SF: Færøernes fodslæbende politik efter Ruslands invasion har været pinlig at følge

Ruslands overfald på Ukraine kaster skygger over Arktis, men det er med sine modstandere, man skal forhandle og lave aftaler.

Denne banale logik gælder overalt, og måske i særlig grad i internationale forhold. Rusland udgør næsten halvdelen af det arktiske område, og på et tidspunkt skal forhandlingsklimaet genoprettes. Krigen i Ukraine får dramatiske konsekvenser overalt på jorden, og i høj grad i Arktis.

Hvordan arbejdet bliver i Arktisk Råd er svært at vurdere, men samarbejdet er dog kun sat på pause. Samarbejde er i alles interesse, især for de mindre lande. Spændingerne og interesseforskellene er jo fortsat lige store, og forsvinder ikke, selv om Rusland er sat udenfor døren. Farlige modsætninger risikerer at koge op, hvis ingen løfter på låget.

Magttomrummet vil blive udfyldt

Fundamentet for Arktisk Råd er, at man netop ikke beskæftiger sig med militær sikkerhedspolitik. Samarbejdet omfatter klima, energi, mineraler, det maritime område og oprindelige folk.

I omegnen af fire millioner mennesker bor i regionen, og de har vidt forskellige muligheder for at bestemme over deres egen fremtid. Det er nødvendigt at håndtere disse spørgsmål på trods af den internationale krise, og Danmark skal altid forsvare oprindelige folks rettigheder.

Det har været pinligt at følge Færøernes fodslæbende politik i forhold til at vedtage sanktioner mod Rusland

Karsten Hønge
MF (SF)

Når der skrues ned for aktiviteterne i Arktisk Råd, og andre internationale samarbejdsorganer som vedrører Arktis, kommer andre spillere på banen. Tomrum er aldrig en mulighed, når store interesser er på spil. Derfor vil vi se Nato skrue op, og EU vil gøre endnu mere ud af det konsulat, som allerede er planlagt i Nuuk.

Hvis Sverige og Finland, med naturlige stærke interesser i Arktis, bliver medlemmer af Nato, giver det nye muligheder for at koordinere positioner og indflydelse i forhold til Rusland. Til gengæld er den næste præsident i USA en ubehagelig "dark horse". Hvis det bliver Trump, eller det som er værre, risikerer vi at sikkerhedssituationen igen får en rystetur.

Kinesisk appetit på det kolde bord

Af mange gode grunde har Kina indtil nu holdt balancen i forhold til Ukraine, Rusland og Vesten. Situationen er uforudsigelig, men på et tidspunkt vil de, hvis muligheden byder sig, med sikkerhed forsøge at sætte foden i døren til indflydelse i Arktis. Og Rusland kan blive deres billet ind i regionen.

Om det bliver i en form for alliance med, eller løst samarbejde, med Rusland er umulig at vurdere. Men bare den realitet, at der er ustabilitet og uro om de formelle organer, vil øge Beijings appetit på at finde veje til indflydelse.

Kina har gennem lang tid defineret sig som en "nær-arktisk stat", og de vil med stor sandsynlighed skrue op for deres stormagts ambitioner i regionen, hvor de tidligere har ønsket at købe "Grønnedal" og finansiere og bygge lufthavne i Grønland. På Færøerne pressede de på for, at Huawei kunne fa adgang til teleområdet.

Pinligt at følge Færøerne

En række lande, herunder Kina, har vedtaget nationale arktiske strategier, og især Frankrig og UK lægger ikke skjul på deres ambitioner om indflydelse.