Manu Sareen
Socialminister Manu Sareen (R) har som blandt andet socialpædagog, konfliktmægler og integrationskonsulent arbejdet med de mest udsatte grupper i Danmark siden starten af 90'erne. (Foto: Folketinget)

Sareen vil have mere evidens på socialområdet

24. februar 2014 kl. 8:26
INTERVIEW: Socialt arbejde er alt for ofte præget af beslutninger, der bygger på, hvad der "føles" rigtigt – frem for om der er belæg for, at det virker. Det mener den nye socialminister, Manu Sareen (R), der modsat sin forgænger ikke mener, at socialområdet har været for lidt prioriteret.
| Flere

"Det er min verden."

Sådan lyder det fra den nye minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, når han skal forklare, hvorfor posten i front for socialområdet er "drømmejobbet".

46-årige Manu Sareen fra Det Radikale Venstre har nemlig som blandt andet socialpædagog, konfliktmægler og integrationskonsulent arbejdet med de mest udsatte grupper i Danmark siden starten af 90'erne, påpeger han selv.

"Den erfaring har givet mig en særlig kærlighed og forståelse for de udsatte grupper. Eksempelvis har jeg igennem mit arbejde i et krisecenter og børnehjem været med til at anbringe børn. Herfra har jeg ikke kun en forståelse for børnene, men også for de forældre, der får fjernet et barn," siger han.

Og den erfaring og viden fra tidligere job vil ifølge Manu Sareen påvirke hans tilgang til socialområdet.

"Jeg kender tingene fra forskellige vinkler, og det betyder blandt andet, at jeg er meget optaget af en målrettet og evidensbaseret tilgang til arbejdet med socialt udsatte. Det vil jeg meget gerne kigge på," lyder det.

"Det kan ikke undgås, at man ofte vælger f.eks. at anbringe et barn på en bestemt måde ud fra, hvad der føles rigtigt – frem for om der er belæg for, at det reelt virker," fortsætter han.

Formalia fylder
Når et barn f.eks. skal tvangsfjernes, bliver beslutninger ofte truffet meget hurtigt, og derfor bliver der kigget på andre parametre end evidens og kvalitet, mener ministeren.

"I stedet ser man i høj grad på, om man lavet sin underretning og beskrivelse rigtigt. Det skal jo kunne holde bagefter. Og derudover spiller også økonomi desværre også en rolle. Det er for sjældent, man får stillet spørgsmålet: Hvad vil vi med anbringelsen, og virker den," siger Manu Sareen og fortsætter:

"Vi har allerede en del viden, men vi skal have endnu mere viden, som vi kan læne os op ad."

Han peger blandt andet på regeringens sociale 2020-mål fra midten af september 2013 som et eksempel på, hvor evidensbaserede indsatser kan skabe resultater og frigøre ressourcer.

"De sociale 2020-mål er en super god start. Det er fornuftigt og vigtigt at vide, hvor man skal hen. Med målene kan vi udvikle værktøjer og screene områder, der hjælper os med at reducere f.eks. antallet af hjemløse og sammenbrudte anbringelser," siger Manu Sareen.

En lang række sociale organisationer og eksperter mener, at målene bliver sværere at nå, når I ikke kommer med ekstra penge til at nå de sociale 2020-mål. Hvordan forholder du dig til den kritik?

"Jeg kan godt forstå kritikken. Men vores budskab er druknet. Der er flere ting i det. Hvis vi har en mere evidensbaseret tilgang, kan man frigøre ressourcer," siger han og fortsætter:

"Samtidig glemmer man lidt, at når vi sætter nogle mål og rammer, tager vi målene med ind i forhandlinger om satspuljen, kommuneaftaler og finansloven, hvor vi vil forsøge at skabe bedre rammer for at nå vores mål. Derfor er kritikken af målene ikke berettiget."

Satpuljen svinder ind, samtidig med at staten og kommunernes økonomi fortsat er trængt. Det bliver vel utroligt svært at finde midler her?

"Jo. Men så kan man blive ved med at sige, at alting er trængt. Målene viser, hvilken vej vi vil. Og så er det op til de enkelte partier at handle samt finde tiltag og initiativer, der kan føre os den vej. Det er foreløbigt lykkedes," siger Manu Sareen.

Socialområdet behøver ikke være i fokus
I et interview med Altinget.dk fra september 2013 sagde den tidligere og dengang nyudnævnte socialminister, Annette Vilhelmsen (SF), at der efter to års fokus på den danske økonomi var behov for øget fokus på socialområdet.

Men den præmis afviser Manu Sareen.

"Det ene udelukker ikke det andet. Man kan sagtens have fokus på begge ting, og det har vi også haft. Men når det er sagt, har socialområdet, som kan groft sagt koges ned til udsatte mennesker, været voldsomt meget i fokus," siger han og fortsætter:

"Jeg er ikke nødvendigvis så interesseret i fokus på området. Der må selvfølgelig gerne være fokus, men det vigtigste er at finde løsninger. Og det er omdrejningspunktet for min tilgang, der er meget pragmatisk."

En rundspørge viser, at de fleste kommuner vil bruge den såkaldte ældremilliard til genoptræning af ældre, så de i højere grad kan klare sig selv – den såkaldte rehabilitering.

Det har vakt kritik fra organisationer som blandt andre Ældre Sagen, der påpeger, at kommuner har skåret fem millioner hjemmehjælpstimer væk de sidste år.

"Det er vigtigt at holde fast i, at det er varige midler, som er med til at løfte livskvaliteten for rigtigt mange mennesker. Samtidig er det kommunerne, der har fingeren på pulsen for, hvad der er af behov for hos dem," siger Manu Sareen.

Men er det rigtigt at prioritere rehabilitering, når der bliver sparet på den praktiske hjælp?

"Det er dødhamrende kompliceret. Og som jeg har forstået det, kan man ikke stille det op på den måde, fordi der er mange årsager til faldet. Blandt andet bliver de ældre raskere og bedre til at klare sig selv i længere tid," siger Manu Sareen.

Men der bliver også flere ældre?

"Ja, men mange undersøgelser viser også, at ældre blandt andet ikke fejler så meget som tidligere. Det udløser ressourcer. Man kan ikke stille det så sort hvidt op. Men jeg lytter til kritikken," lyder det.

Vil kigge på afbureaukratisering
De Radikale er fortalere for en såkaldt tillidsreform af den offentlige sektor, der skal mindske bureaukratiet og give ressourcer til borgernær hjælp.

Socialområdet er måske et af de mest gennemregulerede områder i kommunerne. F.eks. bruger en socialrådgiver ifølge flere undersøgelser en relativ lille del af deres tid på borgerkontakt. Hvordan ser du behovet for at få lavet tillidsreformen eller i hvert fald få mindsket bureaukratiet?

"Jeg er stor tilhænger af frihed og så meget selvforvaltning som muligt. Jeg er udmærket godt klar over, at sagsbehandlere og andre er blevet overdænget med krav og andet," siger Manu Sareen.

Er der for mange krav?

"Afbureaukratisering er noget, jeg vil kigge på. Ingen tvivl om det. Når den borgernære kontakt bliver mindre og mindre, skal vi holde øje med den udfordring."

"Samtidig er der en grund til, at det er sådan. Hver gang en sag er i medierne, kommer der et krav om at dokumentere endnu mere for ikke at nå i den situation. Bureaukrati er en flydende ting, som er vanskelig at håndtere," slår han fast.

Er der områder, hvor der er behov for mindre kontrol og bureaukrati?

"Det er svært at sige. Men jeg klar til at kigge på gode forslag til initiativer og indsatser, der kan mindske bureautiet," siger ministeren.

Vil opprioritere på de "normale" børn
Udsatte børn er et af de områder, der med blandt andet Barnets Reform og Overgrebspakken og Tilsynsreformen har fået en række nye regler og love de seneste år.

Men selvom ikke alle kommuner har levet op til alle nye regler, mener ministeren ikke, at der er brug for en fastere hånd over for kommuner.

"Vi har sat rigtigt meget i værk på børneområdet, og det ser ud til at virke. Og meget apropos tillid skal vi netop have tillid til, at kommunerne får det til at virke," siger Manu Sareen.

Viso og overgrebspakkens taskforce er ifølge Manu Sareen gode eksempler på, hvordan man kan understøtte kommunernes arbejde med udsatte børn.

På den anden side vil Manu Saren, der også er minister for daginstitutionsområdet, have mere fokus på hele børneområdet.

"Jeg vil også gerne gå lidt væk fra de udsatte grupper og måske sætte mere fokus på normalområdet, som er rigtigt interessant. Det har handlet meget om de udsatte grupper," siger han.

Manu Sareen vil derfor under overskriften "Det gode børneliv" sætte fokus på alle børn mellem nul og seks år.

"Vi vil blandt andet gerne finde ud af, hvad det gode børneliv er i forhold til blandt andet leg og læring. Det har man aldrig rigtigt kigget på. Man skulle tro, at børnene i Danmark først bliver født som seksårige. Men sådan er det jo ikke," siger han og fortsætter:

"I alderen fra nul til seks år udvikler hjernen både fin- og grovmotorikken hos børn sig mest. Det er en tid i livet, hvor man virkelig kan hente meget. Derfor er det en god overskrift, der vil dække over alle typer af børn."

Hvordan vil I kigge på det?

"Det handler først om at blive klogere på området. Derfor vil jeg gerne i dialog med institutioner, organisationer og børnepaneler. Først skal vi sætte fokus på området. Indholdet kommer senere," siger han.

 
Altinget | Social

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK