tigger
(Foto: colourbox.com)

"Skæv fattigdomsdebat giver den sociale svinehund frit løb"

21. juli 2012 kl. 0:00
FIK DU LÆST: En fattigdomsgrænse kunne have været med til at forebygge, at eksemplet 'Carina' ikke afsporede fattigdomsdebatten - medier løb efter enkeltsager og glemte at inddrage viden om fattigdom, mener en række forskere i fattigdom. (Bragt første gang i februar).
| Flere

Er der fattigdom i Danmark eller ej?

Den debat fik Liberal Alliances Joachim B. Olsen nærmest brækfornemmelser af. Men det var bare fordi, han ikke havde mødt en rigtig fattig dansker, mente SF's socialordfører, Özlem Sara Cekic. Men hun fandt kun den efterhånden berømte kontanthjælpsmodtager Carina, der dog - erkendte Özlem også selv - ikke var fattig.

Resten er historie. Fattigdomsdebatten eksploderede i Danmark med medierne som katalysator for en hård debat, der satte spot på, om der er tilstrækkelige incitamenter for at finde et arbejde hos kontanthjælpsmodtagere.

Omvendt blev den viden, der faktisk var om fattigdom, ofret på alteret for "journalisternes vinkler" og "eksemplets magt".  

Det mener nogle af landets fremmeste fattigdomsforskere, der føler sig overset i fattigdomsdebatten og hurtigst muligt ønsker flere redskaber til at kvalificere debatten i fremtiden.

"Det kørte helt skævt. Problemet er, at den viden, som der er om fattigdom, har spillet en helt marginal rolle i mediedækningen. Det er et symptom på, at pressen ikke har kapacitet til eller lyst til at løfte debatten," siger John Andersen, der blandt andet peger på, at der blev arrangeret en høring af Rådet for Socialt Udsatte på Christiansborg for at bringe mere viden ind i debatten, hvor kun det kommunistiske dagblad Arbejderen og Hus Forbi mødte frem. 

Kritikken af fattigdomsdebatten bliver bakket op af Jørgen Elm Larsen, professor ved Københavns Universitet, og Finn Kenneth Hansen fra CASA, der begge har forsket i fattigdom i mange år.

Frit valg på alle hylder
Mens debatten om Carina og fattigdom i Danmark var på sit højeste var medierne fulde af artikler, blogs, læserbreve og debatindlæg om den danske krævementalitet og eksempler på fuldtidsarbejde med et mindre rådighedsbeløb end Carina.

"Eksemplets magt var stor i denne sag. Vi har længe haft en accept af, at der er fattigdom i Danmark, men så kommer Carina-eksemplet og banker debatten tilbage til, at der er en, der har en hund og ryger smøger, og derfor ikke er fattig. Det kom slet ikke frem under hele fattigdomsdebatten, at der har siddet folk og tænkt på, hvordan man kan opgøre fattigdom," siger Finn Kenneth Hansen.

Ifølge John Andersen blev Carina-eksemplet brugt som dokumentation på, at overførselsindkomsterne er for høje. 

"Den sociale svinehund er blevet dygtigt orkesteret i måden, sagen kørte på. Men ingen stoppede op og spurgte: Hvad kan vi gøre ved problemet? Carina havde jo været på kontanthjælp i tyve år. Det er lang tid," pointerer John Andersen.  

Argumentet om at man skal tjene 29.000 kroner, for at det kan betale sig for kontanthjælpsmodtagere at få arbejde er ofte blevet fremført i debatten. Men det er misvisende, mener han.

"Det fik lov at svæve i luften. Men Carina er enlig forsørger, har højeste huslejeniveau og får dobbelt børnepenge. At de kriterier ikke kom ind i debatten, irriterer mig meget som forsker," siger John Andersen.

Brug for fattigdomsgrænse
Alle tre forskere er enige om, at der mangler redskaber og viden, der ville kunne have holdt debatten på et mere videnskabeligt grundlag - frem for eksempler og holdninger.

I Danmark er der ingen officiel fattigdomsgrænse. Men ifølge flere kilder er et ekspertudvalg, der skal komme med forslag til en officiel fattigdomsgrænse, lige på trapperne. Og netop en fattigdomsgrænse ville have gavnet debatten, er forskeren enige om.

"Der er frit slag for, hvad folk kan mene. Hver jul er jeg blevet spurgt, om julehjælp til gaver er udtryk for stigende fattigdom? Ingen aner, hvad der er på spil. Derfor er nødvendigt at få fokus på, hvor stort problemet er," siger Finn Kenneth Hansen.

Mens regeringspartierne vil have en fattigdomsgrænse for "at kunne diskutere den faktiske udvikling" i fattigdom, mener oppositionen, at en fattigdomsgrænse ikke reelt måler, om folk er fattige.

"Fattigdom handler ikke kun om den månedlige indkomst, men også om jobsituation, uddannelse, sundhedstilstand og det sociale netværk," har tidligere socialminister Benedikte Kiær (K) sagt.

Ingen perfekt fattigdomsgrænse
Normalt bliver OECD's fattigdomsgrænse brugt. Den udregner fattigdom relativt som gældende for personer, der har en indkomst under 50 pct. af medianindkomsten, mens EU opererer med en indtægtsgrænse på under 60 pct. Ud fra den metode og en grænse på 50 pct. er ifølge Finansministeriet 333.000 personer fattige.

Det gode ved den metode er ifølge Jørgen Elm Larsen, at den er "ufattelig" simpel at bruge. Men omvendt måler den i højere grad uligheden - "Det er jo ikke overlevelse den måler," siger han.

I stedet mener forskerne, at OECD's metode til at måle fattigdom kun skal være en blandt flere.

"Det er vigtigt, at man ikke kun måler på indkomst, fordi det i et samfund som det danske er relativt, om man indkomstmæssig er fattig eller ej. Man bør bruge forskellige metoder, der kan belyse både økonomiske, sundhedsmæssige og sociale aspekter af fattigdom," siger Finn Kenneth Hansen.

Alle tre forskere peger på to andre metoder, som blandt andet Rådet for Socialt Udsatte og Dansk Socialrådgiverforening sammen med en række forskere præsenterede i 2010, der var EU's fattigdomsår.

Den første metode måler, om folk lider af savn af nødvendigheder, som alle i et velfærdssamfund skal have råd til, for eksempel lægeordineret medicin og børnefødselsdage. Den anden metode forskerne peger på er budgetmetoden, der bruges i USA, hvor der opstilles et minimumsbudget, som man kan leve for (se mere i faktaboksen).

Skab legitimitet
For at en fattigdomsgrænse skal have opbakning hos befolkningen, er det afgørende, at grænsen bliver opfattet som legitim, mener Jørgen Elm Larsen.

"Man kan udforme en demokratisk fattigdomsgrænse ved at spørge befolkningen, hvad de mener, er en acceptabel minimumslevestandard. Hvis vi havde haft en legitim fattigdomsgrænse, ville det have kvalificeret debatten og fremadrettet givet mulighed for at måle udviklingen af fattigdom," siger han.

Han bakkes op af John Andersen, der dog tvivler på, om det er en god idé at holde fast i at bruge begrebet fattigdom.

"Fattigdom i en dansk kontekst virker provokerende på mange mennesker. Derfor er det måske en idé at kalde det noget andet. For eksempel kunne man kalde det minimumsacceptabel levestandard," foreslår han.

I denne uge var Özlem Sara Cekic for alvor tilbage i fattigdomsdebatten, som hun har holdt sig på afstand af siden Carina-sagen. Hun har skrevet debatindlægget Der er fattigdom i Danmark. Punktum. i Politiken.

Altinget.dk holder sommerferie, men hver dag bringer vi udvalgte historier fra folketingsåret, der er gået.

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK