Selvbudgettering har været en milliardgevinst for de risikovillige

BAGKLOG: Siden 2010 har en række kommuner opnået samlede ekstraindtægter for et milliardbeløb ved at selvbudgettere, men med store spring mellem årene. Ny lov skal nu redde fire kommuner fra et enkelt års tab.

Aarhus Kommune har både vundet og tabt stort på at selvbudgettere. Nu skal lovændring skærme kommunen mod tab på selvbudgettering i 2020.
Aarhus Kommune har både vundet og tabt stort på at selvbudgettere. Nu skal lovændring skærme kommunen mod tab på selvbudgettering i 2020.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Godt hver tredje kommune har siden 2010 en eller flere gange taget chancen og valgt selv at budgettere for årets indtægter frem for at læne sig op ad en statslig garanti.

Og for langt de fleste har det været en god forretning, som samlet set har sikret ekstra indtægter for over en milliard kroner.

Det viser en opgørelsen fra Social- og Indenrigsministeriet af de økonomiske gevinster og tab, de enkelte kommuner har oplevet gennem årene ved at benytte selvbudgettering. 

"Vi har haft et ret stort tab et enkelt år. Men andre gange har vi haft pæne gevinster. Og samlet set har vi stået med et fornuftigt resultat," siger Peter Pedersen, der er økonomidirektør i Aarhus Kommune.

Fakta
Selvbudgettering og statsgaranti

Staten har fra 1996 givet kommunerne mulighed for at modtage en garanti for væksten i udskrivningsgrundlaget. Den enkelte kommune skal beslutte, om man vil tage imod garantien, eller om man vil anvende selvbudgettering af udskrivningsgrundlaget.

Statsgarantien indebærer, at en eventuel merstigning i de selvangivne indkomster tilfalder staten og ikke den pågældende kommune.

Omvendt er risikoen ved at vælge selvbudgettering, at en eventuel lavere vækst end garanteret af staten skal finansieres af den kommune, der har valgt selvbudgettering.

Kilde: Aarhus Kommune

I Aarhus har man valgt selvbudgettering i seks ud af de seneste ti år, og her har det, i hvert fald indtil covid-19 ramte, samlet set været en solid overskudsforretning. 

Af ministeriets opgørelse fremgår det, at den samlede økonomiske gevinst på tværs af kommuner og i årene fra 2010 til og med 2018 er et plus på lidt over 1,1 milliarder kroner.

2018 gav særlig stor gevinst
De foreløbige tal for 2019 tyder på, at der kan blive lagt yderligere knap 400 millioner kroner oven i det beløb.

Beløbet er en nettoeffekt, hvor virkningen af eventuel lavere udligning som følge af de højere indtægter er fraregnet.

Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00