Skandaler, nyt parti og kult: 10 nedslag i Uffe Elbæks politiske karriere

BILLEDSERIE: Efter seks livlige år på posten stopper Uffe Elbæk som Alternativets politiske leder. Her er hans politiske karriere i billeder. 

Uffe Elbæk stopper 1. februar som politisk leder for Alternativet.
Uffe Elbæk stopper 1. februar som politisk leder for Alternativet.Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Albert Birk MorgenJacob PedersenLaura Hattens

Uffe Elbæk stopper som politisk leder for Alternativet 1. februar 2020. 

Når Elbæk træder tilbage, fortsætter han som folketingsmedlem og aktivist. Til den tid kan han – og andre – dog se tilbage på et begivenhedsrigt politisk årti og en markant rolle i frontlinjen. 

Altinget samler her de vigtigste nedslag i Elbæks politiske karriere.

Uffe Elbæk blev valgt til Folketinget for Radikale i Sundbyvesterkredsen. I bagagen havde han blandt anden en tillægsuddannelse i journalistik og mest væsentligt rollen som grundlægger og rektor for KaosPiloterne. Tidligere har han været medlem af Aarhus Byråd for Radikale. Foto: Casper Dalhoff/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix 

17. september 2013 annoncerede Uffe Elbæk, at han havde meldt sig ud af Radikale. “Jeg må efter alle disse år i partiet se i øjnene, at min ambition i endnu højere grad er at arbejde for en mere gennemsigtig, mangfoldig og entreprenant politisk kultur,” sagde han selv. Foto: Marie Hald/Ritzau Scanpix

Elbæk blev udnævnt til kulturminister i Thornings første regering i oktober 2011. Elbæk havde mange visioner, men blev dog kun på posten i 14 måneder. Elbæk trak sig som minister i december 2012 efter anklager om nepotisme og flere arrangementer på Akademiet for Utæmmet Kreativitet (AFUK), hvor Elbæks kæreste arbejdede. Statsrevisorerne konkluderede siden, at der hverken var faglige, logistiske eller kulturpolitiske begrundelser for at placere arrangementer i AFUKs regi. Foto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix

 

Elbæk fortsatte som løsganger og stiftede 27. november 2013 Alternativet sammen med Josephine Fock. Målet var blandt andet en større åbenhed og en anden politisk kultur. “På en måde er Alternativet både mere rødt, mere solidarisk og mere iværksætter-agtigt på samme tid. Jeg synes, Alternativet er tættere på det, jeg synes er grundrødderne i Radikale. Bare i en ny tid,” sagde han til Zetland. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Alternativet og Uffe Elbæks politiske projekt blev afskrevet af flere politiske eksperter, men opnåede alligevel valg til Folketinget i 2015 – og ganske overbevisende. Efter at have opnået 4,8 procent af stemmerne, svarende til 9 mandater, mumlede Elbæk de berømte ord: “Jamen, ej, men, nej men, det … det … Vlaedr, nåeeh, hvad, eh, eh … Hvor er det crazy, det her, mand.” Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix

Elbæk og Alternativets øvrige otte folketingsmedlemmer gjorde sig hurtigt bemærket på Christiansborg. Jazzhænder og levende gruppemøder blev fulgt af politiske ambitioner om kødfri dage, en 30 timers arbejdsuge og andre bundlinjer end den økonomiske. Det blev også til resultater: Blandt andet gik partiet straks med i en fiskeriaftale samt en grøn bolig-job-ordning. Foto: Olufson Jonas/Ritzau Scanpix

Som et af partiets store slagnumre foreslog Alternativet at indføre borgerløn og kopiere den finske model, hvor 2.000 tilfældigt udvalgte arbejdsløse får, hvad der svarer til 4.200 danske kroner om måneden, uden der bliver rørt ved eventuelle børnefamilieydelser. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

 

Alternativet var det første parti til at udtale et klimamål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Det gjorde de på partiets vintergruppemøde i 2017 – noget, som de længe stod alene med, indtil først Enhedslisten, siden SF og De Radikale og til sidst størstedelen af det politiske spektrum tilsluttede sig målet. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix 

2019-valget nærmer sig, og i juni 2018 melder Elbæk sig på banen som statsministerkandidat. Partiet ville heller ikke have sine mandater talt med i et rødt eller blåt regnestykke efter valget. »Jeg stiller op som statsministerkandidat ved næste folketingsvalg, fordi den kommende valgperiode er sidste chance, hvis vi skal bremse klimaforandringerne. Vi vil magten, fordi vi vil forandre magten. Mere end nogensinde er der brug for et alternativ til status quo," skrev Elbæk på Twitter. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Trods Alternativets dårlige valgresultat den 5. juni 2019 kunne partiet glæde sig over, at den grønne dagsorden blev en stor, hvis ikke den største, del af valgkampen. Da klimaloven blev vedtaget i december af et bredt politisk flertal, var det med en storjublende Uffe Elbæk, der i sin afskedssalut i går gentog stoltheden: “Vi har simpelthen defineret rammen for hele denne afgørende klimalov.” Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00