Kronikken er meget EU-begejstret. Det er den EU-annoncekampagne, SF samtidig har lanceret i dagspressen, bare ikke.

Morten Øyen Jensen
Politisk journalist

"Man må se i øjenene, at det er umuligt at finde egentlige EF-modstandere i Parlamentet (bortset fra de danske), heller ikke på venstrefløjen."

Sådan skrev SF's daværende partiformand Gert Petersen efter det beskedne valgresultat ved Europa-Parlamentsvalget i 1989. Siden 1972 havde partiet kæmpet med Folkebevægelsen mod EF om de samme "nej-vælgere", men ved valget i 1989 åbnede SF op for en mere pragmatisk linje i forhold til det daværende EF. Resultatet var til Folkebevægelsens fordel, der fik et stærkt valg.

Efter valget indgik SF i den nye gruppe "europæisk venstre" i Parlamentet. Man ønskede et mere pragmatisk forhold til EF.

Målsætningen, som udgik fra partiets forretningsudvalg, holdt ikke længe. Kort efter, i 1991, blev de forskellige EF-holdninger i partier i stedet meget tydelige, da der var kampvalg til formandsposten i SF. Dengang stod valget mellem "røde" Holger K. Nielsen og "grønne" Steen Gade.

Ro på de indre linjer
Gennem 1990'erne var EF- og siden EU-spørgsmålet et åbent stridspunkt internt i det tidligere parti for unionsmodstandere. Siden er der blevet mere ro internt i partiet - ikke mindst fordi danskerne flere gange har takket nej til mere union ved afstemninger, og SF måtte "tage ansvar" omkring de danske EU-forbehold.

I 2004 overtog Margrete Auken SF's ene plads i Parlamentet efter den langt mere EU-kritiske Pernille Frahm. Hun trak SF over i den mere EU-venlige Grønne Gruppe i Parlamentet. Og indenfor de seneste år har partiet så taget afstand fra de EU-forbehold, de selv var med til at få indført. Dog fortsat med undtagelse af euroforbeholdet.

Som en del af partiets parløb med Socialdemokraterne for at blive "regeringsduelige" har de to partier fremlagt et fælles EU-udspil. SF's bevægelse synes dermed fuldbragt: fra hård EU-modstand og håb om unionsudmeldelse, til fælles EU-politik med de begejstrede EU-tilhængere i Socialdemokraterne.

Udspil fremlagt flere gange
Den bevægelse ligner dog ikke at have været nok i sig selv. Det skal også gøres på den rigtige måde.

Det fælles EU-udspil blev første gang præsenteret i Jyllands-Posten 20. november. Avisen vinklede udspils-historien på, at SF med udspillet, udsætter en euroafstemning i mindst en valgperiode. I SF var man dog langtfra tilfreds med den omtale, udspillet fik. 

Søndag 5. december fremlagde partilederne Helle Thorning-Schmidt (S) og Villy Søvndal (S) så selv deres EU-begejstring i en kronik i Politiken, og den blev fulgt op af en artikel i avisen med overskriften "S og SF vil overtrumfe VK i EU-begejstring".

Begejsring vs. bekymring
Kronikken er meget EU-begejstret. Det er den EU-annoncekampagne, SF samtidig har lanceret i dagspressen, bare ikke. Partiets solo-kampagne, uden Socialdemokraterne, fortæller historien om, at EU har skabt en "unfair konkurrence", hvor danske jobs trues af lavere lønninger. Modsat fortæller udspillet, hvordan partiet vil styrke EU som helhed og dermed også Danmark.

Politiske kommentatorer har sammenlignet SF-kampagnen med Dansk Folkepartis tidligere kampagne "Giv os Danmark tilbage". For selvom kampagnen føres an af partiets unge håb, parlamentariker Emilie Turunen, har videoen og dens slogans en undertone af en frygt for at miste noget meget nationalt, nemlig de rettigheder og værdier vi har tilkæmpet os i Danmark, og som ikke skal gå til spilde gennem EU.

Hvor der er en dansker ...
Så selvom SF's udvikling fra hård EU-modstander til begejstret EU-tilhænger på mange måder synes fuldbragt med det fælles EU-udspil med det socialdemokratiske statsministerkandidatparti, er det langtfra en entydig melding fra SF.

Partiet har nok accepteret det indre marked, men nu vil man regulere det.

Annoncekampagnen har været planlagt i måneder og budskabet om bevarelse af "den danske model" er også en af de mærkesager, partiet ønsker at løfte i en kommende national valgkamp. Selve budskabet om, at Danmark skal kunne sidde med en helt anden arbejdsmarkedsmodel og lønregulering end resten af EU, kan dog vise sig nærmest umulig at opfylde i praksis.

Men som historien før har vist: selvom det kan være vanskeligt at finde EU-modstandere i Parlamentet, så er der stor opbakning blandt de danske vælgere til at kæmpe imod EU.