Sådan vil partierne løse flygtninge-situationen

Siden søndag har tusindvis af flygtninge og migranter krydset den danske grænse, og flygtningekrisen er for alvor kommet i fokus i Danmark. 

Men hvad vil partierne stille op med flygtningestrømmen? Og skal Danmark holde sig ude af EU's flygtningekvoter og omfordelingen af 160.000 flygtninge, som Inger Støjberg meddelte fredag? Eller skal Danmark være med i en fælleseuropæisk fordeling?

Det har Altinget spurgt Folketingets partier om.

Venstre
Regeringen meddelte fredag, at Danmark ikke kommer til at tage en eneste af de 160.000 asylansøgere, som EU vil omfordele mellem medlemslandene. Men derfor vil Venstre stadig gerne deltage i et europæisk samarbejde, fortæller Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth.

”Vi hjælper selvfølgelig dem, der kommer til de danske grænser, uagtet om de er her for at søge asyl eller for at søge videre mod Sverige. Eller dem, der får afslag på asyl, fordi de ikke er berettigede. Så vil vi tage godt imod dem, indtil de skal hjemsendes.

Problemet er så stort, at vi skal arbejde sammen i en europæisk ramme for at finde en løsning. Når vi siger europæisk ramme, mener vi ikke, at vi skal overdrage suverænitet til Bruxelles, således at de skal overtage og styre vores asylpolitik. Vi mener, at vi kan indgå i et produktivt og konstruktivt samarbejde med de andre EU-lande.

Vi skal blandt andet se på, hvordan vi sikrer Europas ydre grænser. Internt i Danmark vil vi ikke fremstå som et af de mest attraktive lande at søge asyl i i Europa,” siger Marcus Knuth

Læs hele interviewet med Marcus Knuth her. 

Socialdemokraterne
Mange af svarene på flygtningekrisen skal findes i det europæiske samarbejde, mener Socialdemokraterne, der dog er modstander af, at Danmark skal være en del af EU's kvotefordeling. Og der findes ikke en enkelt snuptagsløsning på flygtningekrisen, mener Socialdemokraternes udlændingeordfører, Dan Jørgensen.

”Vi skal standse flygtningestrømmene ved at investere massivt i nærområderne – ikke bare i den humanitære nødhjælp, men også i genopbygning af kapaciteten i form af sundhed, skoler, veje med videre. Det handler om at gribe ind, før nabolandene også bryder sammen, og vi pludselig står med endnu større problemer.

Vi skal sikre Europas ydre grænser bedre og oprette store modtagecentre, hvor vi får registreret flygtningene og sendt dem, der ikke har et grundlag for asyl, retur med det samme.

Vi skal indgå hjemsendelsesaftaler med de afrikanske lande, som gør, at vi kan sende folk hurtigere tilbage til de lande, som er sikre.

I Danmark skal vi tage vores del af ansvaret og bidrage til de fælles europæiske løsninger. Men vi skal samtidig holde fast i, at det er i det danske folketing og ikke Bruxelles, at vi fastlægger dansk asylpolitik,” siger Dan Jørgensen. 

Læs hele interviewet med Dan Jørgensen her.

Dansk Folkeparti
Dansk Folkeparti opfordrer kraftigt regeringen til at gøre brug af en aftale fra 1954, der gør det muligt at sende grænseoverløbere retur til Tyskland.

"Vores opfordring er, at den midlertidige kontrol, vi har set ved vores grænser de seneste dage, er noget, man finder en plan for at fortsætte med. Det er for at kunne tage det næste skridt, nemlig at insistere på, at de mennesker, som rejser op igennem Tyskland - og som ikke er blevet registreret - er mulige at sende retur til Tyskland," siger DF-formand Kristian Thulesen Dahl.  

Han henviser til en aftale mellem Tyskland og Danmark fra 1954 om grænseoverløbere. Den bliver ifølge Kristian Thulesen Dahl stadig brugt i dag, og den gør det muligt at sende folk, som kommer fra Tyskland til Danmark, retur. 

"Vi har en grænseoverløber-aftale med Tyskland, der har været gældende siden 1954, og jeg har forstået, at den aftale stadig er ved magt, og man kan gøre brug af den. Der er folk, som bliver sendt tilbage til Tyskland, og det vil sige, at denne lov åbenbart er et instrument, som bliver brugt bare i et for lille omfang."

Dansk Folkeparti vil derfor nu presse statsminister Lars Løkke Rasmussen og regeringen for at bruge den aftale i langt højere grad end i dag. 

"Fordi kansler Merkel har sagt, at der er åbent til Tyskland fra syd, og nogle folk bruger situationen til at emigrere til bedre forhold, må tyskerne også tage ansvaret for det," siger Kristian Thulesen Dahl.

Læs hele artiklen med Kristian Thulesen Dahl her.

Enhedlisten
Danmark bør skele til Norge og tage flere kvoteflygtninge, mener Enhedslisten, der samtidig er fortaler for, at Danmark går med i en permanent europæisk fordelingsnøgle.

”Vi mener, der er behov for en permanent fordelingsnøgle. Dublin-forordningen, som jo er de gældende regler, betyder, at de lande, som tilfældigvis har EU's ydre grænser, i princippet skal løfte hele flygtningeopgaven. Det er både uretfærdigt og urealistisk. Derfor er der brug for en fælles fordeling,” siger udlændingeordfører Johanne Schmidt Nielsen.

Hun peger på, at det er helt forståeligt, at den enkelte flygtning gerne vil videre til Sverige.

”Omvendt kan det ikke nytte noget, at vi tørrer opgaven af på svenskerne. En del af opgaven er at fortælle flygtningene, at man kan få ophold i Danmark, og at vi altså ikke spiser flygtninge, selvom der måske går det rygte. Det er ikke en mulighed at sende dem til Sverige,” siger hun.

Læs hele interviewet med Johanne Schmidt Nielsen her.

Liberal Alliance
Når lande syd for Danmark ikke registrerer flygtninge og migranter, skal Danmark heller ikke gøre det, mener Liberal Alliance. Vi kan ikke gøre os til den prop uden at ende med et utroligt antal asylansøgere i Danmark, mener Liberal Alliances integrationsordfører, Simon Emil Ammitzbøll.

”Det internationale samfund er nødt til at gribe fat om nældens rod og sørge for at få etableret sikre zoner i Syrien, hvor flygtninge kan bo og hjælpes. Og øge hjælpen i nærområderne – det er det væsentligste at komme i gang med.

Derudover skal vi hjælpe dem, der er her lige nu. Vi bliver nødt til at hjælpe de mennesker, men så i øvrigt holde fast i, at hele verden ikke kan bo i Danmark eller Europa.

Danmark bør omlægge sin udviklingsbistand, så den primært beskæftiger sig med at hjælpe i nærområderne til internationale brændpunkter. Der skal være langt større fokus på det og på nødhjælp,” siger han.

Læs hele interviewet med Simon Emil Ammitzbøll her.

Alternativet
EU-landene skal i fællesskab blive enige om at fordele de mange flygtninge, som kommer til kontinentet, mener Alternativet. Og vil man gøre alvor af snakken om at hjælpe i nærområderne, må der følges op med penge, slår Alternativets udlændingeordfører, Ulla Sandbæk, fast. Og i Danmark kan der også gøres nogle ting:

”Vi skal for det første modtage dem ordentligt. Nogle af de billeder, jeg har set på TV 2 News, synes jeg ikke er rare. De skal modtages med respekt. Vi skal lette deres tilgang til det her land så meget som overhovedet muligt.

Derudover skal vi sende meget mere hjælp til FN. Lige nu sidder der 200.000 mennesker i Libanon, som ingen mad får, fordi FN's fødevareprogram er løbet tør for penge. Det kan ikke nytte noget, at vi siger, vi kan hjælpe mange flere i nærområderne, men ikke sender penge.

De penge, vi sender, forslår ingen vegne, hvis der skal være flygtningelejre, hvor der både er skolegang og adgang til lægehjælp. De lande, som i øjeblikket tager flygtninge, er ved at segne under presset, og deres egne børn får hverken skolegang eller lægehjælp.

Vi skal sende massiv støtte derned, hvis vi vil gøre alvor af, at det er nærområderne, der skal trække læsset. Og det skal vi gøre med det samme,” siger hun.

Læs hele interviewet med Ulla Sandbæk her.

Radikale Venstres
Flygtninge i Danmark skal have at vide, hvilke muligheder reglerne giver dem, mener Radikale, der også går ind for, at Danmark skal deltage aktivt i fordeling på europæisk plan.

"Vi skal løse den på europæisk plan. Vi skal gå fuldt og aktivt ind i det udspil, som EU-Kommissionen er kommet med. Melde os konstruktivt og aktivt i det og tage vores del af ansvaret – også i fordelingen," siger Radikales udlændingeordfører, Sofie Carsten Nielsen og fortsætter: 

"Vi er nødt til at forholde os til de mennesker, der kommer ind over grænsen. Jeg synes, politiet håndterer det så godt, de overhovedet kan. Jeg har opfordret regeringen til tydeligt at sige til de mange flygtninge, at de er velkomne i Danmark. At her kan de føle sig trygge, og her skal vi nok tage godt imod dem.

Det er tydeligt, at de har en opfattelse af, at Danmark ikke er et rart sted, at de ikke er velkomne, og at de ikke vil blive behandlet ordentligt. Det er en ulykkeligt situation, hvor systemerne ikke fungerer. Vi kan selvfølgelig ikke bare tørre opgaven af på Tyskland eller Sverige. Vi må selv stå for det," siger hun.

Læs hele interviewet med Sofie Carsten Nielsen her.

SF
Selv om regeringen fredag meddelte, at Danmark ikke bliver en del af EU's kvotesystem, der skal omfordele 160.000 flygtninge, mener SF stadig, at dansk deltagelse i den europæiske kvotefordeling er den rigtige vej at gå. SF's integrationsordfører, Jacob Mark, har ikke noget bud på, hvor mange flygtninge, Danmark skal tage, men "vi skal tage vores andel".

”Man skal arbejde hårdnakket for at få en europæisk aftale, hvor flere lande bidrager til at få løst problemet. Det kunne være at etablere nogle fælles modtagecentre, hvor der er gode sanitære forhold, og hvor man kan få registreret alle de her mennesker, så det ikke ligner det vilde Vesten. 

Når man har fået registreret menneskerne, skal der laves en solidarisk fordeling i hele Europa, så det ikke kun er enkelte lande, der løfter. Vi vil meget gerne foreslå, at man går med i en europæisk fordeling.

De, der kommer til Danmark og skal integreres her, skal der laves en god indsats for,” siger han.

Læs hele interviewet med Jacob Mark her. 

Konservative
Det kræver en militær mission i Syrien at få stoppet flygtningestrømmen, mener Konservative, der også går ind for at presse de EU-lande, som ikke har taget imod deres andel af flygtninge. 

"Vi kan ikke gøre andet end at samarbejde med de andre EU-lande om at løse den udfordring, vi står overfor," siger Konservatives integrationsordfører, Naser Khader. 

"Men uanset hvad vi gør, er det kun symptombehandling. Hvis vi skal gøre noget grundlæggende ved flygtningestrømmene, skal vi handle der, hvor det hele er opstået. Vi skal ind og skabe nogle humanitære korridorer og fly-forbudszoner for at beskytte de 7,6 millioner internt fordrevne, så de ikke har grund til at flygte.”

Læs hele interviewet med Naser Khader her.