Selvcensur i EU-systemet forud for Brexit-afstemning

ANALYSE: Frygten for at komme til at skræmme de britiske vælgere forud for folkeafstemningen om medlemskab 23. juni gør EU bange for sin egen skygge.

Den officielle valgkamp frem mod den britiske afstemning om EU-medlemskab er officielt skudt igang.
Den officielle valgkamp frem mod den britiske afstemning om EU-medlemskab er officielt skudt igang.Foto: Scanpix / Oli Scarff
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: ”Jeg er under strenge instrukser om ikke at sige noget.”

Beskeden kommer fra en embedsmand i EU-Kommissionen, som slår knuder på sig selv for at slippe for at svare på, hvad Kommissionens nye forslag om en gentænkning af EU’s asylsystem kan få af betydning for de lande, der står lidt på sidelinjen i EU’s flygtningesamarbejde.

Det gælder Danmark. Men det er ikke bekymring for vores reaktion, der får EU-apparatet til at give sig selv mundkurv på. Det er heller ikke irerne, som også har et forbehold og dermed et potentielt akavet forhold til de kommende regler. Det, der får embedsmænd til at klappe i, handler om briterne og frygten for, at alle udmeldinger fra Bruxelles kan tolkes ind i den folkeafstemningskampagne, der 23. juni munder ud i et ja eller et nej til, om Storbritannien skal forlade Unionen.

Taget til
Tendensen startede allerede længe før, premierminister David Cameron havde meldt en afstemningsdato ud.

I december sparkede EU-Kommissionen en opdatering af reglerne for EU-borgeres sociale rettigheder på tværs af grænser til hjørne, fordi det risikerede at fungere som en brandbombe i de igangværende forhandlinger om en såkaldt ”særlig aftale” for briterne.

Det gav også mening, fordi elementer som indeksering af børnecheck og en nødbremse for udbetaling af særlige ydelser til vandrende EU-borgere endte som afgørende dele af den endelig aftale mellem briterne og de øvrige EU-lande tilbage i februar.

Men trenden er for alvor taget til i takt med, at valgkampen i Storbritannien nu går ind i en afgørende fase.

Gennemsyrer alt
Fra indersiden af Kommissionen lyder beskrivelsen, at næsten alle diskussioner for tiden starter med spørgsmålet: hvordan vil det her spille ind i den britiske afstemning?

Det kan gælde så godt som alting. Et spørgsmål, som lander på kommissærernes bord i denne uge, er såkaldt eco-design, der dækker over energisparekrav til husholdningsgrej som kaffemaskiner og brødristere.

Det har vist sig at være noget, der kan vække enorme følelser i den britiske offentlighed, hvor miljøkrav til støvsugere blev gjort til et symbol på Bruxelles-bureaukraternes ønske om at blande sig i alt. Derfor kan det tænkes, at kommissærerne udskyder at træffe flere af den slags beslutninger til efter 23. juni, så de undgår en gentagelse af Støvsuger-gate.

Pest eller kolera
Dermed ikke sagt, at alt ligger stille. Der er også en erkendelse af, at handlingslammelse i en krisetid, hvor Schengen knirker, og flygtningesituationen er uoverskuelig, heller ikke er noget, som overbeviser vælgerne om, at det er en superfin idé at blive hængende i det europæiske samarbejde. Men det sker med stor opmærksomhed på, hvordan nye forslag kan fortolkes på den anden side af Kanalen.

Og det er ikke kun Kommissionen, der lægger låg på følsomme diskussioner lige for tiden.

Hollands premierminister Mark Rutte erklærede i en debat i det hollandske parlament i sidste uge, at han er blevet bedt om at holde igen med overvejelser i offentligheden om det ”nej”, som han selv lige har indkasseret i en EU-afstemning om en større frihandelsaftale med Ukraine, indtil efter briterne har stemt.

”Vores politiske vurdering på baggrund af de første signaler, vi har modtaget fra vores europæiske partnere, er, at de vil have det af vejen først,” sagde Rutte til stor irritation for den politiske nej-fløj.

Små forventninger udefra
Forventningen til EU’s handlekraft udefra er heller ikke stor. Det blev tydeligt, da WikiLeaks for et par uger siden kunne afsløre udskrifter af hemmelige samtaler hos Den Internationale Valutafond, der lige nu debatterer, hvordan den skal forholde sig til en hjælpepakke til grækerne, som igen er endt på slingrekurs.

På trods af at briterne slet ikke er med i eurodiskussionerne, forudser IMF’s danske chef for fondens europæiske afdeling, Poul Thomsen, at det bliver umuligt for landene at træffe en beslutning om grækernes fremtid med den såkaldte Brexit-afstemning hængende over hovedet.  

”Europæerne kommer helt klart ikke til at have diskussioner om det i en måned op til Brexit,” lyder det ifølge udskrifterne fra Thomsen.

Ingen plan B
Men der, hvor der hersker allermest absolut tystnad i systemet, er, omkring hvad der skal ske, hvis briterne stemmer nej.

I hovedstæderne, herunder i København, bliver der lavet analyser og filosoferet om, hvad den politiske, praktiske og økonomiske effekt kan betyde af en britisk exit.

Det samme gælder i EU-hovedkvarteret, men kun bag absolut hermetisk lukkede døre. Der er intet ønske om at fodre debatten om, hvad konsekvenserne kan være for hverken briterne eller det øvrige EU.

Her holder systemet sig til sit gode gamle mantra, som der stædigt holdes fast i forud for alle folkeafstemninger om Unionen: Der er ingen plan B.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00