Sådan er det gået Danmarks nyeste partier

PARTIHISTORIE: Fra Dansk Folkeparti over Minoritetspartiet til Liberal Alliance. Altinget har kigget nærmere på, hvordan det er gået de partier, der i løbet af de seneste 25 år er blevet opstillingsberettigede til Folketinget.

Håbet er lysegrønt for det nye parti Alternativet.

Tirsdag kunne de endelig traske hen i Økonomi- og Indenrigsministeriet for at aflevere de 20.260 underskrifter, det kræver for et parti at blive opstillingsberettiget til Folketinget.

Men hvordan er chancerne egentlig for Uffe Elbæk og venner for at blive valgt til Folketinget og etableret i det politiske landskab?

Altinget har kigget nærmere på de partier, der i løbet af de seneste 25 år har samlet nok underskrifter til at blive opstillingsberettigede. Der er både succeshistorier og rene fiaskoer.

1989/1990: Enhedslisten
Enhedslisten blev dannet i april 1989 som fællesliste for Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), Socialistisk Arbejderparti (SAP) og Venstresocialisterne (VS), og to år senere blev listen omdannet til et egentligt parti. Ved folketingsvalget i december 1990 fik Enhedslisten 1,7 procent af stemmerne og kom dermed ikke over spærregrænsen. [præciseret]

Ved valget i 1994 fik Enhedslisten 3,1 procent af stemmerne og kom ind med seks mandater. Siden har partiet været en fast del af Folketinget. Ved det seneste valg i 2011 fordoblede det rød-grønne parti sit mandattal til 12 mandater.

1994: Jacob Haugaard
Med et løfte om mere medvind på cykelstierne opnåede Jacob Haugaard som den første og eneste løsgænger nogensinde valg til Folketinget ved valget i 1994. Her repræsenterede han den humoristiske forening Sammenslutningen af Bevidst Arbejdssky Elementer. Ved folketingsvalget i 1998 genopstillede Jacob Haugaard ikke.

Som kandidat uden for parti behøver man ikke samle underskrifter for at blive berettiget til opstilling, men man skal dog have mindst 150 anbefalinger i den kreds, man stiller op i.

1996: Dansk Folkeparti
Udbryderne Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl, Poul Nødgaard og Ole Donner stiftede i 1995 Dansk Folkeparti efter et mildt sagt kaotisk landsmøde i deres gamle parti Fremskridtspartiet.

I april 1996 havde de samlet stemmer nok til opstilling, i 1998 blev de valgt ind for første gang, og siden er det gået støt fremad.

Næste folketingsvalg ventes at blive en stor succes for Dansk Folkeparti, som kan gå hen og blive det næststørste parti.

1994: Demokratisk Fornyelse
Det lille parti blev i 1994 stiftet som et valgforbund af ni mindre partier med den fælles holdning, at Danmark skulle melde sig ud af EU.

Demokratisk Fornyelse var kun opstillet ved valget i 1998, hvor de opnåede 0,3 procent af stemmerne - langt fra nok til at blive valgt ind.

2002: Centrum-Demokraterne
Midterpartiet Centrum-Demokraterne havde, siden det stormede ind ved jordskredsvalget i 1973, stor indflydelse i både socialdemokratisk og borgerligt ledede regeringer.

Men i 2001 røg partiet ud af Folketinget og måtte på ny samle underskrifter for at kunne stille op. Det lykkedes i 2002. Ved valget i 2005 fik partiet dog endnu en gang for få stemmer til at blive valgt ind.

Partiet var i et par måneder i 2007 repræsenteret i Folketinget ved den frivole Louise Frevert, der skiftede over fra Dansk Folkeparti i maj. Hun blev ikke genvalgt ved valget i september, da Centrum-Demokraterne ikke fik samlet underskrifter nok til at kunne stille op igen. Centrum-Demokraterne blev nedlagt pr. 1. februar 2008.

2002: Minoritetspartiet
Til folketingsvalget i 2005 kunne man på stemmesedlerne stemme på liste M. M for Minoritetspartiet, som for første gang prøvede at komme i Folketinget. Partiet blev stiftet Grundlovsdag i 2000 af blandt andre Rune Engelbrecht og Souhail Ibrahim, og blandt mærkesagerne var borgerløn, ligestilling uanset etnisk og religiøs baggrund, bedre børnevilkår og effektiv beskatning af multinationale selskaber.

I 2002 havde Minoritetspartiet indsamlet tilstrækkeligt med vælgererklæringer, og partiet var derfor at finde på stemmesedlerne ved valget i februar 2005. 8.850 stemmer - eller 0,3 procent af stemmerne - blev det til, og partiet kom ikke ind. Minoritetspartiet forsøgte ikke at blive genopstillet ved valget i 2007, og senere på året blev Minoritetspartiet nedlagt.

2007: Ny Alliance/Liberal Alliance
Det startede som en af de største parti-succeser længe, da Ny Alliance blev stiftet i maj 2007 af de to tidligere radikale politikere Naser Khader og Anders Samuelsen og den tidligere konservative Gitte Seeberg. De var trætte af Dansk Folkepartis indflydelse, og slog sig op på at være et borgerligt midterparti.

Allerede på partiets anden dag havde over 5.000 meldt sig ind og overhalede dermed Enhedslisten i størrelse. Flere prominente navne kom til, blandt andet Malou Aamund og tidligere Røde Kors-generalsekretær Jørgen Poulsen.

Ved folketingsvalget 13. november 2007 får Ny Alliance fem mandater. Under tre måneder senere, i januar 2008, forlader den første medstifter partiet, da Gitte Seeberg bliver løsgænger. En uge senere skifter Malou Aamund til Venstre, og Ny Alliance er nede på bare tre mandater.

I august 2008 skrotter Khader og Samuelsen det oprindelige principprogram, laver et nyt, og ved præsentationen af det nye program et par uger senere er Ny Alliance død og begravet, da partiet skifter navn til Liberal Alliance. I januar 2009 forlader Naser Khader partiet og bliver løsgænger. Han melder sig senere ind hos Konservative. 

Efter et kaotisk første år for partiet har Liberal Alliance stabiliseret sig. Ved valget i 2011 fik partiet partiet ni mandater, et mere end Konservative, og i de nuværende meningsmålinger ligger partiet til at holde fast i sine nuværende mandater.

2013: Kristendemokraterne
Kristendemokraterne, tidligere Kristeligt Folkeparti, er i flere omgange røget ind og ud af Folketinget, og har derfor flere gange måttet se sig nødsaget til at skrabe underskrifter ind for igen at blive berettiget til opstilling.

Ved sidste folketingsvalg i 2011 var partiet repræsenteret ved partihopperen Per Ørum, der siden hoppede videre og stiftede Det Demokratiske Parti.

I juni 2013 kunne Kristendemokraterne atter troppe op i Indenrigsministeriet med cirka 20.000 underskrifter, og de er dermed opstillingsberettigede til næste folketingsvalg.

Partiet fik i seneste meningsmåling fra Norstat for Altinget 0,9 procent af stemmerne og står dermed ikke til valg.

,

Forrige artikel Venstre: Der er brug for en social genopretning Venstre: Der er brug for en social genopretning Næste artikel Nye asyltal: Færre kommer til Danmark Nye asyltal: Færre kommer til Danmark
Nu begynder forhandlinger om sundhed:

Nu begynder forhandlinger om sundhed: "Vi har god nok tid"

INTERVIEW: Dansk Folkeparti savner et tydeligere fokus på psykiatrien i regeringens sundhedsreform, siger sundhedsordfører Liselott Blixt. Her ridser hun partiets prioriteter op før de forhandlinger, der begynder i Finansministeriet onsdag.