Sådan vil Klimarådet ændre afgifter

Afgifter kan påvirke den adfærd, som bestemmer vores udledning af drivhusgasser.

Sådan skriver Klimarådet i indledningen til ”Afgifter der forandrer – Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger”, som blev offentliggjort mandag.

Et klimavenligt afgiftssystem er derfor afgørende, hvis Danmark skal blive et samfund med meget lave drivhusgasudledninger, tilføjer rådet, som leverer en række anbefalinger til, hvordan systemet kan skubbes i en grønnere retning.

Læs også: Klimarådet: Afgifter står i vejen for grøn omstilling

Med rapporten fokuserer Klimarådets med egne ord ”først og fremmest på skævheder i afgiftssystemet inden for transport og varme, fordi afgifter på de to områder blokerer for en omkostningseffektiv grøn omstilling”.

(Hele rapporten kan hentes her).

Klimarådets anbefalinger i kort form

Den danske position i forhandlingerne om EU’s 2030-mål

• Danmark bør i sin tilgang til fastlæggelsen af reglerne for opfyldelsen af målsætningen i ikke-kvotesektoren anlægge et 2050-perspektiv frem for alene at se på, hvad der er billigst muligt frem mod 2030. Samtidig bør Danmark tage hensyn til reglernes betydning for den samlede klimaeffekt i EU frem mod 2030.
• For Danmark er det dyrere at reducere udledningerne uden for end inden for kvotesektoren. For at imødegå dette problem bør Danmark arbejde for, at fordelingen ændres, så en større andel af reduktionen sker i kvotesektoren for EU som helhed.
• Såfremt en ændret fordeling mellem sektorer ikke er mulig, bør Danmark arbejde for, at der indgår gode muligheder for fleksibilitet i reglerne for målopfyldelse.
• Danmark bør arbejde for, at arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) integreres sammen med de øvrige udledninger i landbruget i enten en landsøjle med et tilpas ambitiøst mål eller i ikke-kvotesektoren.

Generelt om klimarelaterede afgifter

• Hvis formålet med energiafgifterne er at beskatte fossile brændsler, bør afgiften på el nedtrappes, i takt med at elproduktionen bliver mindre fossil. I så fald kan det tabte provenu mere hensigtsmæssigt hentes fra bredere skattebaser.
• Der bør være klarhed over, hvilke mål og hensyn der ligger til grund for hver enkelt afgift, og de forskellige komponenter i det samlede afgiftstryk bør så vidt muligt udspecificeres, som det fx i dag er tilfældet med CO2-afgiften. På den måde sikres størst mulig gennemsigtighed i afgiftssystemet.

Elbiler og afgifter

• Der bør indføres et fradrag i grundlaget for registreringsafgiften på ca. 2.000 kroner pr. kWh batterikapacitet for elbiler og opladningshybridbiler. Fradraget nedtrappes, i takt med at den teknologiske udvikling gør batterier billigere. Fradraget kan efter behov udvides til andre klimavenlige meromkostninger som fx brændselsceller i brintbiler eller flexifuel-motorer til biobrændstoffer.
• Minimumsafgiften i registreringsafgiften på 20.000 kroner bør fjernes, så billige og meget energieffektive biler tillades en registreringsafgift så lav som 0 kroner.
• Den nuværende processtrømordning for opladning af elbiler bør ikke forlænges, når den udløber med udgangen af 2016. Til gengæld bør der igangsættes en analyse af behovet for offentlige tiltag til fremme af ladeinfrastrukturen for elbiler.

Omstilling af opvarmning

• Afgiften på el til opvarmning bør sættes ned med ca. 30 øre pr. kWh. Hvis PSO-tariffen er fjernet fra elregningen, skal nedsættelsen være tilsvarende mindre. Afgiftsnedsættelsen bør ske snarest for at undgå samfundsøkonomisk uhensigtsmæssige investeringer i biomasse de kommende år.

Klimarådet konkluderer derudover i rapporten

• Individuel opvarmning og fjernvarmeproduktion medførte i 2014 en udledning af ca. 5 millioner ton CO2. Med den nuværende regulering skønnes udledningen at være reduceret til mindre end 2 millioner ton i 2030. Dette forudsætter, at biomasse anvendt til opvarmning er fuldt ud CO2-neutral. Opvarmningen er dermed godt på vej til fossil uafhængighed.
• Varmepumper baseret på 100 procent grøn strøm er en samfundsøkonomisk billigere varmekilde end biomasse, men afgifter gør biomasse privatøkonomisk billigere.
• Nedsættes afgiften på el til varme med 29 øre pr. kWh, kan der opnås en samfundsmæssig gevinst på knap 1 milliarder kroner, og CO2-udledningen reduceres en smule. Husholdningerne og virksomhederne kan spare omkring 1,3 milliarder kroner på varmeregningen, selvom de via elregningen betaler ca. 0,1 milliarder kroner ekstra i støtte til vedvarende energi for at sikre, at det ekstra elforbrug til varmepumper er 100 procent grønt. Statskassen mister ca. 0,2 milliarder kroner i afgifter i 2030.
• Flyttes finansieringen af PSO-støtten fra elregningen til finansloven, opnås en del af ovennævnte gevinst, selv hvis elvarmeafgiften fastholdes, men der er stadig en ekstra gevinst ved en mindre nedsættelse af elvarmeafgiften på ca. 10 øre/kWh.