Sikkerhedskonsulent: Strømnedbruddet i Sydeuropa afslører et overset hul i vores hjemmeberedskab

Det giver god mening. For i en krisesituation, hvor digitale betalingssystemer bliver utilgængelige – på grund af strømafbrydelser, cyberangreb eller netnedbrud – er kontanter altså det eneste, der altid virker. 

Alligevel fylder kontanterne nærmest ingenting i debatten om beredskab. Og det i sig selv er tankevækkende. Vi risikerer at overse en fatal sårbarhed i vores samfund – og i vores hverdag. 

Plan B er altafgørende

Vi lever i et af verdens mest digitaliserede lande. Det er en styrke – men det er også en potentiel usikkerhed. Når vi gør os afhængige af digitale betalingssystemer, må vi også have en plan B. Og i den plan bør kontanter spille en større rolle. 

Medierne kunne også stille spørgsmålet: Har danskerne faktisk kontanter liggende, hvis krisen rammer?

Anders Kjærulff
Konsulent i SikkerhedsBranchen og stifter af Bevarkontanter.dk

Det handler om robusthed. Om at kunne betale for en liter mælk eller et måltid mad, hvis de systemer, vi normalt stoler på, ikke virker.  

Derfor bør kontanter ikke bare nævnes som en parentes i en beredskabsliste. De bør omtales tydeligt, ofte – og med samme vægt som powerbanks og vand til tre dage. 

Jeg bakker fuldstændig op om myndighedernes anbefalinger og håber, at de vil skrue op for kampagnerne, så flere forbereder sig på krig eller krise, men jeg vil samtidig gerne opfordre myndighederne til at være meget mere tydelige om vigtigheden af, at danskerne også har kontanter liggende til at kunne klare sig i tre dage.

Medierne kunne også stille spørgsmålet: Har danskerne faktisk kontanter liggende, hvis krisen rammer? Og er apoteker, supermarkeder og butikker klar med et beredskab, så de kan modtage kontanter og lave et regnskab uden strøm?  

Hvis svaret er nej – så har borgere, myndigheder og virksomheder en stor opgave, der venter.