Seminarielektor: Den danske undervisningssektor er betragtelig bedre end sit rygte

DEBAT: Den verserende kritik af uddannelsessystemet anerkender ikke, at reformpædagogikken giver nutidens unge mere brugbare kompetencer end tidligere, mener seminarielektor Kurt Wissendorf Møller. 

Af Kurt Wissendorf Møller
Seminarielektor (emeritus), psykolog

En levende debat om undervisningsverdenens tilstand er en vigtig brik i en fortsat udvikling af det undervisningssystem, som vi gennem tiderne har haft stor glæde af. 

Et undervisningssytem som vi kan takke for, at Danmark er så rigt og velfungerende et samfund, så vi på alle parametre er et af de bedste samfund i verden.

Langt fra alle er enige i det synspunkt.

Ny tendens i kritikken
Diskussionen var tidligere præget af, at kritikken rettede sig mod det enkelte segment. Folkeskolen for sig, gymnasiet for sig og videregående uddannelser for sig.

Det nye er, at diskussionen har bredt sig til en generel debat om uddannelsessystemets evne til at leve op til de krav, der forventes.

Det er en forholdsvis ny tendens, der er interessant, fordi den peger på, at undervisningssektoren i sin helhed ikke opfylder de forpligtelser, man kunne forvente og forlange.

Hermed er debatten flyttet til en generel debat, hvor der udtrykkes mistillid til undervisningssystemet i sin helhed. Kritikken retter sig især mod reformpædagogikken, der bliver gjort til syndebuk for alle fortrædelighederne på alle niveauer i undervisningssystemet.

Indimellem er det svært helt at forstå, hvad der er problemet.

Reformpædagogikken følger tiden
Kritikpunkterne er især relationen mellem underviser og elever/studerende, manglende færdighedslæring, karakterernes himmelflugt som tidligere beskrevet her i Altinget, og så selvfølgelig kritik af de politikere, der henholdsvis synes, at det er gået meget godt, og så de, der finder udviklingen problematisk.

Dansk skolepolitik har ændret sig radikalt de sidste ca. 60 år, hvilket har været en nødvendighed, hvis Danmark skulle omstilles til en moderne efterkrigsverden.

Reformpædagogikken har haft en afgørende betydning for, at Danmark ikke bare har kunnet forandre sig og opbygge et af de stærkeste velfærdssamfund i verden, hvor befolkningen trives og gang efter gang fortæller, at vi er verdens lykkeligste.

Bevares, forandringerne har skabt nye spændinger. Ikke mindst globaliseringen, der er årsagen til lykketilstanden, lægges i disse år for had, og der findes en voksende gruppe af mennesker, der mener, at det er en ulykke. 

De samme mennesker ønsker dog næppe, at vi skal vende tilbage til den tid, hvor fattigdom var udbredt. Til gengæld ønsker man tilsyneladende, at undervisningssystemet skal tilbageføres til 1950-niveau.

Den påstand bygger jeg på, at de længsler, der udtrykkes vedrørende en reformation af systemet, bygger på en model, der netop blev forladt i tiden efter 1960 til fordel for det uddannelsessystem, der har bragt os så vidt, som det er kommet i dag.

Tilbage til Grundtvig
Grundlæggende har reformpædagogikken gjort vore børn og unge og i stigende grad osse vi voksne i stand til at håndtere vores udvikling nogenlunde i en retning, som vi selv har valgt.

I væsenligt omfang er der indlagt i systemet muligheden for at vælge sig ind på emner og interesseområder, som ikke bare de selv profiterer af, men samfundet som helhed har haft glæde af.

Det har givet udvikling til det helt afgørende i dagens samfund; evnen til at skabe nyt, evnen til at gøre det i samarbejde med andre og dermed respekt for den anden.

Det var netop Grundtvigs grundtanke, at vi i fællesskab kan nå længere, end vi kan hver især, at gennem uddannelse kan vi blive større end os selv og dermed blive en skabende kraft i det fælles liv.

Denne udvikling stiller krav til undervisningssystemet, der ikke kan løses ved at gå tilbage til 1950 ́ernes drift af undervisningssektoren.

Karakterflugt afspejler succes
Ja, relationen mellem lærer og elev er ændret i folkeskolen. Ja, udenadslæren er erstattet med krav om selvstændigt arbejdende gymnasieelever. Ja, karakterernes himmelflugt er en kendsgerning, og det er anderledes end tidligere.

Men, inddragelse af elevernes engagement i undervisningen i stedet for passiv modtagelse af færdigfabrikeret og standardiseret viden, passer til den verden, vi lever i i dag. Karakterernes himmelflugt er naturligvis et resultat heraf.

Når man sætter et menneske i stand til at udfolde sit talent og engagement, hvad man jo gør, hvis man lærer dem at opfange viden og lærer dem at præsentere denne viden på en relevant og overbevisende måde, så vil karaktererne naturligvis blive højere.

Nutidens unge er mere kompetente 
I stedet for at blive forarget, bør vi anerkende, at uddannelsessystemet faktisk opfylder det væsentligste krav, vi kan stille til det: At vores børn og unge kan præstere resultater, som var utænkelige i den uddannelsesverden, der henvises til, når man ønsker uddannelsessektoren reformeret baglæns.

Når en elev i 6. klasse i dag kan håndtere matematiske problemstillinger, som ligger langt hinsides det, der kunne præsteres ved skolegangens afsluttende prøver i eksamensmellemskolen i 1958, så kan ingen vel med forstanden i behold mene, at det er den skole, vi skal stræbe efter.

Når en gymnasieelev i dag kan håndtere problemstillinger, der svarer til mere end førstedelen i et universitetsstudium tidligere, uden at kunne remse de fynske byer op - Odense, Bogense osv., så kan vi vel næsten allesammen acceptere, at det er bedre end at kunne levere udenadslærte remser. 

Når danske forskere i dag præsterer ypperlige resultater ude i verden, så kan det være svært at forstå, at det skulle være resultatet af dårlig undervisning på vore universiteter.

Reformkritik klinger hult
Så den voldsomme vrede, der ofte udfolder sig i vore medier over uddannelsessektoren, bliver derfor noget hult, og derfor er kritikken af reformpædagogikken en kritik, der forhåbentlig kun vinder genklang i helt outdatede miljøer. 

Imens kan vi andre, der hylder reformpædagogikkens resultater, koncentrere os om at løse nogle af de problemstillinger, der selvfølgelig er i et så komplekst system, som undervisning og uddannelse er.

Det letteste og hurtigste problem at løse er karaktergivningen. Hvis der ikke fandtes tolvtaller, så fandtes der heller ikke stressramte piger.

Forrige artikel S: Jens Rohdes stemmeafgivning åbner for social dumping S: Jens Rohdes stemmeafgivning åbner for social dumping Næste artikel Horesta: Kære København, giv turisterne en ren by Horesta: Kære København, giv turisterne en ren by
Alle partier står bag aftale om genåbning: Her er hovedpunkterne

Alle partier står bag aftale om genåbning: Her er hovedpunkterne

FASE 4: Restauranter må holde længere åbent, men forsamlingsforbuddet består, og hårdt ramte brancher skal fortsat have hjælp. Det er nogle af hovedpunkterne i den aftale, regeringen netop har landet med alle Folketingets partier. Se dem alle her.