Skolen står over for en ny ligestillingsopgave: Ekspertgruppe kommer med anbefalinger

Karaktergabet mellem piger og drenge vokser både i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Ekspertgruppe anbefaler fokus på stereotype forventninger – især til drenge og unge mænd.

En gruppe eksperter har præsenteret 21 konkrete anbefalinger for henholdsvis dagtilbud, folkeskoler, gymnasier og erhvervsuddannelser, der retter spotlightet mod drenge og unge mænd.
En gruppe eksperter har præsenteret 21 konkrete anbefalinger for henholdsvis dagtilbud, folkeskoler, gymnasier og erhvervsuddannelser, der retter spotlightet mod drenge og unge mænd.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Signe Løntoft

Læreres kønsstereotype forventninger til børn og unge skal modvirkes systematisk, og der skal mere fokus på køn i vejledningen.

Sådan lyder nogle af anbefalingerne fra Ekspertgruppen om køn, som torsdag afleverede sine anbefalinger til Mattias Tesfaye (S).

Anbefalingerne skiller sig ud ved for første gang at rette spotlightet mod drenge og unge mænd, siger Claus Holm, institutleder på DPU, Aarhus Universitet og formand for ekspertgruppen:

"Vi har vænnet os til, at ligestilling handler om at skabe bedre muligheder for piger og kvinder. I uddannelsessystemet har det været en stor succes, så kvinder dominerer nu på alle niveauer, både antalsmæssigt og resultatmæssigt," siger han.

Det giver uddannelsesinstitutionerne en ny ligestillingsopgave:

"Nu handler den også om, at der er nogle drenge, som sakker bagud og bliver tabere i skolen og på vores ungdomsuddannelser," siger Claus Holm.

På erhvervsuddannelserne er der en særskilt problematik i, at en række uddannelser er meget kønsopdelte. Det giver udfordringer med frafald og mistrivsel – især blandt de elever, som går på en uddannelse, hvor de udgør en minoritet.

{{toplink}}
Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Læs også

Ekspertgruppens arbejde tager udgangspunkt i, at drenge klarer sig markant dårligere end piger i skolen og uddannelsessystemet.

0:000:00