Schlüters format var det største

I skolen bliver man gerne spurgt, om man vil være noget med mennesker eller teknik.
 
Jeg valgte mennesker og blev journalist, bl.a. fordi jeg så kunne møde en masse spændende mennesker. En af særligt format: Poul Schlüter (1929-2021).
 
Vi formes af de mennesker, vi er i familie med, bor ved eller arbejder tæt sammen med. Men vi formes også ved blot korte møder med personligheder af større format end en selv.
 
Gennem det seneste døgn er den afdøde konservative statsministers betydning blevet fremhævet; også hans kommunikative evner og hans glæde ved og naturtalent for at omgås journalister.
 
En af Schlüters leveregler var, at man altid skal behandle journalister venligt, noget der gerne forsømmes af nutidige politikere. ”Journalister får altid det sidste ord”, sagde han og kunne så godt diskret tilføje: ”Og de er nærtagende”. Det første er altid sandt, det andet kan ikke helt afvises ...

Han tænkte i grunden mere intuitivt journalistisk end sin udenrigsminister, Venstres formand, journalist og cand.polit. Uffe Ellemann-Jensen, der gerne sloges med mediefolk.

“Lad os begynde mødet med konklusionen”, sagde Schlüter. Præcis som vi journalister lærer at skære historien.
 
Poul Schlüters inkluderende venlighed oplevede jeg på statsministerens kontor tæt ved Folketingets åbning i 1989.