Sådan ser USA ud efter midtvejsvalget

OVERBLIK: USA står tilbage med en splittet Kongres efter tirsdagens midtvejsvalg. Demokraterne vinder flertallet i Repræsentanternes Hus, mens Republikanerne beholder magten i Senatet. Se valgets resultater her.

Foto: Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Amerikanerne har talt, og et nyt politisk landskab begynder så småt at tage form i USA efter tirsdagens midtvejsvalg.

Og det bliver et splittet et af slagsen.

Det er lykkedes Demokraterne at vinde magten tilbage i Repræsentanternes Hus, efter at partiet har vundet republikanske kredse i blandt andet staterne Pennsylvania, New Jersey, Minnesota, Virginia og Illinois.

Men samtidig beholder Republikanerne flertallet i den amerikanske Kongres' andet kammer, Senatet. Dermed får amerikanerne en splittet Kongres, hvor de to kamre styres af to forskellige partier.

Prognoser forud for valget havde forudset, at USA formentlig ville ende med en splittet Kongres. Mens Demokraterne havde lovende målinger i forhold til Repræsentanternes Hus, var partiet udfordret af, at det skulle genvinde 26 pladser i senatet, hvorimod Republikanerne blot havde ni senatorer, der skulle genvælges. Dertil skulle Demokraterne også vinde to nuværende republikanske sæder for at få flertal.

Det lykkedes ikke engang for Demokraterne at fastholde alle 26 senatorer. I staterne Florida, Indiana, Missouri og North Dakota er den demokratiske senator blevet udskiftet med en republikansk.

En af de republikanske stater, der måske kunne have hjulpet Demokraterne til et flertal i Senatet, var Texas. Her stillede republikaneren Ted Cruz op imod demokraten Beto O'Rourke, der er blevet betegnet som sit parti helt nye håb – og endda blevet kaldt en ny Obama. Det lykkedes dog ikke for O'Rourke at overbevise texanerne om, at han burde være ny mand i spidsen for delstaten. Med 94 procent af stemmerne talt op har han fået 48,2 procent, mens Ted Cruz har fået 51 procent.

Nederlag til Trump-mand i Kansas
Amerikanerne skulle ikke blot vælge nye senatorer og medlemmer til Repræsentanternes Hus. I 36 stater var der også guvernørvalg.

Det bød også på en del sejre for Demokraterne, der i hele syv stater har overtaget magten fra Republikanerne. Det drejer sig om Illinois, Kansas, Maine, Michigan, New Mexico, Nevada og Wisconsin.

Især udfaldet af valget i Kansas er interessant, på grund af Republikanernes kandidat til guvernørposten, Kris Kobach. Han er en af de mest højrøstede politikere i anti-immigrationsdebatten i USA, og en sejr til ham i Kansas ville have været en sejr for Donald Trumps politiske linje.

En anden interessant stat er Georgia, hvor demokraten Stacey Abrams stiller op imod Republikanernes Brian P. Kemp. Hun kunne nemlig være blevet den første kvindelige sorte guvernør. Men tallene tegner til, at amerikanerne skal vente lidt endnu på en sort kvindelig guvernør, da alt tyder på, at Republikanerne vinder valget i delstaten.

I Colorado har minoriteterne dog sejret. Statens nye guvernør Jared Polis fra Demokraterne er nemlig den første åbent homoseksuelle til at indtage en guvernørpost.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00