Køb abonnement
Annonce
Om  
Lisbeth Bech-Nielsen

SF's finansordfører skifter valgkreds

18. september 2020 kl. 07.02

SF's finans- og erhvervsordfører, Lisbeth Bech-Nielsen (SF), er valgt som folketingskandidat for SF Indre By København.

Det skriver partiet i en pressemeddelelse. 

Lisbeth Bech-Nielsen har siddet i Folketinget for SF siden 2011 og har indtil nu været valgt i Nordjyllands storkreds.

Men efter syv år i hovedstaden ønsker hun at stille op i København.

"Jeg har længe ønsket mig at stille op og være aktiv dét sted jeg bor og har min familie, og det er København. Jeg er stolt og glad for, at SF Indre By vil opstille mig som deres kandidat," siger hun i pressemeddelelsen. 

Partiforeningsformand Marianne Halkjær siger i pressemeddelelsen:

"Vi ser det som et stort potentiale at få en folketingskandidat, som er så tæt på magten. Som finansordfører beskæftiger Lisbeth sig med mange af de sager, som kommer hovedstaden ved, og derved syntes vi det er yderst relevant at hun nu opstiller i hovedstaden"

SF Indre By indstiller nu Lisbeth Bech-Nielsen til efterårets urafstemning, som prioriterer SF’s kandidater i København.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026