Wammen præsenterer "inflationsfinanslov": Vi står i en paradoksal situation

Inflationen er den højste i 40 år, og derfor blev netop inflationen også det altoverskyggende tema på onsdagens pressemøde i forbindelse med regeringens finanslovudspil for 2023.

"Da jeg sidste år præsenterede finansloven, der var det en coronafinanslov. I år bliver det en inflationsfinanslov," lød det indledningsvis fra Wammen på pressemødet.

På den anden side befinder den danske økonomi sig et godt sted med den højste beskæftigelse nogensinde, og netop den paradoksale virkelighed har været med til at præge årets finanslov.

"Vi er i en situation, der i virkeligheden er lidt paradoksal. På den ene side har vi en bomstærk dansk økonomi. Vi har den højste beskæftigelse nogensinde i Danmark", sagde finansminsteren og fortsatte: 

"Virkeligheden har også en anden side. Nemlig, at vi har den højste inflation i 40 år".

Det handler ifølge finansminsteren om at finde en balance mellem at hjælpe dem, som bliver hårdest ramt af inflationen og at styrke sundhedsvæsnet, men det skal ske på en måde, hvor økonomien ikke bliver overophedet.

I regeringens forslag er der således gemt noget "tørt krudt" til 2023 i form af inflationshjælp på to milliarder kroner.

Wammen ville ikke komme nærmere, hvem pengene mere præcist er tilsigtet. Han sagde blot, at det er til dem, der bliver ramt af de stigende priser.

Den afsatte håndsrækning til inflationsramte danskere er markant større end den pulje penge, som er afsat til at imødekomme ønsker fra støttepartierne. I år er den såkaldte forhandlingsreserve på 0,6 milliarder kroner. Det er kun halvdelsen af, hvad den var sidste år.

"Årets finanslov er en stram finanslov, for det er det, Danmark har brug for," sagde Wammen formanende på pressemødet.

Samtidig har Wammen allerede understreget, hvilke områder regeringen ønsker, at de penge skal bruges på. Regeringen lægger nemlig op til, at forhandlingsreserven især øremærkes tiltag på sundheds- og ældreområdet.