Sådan fandt regeringen 4,5 milliarder ekstra til Forsvaret

I dag står udgifterne til folkepension til tidligere ansatte i Forsvaret på budgettet for pensioner. Men fremover skal de stå på forsvarsbudgettet.

Det er én af forklaringerne på, hvordan regeringen tirsdag kunne præsentere en aftale, som øger det danske forsvarsbudget med hele 4,5 milliarder kroner i 2023. Få overblik over alle udgiftsposter længere nede i artiklen.

Det er ellers kun et år siden, regeringen indgik et stort forsvarsforlig med flere af Folketingets partier. Et forlig, som skulle bringe det danske forsvarsbudget op på 1,3 procent af BNP i 2023. Dermed ville man også tage et skridt nærmere målet i Nato-aftalen – og kravet fra USA – om, at alle medlemslande skal bruge to procent af BNP på Forsvaret.

Men tirsdag kunne regeringen og forligskredsen så pludselig meddele offentligheden, at der nu kommer 4,5 milliarder kroner mere på forsvarsbudgettet i 2023. Det skal bringe Danmark op på at bruge 1,5 procent af BNP på forsvar.

Et belejligt tidspunkt for regeringen, som ved et Nato-forsvarsministermøde i midten af februar skal forklare, hvordan man vil nærme sig målet om to procent i 2024. Nato's generalsekretær har da også opfordret alle allierede til at undersøge nærmere, om alle forsvarsrelevante udgifter bliver indberettet til Nato.

Af de 4,5 milliarder kroner er de tre milliarder fundet ved at flytte rundt på poster i nationalbudgettet. Derudover kommer 1,5 milliarder i såkaldt nye penge, men kun i et enkelt år, 2023.

De skal komme fra den såkaldte ”ramme til offentlige investeringer”, det vil sige det beløb, politikerne er enige om at måtte bruge af i fremtiden. Partierne har endnu ikke besluttet, hvad de 1,5 milliarder præcist skal bruges til inden for Forsvaret.

Her er de udgifter, der ifølge Forsvarsministeriet fremover som noget nyt regnes med i forsvarsbudgettet

Forsvarsindtægter
Forsvarets indtægter fra salg af udfaset materiel, ejendomme og donationer muliggør et tilsvarende merforbrug, som alternativt ville have krævet en merbevilling til Forsvaret. Disse forsvarsindtægter fratrækkes derfor ikke forsvarsudgifterne fremover i indberetningen til Nato. Det forventes at øge forsvarsudgifterne med i størrelsesordenen 200 millioner kroner i 2023.

Sundhedsydelser til nuværende ansatte i Forsvaret
Sundhedsydelser i det almindelige sundhedssystem til nuværende ansatte i Forsvaret er en forudsætning for et velfungerende forsvar. Udgifter hertil indgår derfor fremover i indberetningen af forsvarsudgifter til Nato. Udgifterne forventes at udgøre i størrelsesordenen 200 millioner kroner i 2023.

Kompetencegivende, civile uddannelser for militære nyansatte 
Den civile, forudgående grunduddannelse for officerer og den forudgående, civile, kompetencegivende uddannelse for faglært stampersonel i det almindelige uddannelsessystem er forudsætningsskabende for militær ansættelse i Forsvaret. Udgifter hertil indgår derfor fremover i indberetningen af forsvarsudgifter til Nato. Udgifterne forventes at udgøre i størrelsesordenen 50 millioner kroner i 2023.

Folkepension til tidligere personel i Forsvaret
Det fremgår direkte af Nato’s definition af forsvarsudgifter, at udgifter til alderspension (retirement pensions) til nuværende og tidligere medarbejdere er omfattet. Hidtil har den danske indberetning af forsvarsudgifter til Nato indeholdt udgifter til pensionsbidrag til nuværende ansatte og tjenestemandspensioner til tidligere ansatte tjenestemænd i Forsvaret. Fremover vil også udgifter til folkepension for tidligere personel i Forsvaret indgå i indberetningen af forsvarsudgifter til Nato i forhold til den periode, personellet har været tilknyttet Forsvaret. Udgifterne forventes at udgøre i størrelsesordenen 2,2 milliarder kroner i 2023.

Danmarks finansieringsandel af EU's forsvarsrelaterede initiativer 
I EU-Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027 er der afsat midler til fremme af militær mobilitet samt til etableringen af Den Europæiske Forsvarsfond, som har til formål at styrke den europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne, effektivitet og innovationskapacitet. Danmarks finansieringsbidrag til de to EU-initiativer indgår derfor fremover i indberetningen af forsvarsudgifter til Nato. Udgifterne forventes at udgøre i størrelsesordenen 300 millioner kroner i 2023.

Danmarks pålignede bidrag til FN's fredsbevarende operationer 
Danmarks pålignede bidrag til FN’s fredsbevarende missioner medvirker til at sikre global fred og stabilitet og udgør dermed et vigtigt bidrag til Danmarks sikkerhed. Danmark og allierede deltager i visse af FN’s operationer og opnår dermed sikkerhed med videre som følge af øvrige FN-styrkers tilstedeværelse. Dele af Danmarks pålignede bidrag til FN's fredsbevarende operationer indgår derfor fremover i indberetningen af forsvarsudgifter til Nato. Udgifterne forventes at udgøre i størrelsesordenen 150 millioner kroner i 2023.

Teksten til hvert punkt kommer fra Forsvarsministeriets faktaark.