Om  
Sara Olsvig
Julie Koch

Sara Olsvig tiltræder IWGIA's bestyrelse

Tidligere medlem af Folketinget for inuit Ataqatigiit Sara Olsvig bliver medlem af bestyrelsen for organisationen for oprindelige folk IWGIA.

Linnea Molbech Sabri

IWGIA, der er en international organisation for oprindelige folks rettigheder, har fået et nyt bestyrelsesmedlem i form af Sara Olsvig. 

Det oplyser IWGIA i en mail til Altinget. 

Sara Olsvig er tidligere medlem af Folketinget og minister i Grønland, og hun er nuværende programchef for UNICEF Danmark i Grønland. 

”IWGIA er en organisation med en lang historie som frontkæmpere for oprindelige folks rettigheder. Jeg vil gerne være en del af dette arbejde, og forhåbentligt vil min politiske og internationale erfaring, såvel som min viden om Arktis, være værdifuld for IWGIA’s arbejde og for oprindelige folk," siger Sara Olsvig. 

Direktør for IWGIA, Julie Koch, udtaler om det nye bestyrelsesmedlem: 

”Sara Olsvig er en ildsjæl med en unik kombination af politisk erfaring og viden om oprindelige folk i Grønland og Arktis, som vi ser frem til at få gavn af, både som en del af vores arbejde med oprindelige folk i Arktis og i hele verden." 

Der er i alt syv medlemmer af IWGIA’s bestyrelse, hvoraf tre repræsenterer oprindelige folk. Organisationens kontor er placeret på Christianshavn. 

IWGIA blev stiftet i 1968 og er en international menneskerettighedsorganisation med fokus på at beskytte og promovere verdens cirka 370 millioner oprindelige folks rettigheder. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sara Olsvig

International formand, Inuit Circumpolar Council, ph.d.-stipendiat, Ilisimatusarfik, medlem, Grønlands Råd for Menneskerettigheder
cand.scient.anth. (Københavns Uni. 2008)

Julie Koch

International direktør, Mellemfolkeligt Samvirke
ph.d. i internationale udviklingsstudier (Roskilde Uni. 2001), m.phil. i latinamerikanske studier (Cambridge Uni. 1995)