Seks organisationer: Techgiganterne har også et ansvar, når der deles manipuleret seksuelt indhold

Vi skal sætte ind, inden skaden er sket

Manipuleret seksuelt materiale er altså hverken en niche, eller noget, der kun rammer kendte personer. Dette afspejles også i en række sager herhjemme.

En 16-årig skoleelev er for eksempel blevet dømt for at dele et manipuleret seksuelt billede af en klassekammerat, ligesom en 24-årig mand er blevet dømt for at dele lignende materiale af i alt 19 danske børn og unge kvinder, hvis billeder han havde stjålet fra deres sociale medier og herefter manipuleret ind i en seksuel sammenhæng.

Og senest er en 29-årig mand blevet idømt et år og tre måneders fængsel for at have fremstillet og besiddet tusindvis af manipuleret overgrebsmateriale af børn.

Meget tyder på, at problemet kun vil vokse sig større. Ifølge en undersøgelse fra 2023, udført af Digitalt Ansvar i samarbejde med Epinion, har cirka 45.000 danskere over 15 år været udsat for det, der i undersøgelsen betegnes som 'fake porn' indenfor det seneste år.

Samtidig viser en rapport fra den amerikanske NGO Center for Democracy and Technology, at hele 15 procent af amerikanske skoleelever i 6.-12. klasse har oplevet, at manipuleret seksuelt materiale er blevet delt mellem elever på deres skole.

Det er tydeligt, at tendensen vil fortsætte, og derfor er en skærpelse af lovgivningen yderst nødvendig. Netop derfor er det positivt, at der nu tages konkrete skridt i Folketinget.

Ulovligt at fremstille materiale

Tirsdag 27. maj bliver regeringens forslag om at gøre fremstillingen af manipuleret seksuelt materiale uden samtykke ulovligt nemlig tredjebehandlet i Folketinget.

Hidtil har straffeloven kun kriminaliseret delingen af materialet. Det har i praksis betydet, at der først sættes ind, efter skaden er sket og materialet er offentliggjort. Det er uholdbart.

Med den nye lov bliver det strafbart at fremstille materialet – også selvom det ikke bliver delt. Det er en afgørende ændring. For når først billeder eller videoer cirkulerer online, kan det være nær umuligt at få dem fjernet igen.

Med lovforslaget anerkendes det samtidig, at selve fremstillingen af denne type materiale er krænkende i sig selv – og at ingen skal kunne manipulere med andres krop eller identitet uden konsekvenser.

Derudover har kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) for nyligt yderligere stillet forslag om at ændre i ophavsretsloven for at give enkeltpersoner rettigheder over deres egen krop, stemme, ansigtstræk og billeder, så ofre selv får muligheden for at lægge sag an, hvis deres identitet manipuleres uden samtykke.

Tech-virksomheder bør tage ansvar først

Selvom det er positivt, at vi i højere grad stiller gerningspersoner til ansvar for at manipulere andre ind i en sammenhæng, som de ikke har givet samtykke til, skal vi ikke glemme platformenes ansvar. 

I Digitalt Ansvar har vi blandt andet tidligere dokumenteret, hvordan Googles og Microsofts søgemaskiner spiller en stor rolle i at gøre ulovligt manipuleret seksuelt materiale og værktøjer til fremstilling let tilgængelig for enhver.

Der er derudover ingen tvivl om, at det er langt nemmere og mere effektivt, hvis platforme som Google, TikTok eller Snapchat gør det sværere at dele og finde ulovligt materiale, end for det danske politi at foretage oprydningsarbejdet og retsforfølge efterfølgende.

Den nuværende europæiske lovgivning har været et vigtigt og banebrydende skridt, men det er på tide at intensivere arbejdet.

Ask Hesby Holm, Helene Forsberg-Madsen m.fl.
Se alle afsendere i faktaboksen

Der er ingen tvivl om, at politikerne har kastet sig ind i kampen for at regulere techvirksomhederne. Spørgsmålet er, hvilken model, der fungerer bedst, og hvornår ofrene får gavn af den. Den nuværende model, som EU-lovgivningen bygger på, giver frihed med meget begrænset ansvar til techvirksomhederne.

Man har for eksempel endnu ikke formået at give de sociale medier en konkret tidsgrænse for, hvor hurtigt de skal fjerne indhold, der er delt uden samtykke, når de er blevet bekendt med det.

USA tager førertrøjen

Fra en noget uventet kant, har den amerikanske præsident Donald Trump i sidste uge til gengæld underskrevet den såkaldte Take It Down Act – der har været et par år undervejs – og som pålægger sociale medier og andre digitale tjenester at fjerne intime billeder uden samtykke, herunder manipuleret materiale, inden for 48 timer efter anmodning fra offeret. Det er et stort og positivt skridt, som potentielt kan skabe reel forandring for ofre for manipuleret seksuelt materiale.

For at sikre effektiv beskyttelse af ofre er det dog nødvendigt at styrke samarbejdet på tværs af landegrænser, og her har EU en vigtig rolle at spille. Den nuværende europæiske lovgivning har været et vigtigt og banebrydende skridt, men det er på tide at intensivere arbejdet.

Vi opfordrer derfor den danske regering til at støtte, at EU-lovgivningen som minimum kommer på linje med den amerikanske med en 48-timers tidsgrænse. Det kommende danske EU-formandskab er en oplagt mulighed til at tage problemstillingen op.