Skat og regler skabte politikbranchens folkemøde

ALLINGE: EFTER EN lille bølgedal sidste år med valgkamp, politikere hjemme i valgkredsen samt antydning af terror-spændinger vendte Folkemødet 2016 tilbage til nye rekorder - både deltagermæssigt, kvalitetsmæssigt og formentlig omsætningsmæssigt.

Det sympatiske Civiltinget for mindrebemidlede foreninger og andre stemmer var nyskabelsen, og ellers var mange af de centrale aktører på plads, hvor vi forventer at finde dem.

Med 3.000 arrangementer får ingen overblik, men de mange uformelle samtaler med andre deltagere undervejs danner et rids: Debatterne i år var præget af øget niveau og soberhed, og der var flere tilhørere end tidligere år, hvor kampen om publikum var ubønhørlig.

ER FOLKEMØDET FOR folket eller for politik-branchen? Når man skal udtrykke sig klogt, siger man gerne, at det er for folket, og at vælgerne hér kan komme mere til orde. Underforstået: At de professionelle bare er der for egen vindings skyld. 

Men sådan er det jo ikke. Vi skal udvikle Folkemødet ad to ligeværdige, parallelle, men dog vidt forskellige spor: Spor et: Det folkelige - og spor to: Det professionelle.

Havnegrillen havde 14 mand på arbejde i døgndrift, og højskolerne sendte efter sigende 500 elever afsted fra hele landet. Hver en borger kunne finde flere arrangementer med præcis de emner og de personer, man ønskede at høre. Fantastisk. Noget af en demokratisk serviceydelse til dig, dansker.

Men politik er i den grad også for professionelle. Både de folkevalgte, vi har sat ind til at varetage vores samfundsinteresser, mens vi passer hverdagens pligter og rettigheder. Og de organisationsfolk, der hver især varetager vores respektive særinteresser.

Folkemødet er og skal derfor i høj grad have professionelle kvaliteter. Hvor interessenter kan mødes kontrolleret over god gastronomi. Det tjener samfundets udvikling i bred, langsigtet forstand.

Det danske folkemøde har efter min vurdering fortsat noget at lære af det svenske forbillede på Gotland, hvor vi kommer med redaktionen fra Altinget.se i Stockholm. Her i Almedalen er der eksempelvis et skønt samspil mellem partilederne og dagbladene, der spiller den centrale rolle, som på Bornholm er indtaget af kommunikationsbureauerne. Den nye folkemødebestyrelse, hvor fravalget af medierepræsentanter skriger til himlen, får til ansvar at give plads til såvel folket som deres professionelle repræsentanter. 

MANGE SPØRGER MIG, hvordan vores Folkemøde så gik, al den stund vi sidste år debuterede med nyskabelsen Grønbechs Hotel ved havnen, hvor vi på egen, varig grund kan afholde arrangementer ude og inde for vores abonnenter samt - ikke at forglemme - give dem kost og logi. Med åbne såvel som lukkede arrangementer. Fra spor et og spor to.

Grønbechs Hotel fra 1901 er formentlig ikke opkaldt efter Allinges og hele Danmarks navnkundige religionshistoriker Vilhelm Grønbech (1873-1948), men ganske enkelt efter den første ejerfamilie. Grønbech er et kendt familienavn fra Nordbornholm, formentlig opkaldt efter Grønnebæk for foden af Hammeren. 

Vi nød at være vært for debatterne, herunder egne med de faste klummeskribenter Hegelund & Mose og Benjamin Rud Elberth, der talte for fulde huse i Spisestuen. Og ikke at forglemme debatten om Civilsamfundet og fondene, vi gennemførte en tidlig morgen sammen med tænketanken DEA i Haveteatret med henved 150 tilhørere på gulvet og op ad skråningen.

Uforglemmelige øjeblikke på Grønbechs var, da den imødekommende, snart tilbagevendende britiske ambassadør iklædt t-shirt blændede op for EM-kampen mellem England og Wales foran glade folkemødister fra partier, medier og aktører. Eller da en veloplagt og hyleskæg skærmtrold Adrian Hughes æggede kyndige arkitekter: Er Nationalbanken skønheden eller udyret?

Købmændene fra DSK inviterede blandt andet til søndagsdebat om bøffen, hvor både slagter og vegetar tog ordet, hvis ikke Etisk Råd eller ordførere fra modpolerne EL og LA satte deres knivskarpe dagsorden.

Charmørerne Peter Mogensen og Morten Helveg viste musikalske takter foran deres til lejligheden udkårne fadøls-fans, og inden for til menuer og årgangsvin diverterede Thor Backhausens faste trio. Vores egen åbningsreception for læserne udviklede sig til rock og rul-fest med en elsket sangerinde og hornsektion. Skønt. 

HVEM SÅ DET folkemøde komme, nej vel? Det skete jo i kølvandet på det høje skattetryk og de mange regler, politikerne opfandt fra især 1970'erne og frem. Nu er der så meget at værne om, kæmpe om, forsøge sig fritaget for ... Skat og regler skabte politik-branchen, som fik behov for et årligt træf. Folkemødet i Allinge er kommet for at blive. Og vælgeren kan bare hoppe med på vognen. Det er trods alt ham og hende, der i sidste ende betaler.