Skatteforslag er ikke en grøn revolution

SKAT: Skattekommissionens forslag er ikke en grøn revolution, lyder det fra eksperter og Det Økologiske Råd. De efterlyser flere afgifter på trafik.
Anders Jerking
Skattekommissionen har tænkt for meget på provenuet og for lidt på miljøeffekten, lyder det samstemmende fra DMU, tænketanken Concito og Det Økologiske Råd, der alle undrer sig over, at der ikke er lagt op til flere afgifter på biltrafikken.

Det fremgik af kommissionens kommissorium, at skattereformen skal tilskynde privatpersoner og virksomheder til at handle på en miljørigtig og energibesparende måde. Kommissionen er endt med at anbefale 12 forslag til grønne afgifter, der i alt skal indbringe 8 milliarder kroner årligt. (Se forslagene nedenfor).

"Det er ikke vældigt ambitiøst," siger Mikael Skou Andersen, professor ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).

Ikke på niveau med 2001 
Han hæfter sig ved, at kommissionen skriver, at skattestoppet siden 2001 har medført en real udhuling af de grønne afgifter svarende til et provenu-tab på på omkring 12 milliarder i 2009.

"Nu kommer der så nye grønne afgifter for 8 milliarder, men vi er stadig ikke tilbage til der, hvor vi var i 2001," siger han.

Nu kommer der så nye grønne afgifter for 8 milliarder, men vi er stadig ikke tilbage til der, hvor vi var i 2001.

Mikael Skou Andersen
Professor, DMU

Skattekommissionen foreslår blandt andet at forhøje vægtafgiften på ældre varebiler og pålægge nye varebiler en grøn ejerafgift. Men for det samme provenu kunne man få en langt større miljøeffekt, hvis man forhøjede benzinprisen med 50 øre pr. liter, mener Mikael Skou Andersen, der også mener, at man burde udligne afgiften på køb af diesel- og benzinbiler. Det ville kunne indbringe 3,5 milliarder årligt.

"Transportsektorens bidrag er meget lille, der er en række muligheder, der ikke er udnyttet," mener han.

Mangler ambitioner 
I den grønne tænketank Concito mener formand Martin Lidegaard også, at kommissionen burde foreslå en højere benzinafgift.

"Fra klimaets synsvinkel er udspillet skuffende, fordi det er meget få ekstra grønne afgifter, vi taler om. To af de otte milliarder kommer jo fra CO2-kvoter, vi har i forvejen," siger han og understreger, at mange af forslagene i forhold til landbrug og erhvervsliv er gode, men at de ikke udnyttes godt nok.

"Men kommissionen går uden om transporten. Hvorfor ikke være mere ambitiøse, så man fik nogle CO2-reduktioner, der baskede noget," siger han.

Kommissionens 12 forslag til grønne afgifter ventes at reducere udledningen af CO2 med 1,9 millioner tons - det svarer til 5 procent af udledningerne uden for kvoteområdet.

"5 procents reduktioner, det er ikke nok. Det er ikke en grøn revolution. Det er mere en justering. Det lugter af, at man har været nervøse for, at de grønne afgifter skulle virke så godt, at man ville mangle indtægter. Nu mister man i stedet de miljøgevinster, man ville få, hvis afgifterne var effektive," siger han og opfordrer statsministeren til at gå et skridt længere.

Trækker i den rigtige retning 
I Det Økologiske Råd mener formand Christian Ege, at kommissionens forslag trækker i den rigtige retning, men de er på et for lavt ambitionsniveau. Det Økologiske Råd har selv opstillet en række forslag, der ville indbringe 19 milliarder kroner i provenu.

Han efterlyser ligeledes en øget afgift på benzin og diesel.

"Det kan kun ske i begrænset omfang på grund af grænsehandel. Men der er rum for en forhøjelse - vi foreslår 1 krone pr. liter benzin og diesel." siger han.

Dokumentation
12 forslag til et grønnere skatte- og afgiftssystem

Skattekommissionen anbefaler forhøjelser af grønne afgifter og andre justeringer med henblik på at reducere skadevirkningerne af forurening og energianvendelse.

Med baggrund i kommissoriet for skattekommissionens arbejde fremlægges i alt 12 forslag til et grønnere skatte- og afgiftssystem.

Det bærende princip er at sikre mere ensartet beskatning af miljøbelastning fra forskellige kilder, så afgiftssystemet medvirker til at sætte en økonomisk mere korrekt pris på miljøbelastning, og at energi- og klimapolitiske mål nås på en effektiv og billig måde. De ambitiøse mål kan tale for, at energiafgifterne generelt kan være højere end de målbare miljøomkostninger.

På energiområdet sigter forslagene primært på at nedbringe forbruget i de sektorer, som ikke bliver reguleret af kvoter. Her vil afgiftsforhøjelser både reducere CO2-udledningerne, øge andelen af vedvarende energi og reducere energiforbruget.

1. Erhvervslivet skal betale energiafgifter. I dag godtgøres hovedparten af virksomhedernes energiafgifter. Det forslås, at der indføres afgift på erhvervslivets energiforbrug. Afgifterne indfases, så virksomhederne får tid til at tilpasse sig de nye vilkår.

2. Højere energiafgifter. Afgifterne på brændsler forhøjes med 15 pct., mens afgiften på elektricitet øges med 5 pct. Elektricitet er hårdere beskattet end andre energiprodukter, hvilket er baggrunden for, at afgiften på elektricitet forhøjes mindre end de andre energiafgifter. Forslaget bidrager dermed til en mere ensartet beskatning.

3. Reduktion i bundfradraget i CO2-afgiften. Kvoteomfattede virksomheder får i dag tildelt en stor del CO2-kvoter gratis. For at opnå tilsvarende vilkår får energiintensive ikke-kvoteomfattede virksomheder i dag et bundfradrag i deres betaling af CO2-afgifter. Det foreslås, at dette bundfradrag i CO2-afgiften aftrappes i takt med, at CO2-kvoterne bortauktioneres, så der atter sikres lige vilkår.

4. Afgift på biobrændsel. Der indføres en afgift på biobrændsler, der sikrer, at subsidiet til denne type brændsel forbliver uændret i forhold til andre brændsler (selv om energiafgifterne forhøjes). Der vil fortsat være et tydeligt tilskudselement. Samtidig foreslås frit brændselsvalg for mindre decentrale kraftvarmeværker uden for kvotesystemet. Det indebærer samlet en stigning i efterspørgslen efter biobrændsel.

5. Afgift pa kvælstofudledninger. En afgift på kvælstof foreslås at erstatte andre, uøkonomiske reguleringsmekanismer (gødningsplaner) med henblik på en opfyldelse af målsætningerne vedrørende bedre vandmiljø og udslip af klimagasser.

6. Afgift pa metan. Det foreslås, at der indføres en afgift på udledninger af metan. Afgiften indrettes, så klimabelastningen ved udledning af metan bliver beskattet på samme måde, som belastningen via udledning af CO2.

7. Højere afgift på spildevand. En forhøjelse af spildevandsafgiften styrker tilskyndelsen til en reduktion af de udledte vandmængder og til en forbedring af renseanlæggenes rensning for kvælstof, fosfor og organisk materiale.

8. Omlægning af bilafgifterne. Vægt- og ejerafgifterne har siden 2002 ikke været pristalsreguleret. Det forslås, at afgiftssatserne atter reguleres årligt. Halvdelen af merprovenuet reserveres til en reduktion af registreringsafgiften.

9. Ejerafgift for nye varebiler og højere vagtafgift for ældre. Der forslås en grøn ejerafgift i lighed med, hvad der i dag gælder for personbiler. Da det ikke er muligt at omlægge afgiften for ældre varebiler, forhøjes vægtafgiften i stedet tilsvarende.

10. Miljøtillæg for fri bil. For at styrke sammenhængen mellem valg af bil og forureningen foreslås et miljøtillæg for de lønmodtagere, der får en firmabil stillet til rådighed til privat kørsel. Tillægget indebærer, at virksomhederne får en større økonomisk tilskyndelse til at vælge en mere brændstoføkonomisk bil.

11. Ændring af registreringsafgiften for hyrevogne. Den nuværende frikørselsordning tilskynder vognmændene til at købe store, dyre og miljøbelastende biler. Det foreslås, at registreringsafgiften ændres, så vognmændene i mindre omfang præmieres for at vælge dyre, miljøbelastende biler.

12. Der indføres moms pa personbefordring. I dag er der momsfritagelse på området. Der forslås kompensation til den del af personbefordringen, der foregår som kollektiv transport.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Lidegaard

MF (R), politisk leder, Radikale
cand.comm. (Roskilde Uni. 1993)

Christian Ege

Seniorkonsulent, Rådet for Grøn Omstilling (tidl. Det Økologiske Råd), medlem af SF’s landsledelse og af Det Miljøøkonomiske Råd
cand.tech.soc. (RUC 1979)









0:000:00