Skoler kan spare en milliard kroner om året

RAPPORT: Landets gymnasier, erhvervsskoler og VUC'er kan effektivisere for en milliard kroner om året, afslører ny konsulentrapport, som den tidligere regering bestilte. Men det tvivler gymnasiernes formand på.

Mens gymnasier og erhvervsskoler gruer for både skolelukninger, massefyringer og dårligere undervisning i kølvandet på regeringens spareplaner, afslører en ny rapport ikke desto mindre, at landets ungdomsuddannelser kan spare masser af penge hver år – vel at mærke uden at det går ud over kvaliteten af undervisningen.

Mere præcist fastslås det, at landets gymnasier, erhvervsskoler og VUC'er kan spare mellem 1 og 1,3 milliarder kroner hvert år, hvis de strammer op og effektiviserer driften på en lang række områder inden for indkøb, bygninger og ledelse.

Bestilt af SR-regeringen
Den digre rapport, ”Omkostnings- og effektiviseringsanalyse af ungdomsuddannelsesinstitutionerne” omfatter i alt 227 uddannelsesinstitutioner med 257.000 elever.

Rapporten er udarbejdet af management- og konsulentfirmaet Qvartz og blev egentlig sat i gang af Finansministeriet og Undervisningsministeriet under SR-regeringen i forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen. Rapporten var færdig i juni – men er først nu blevet offentliggjort af undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V).

”Analyserne, der blev gennemført under den tidligere regering, bekræfter, at der er mulighed for at effektivisere på flere områder på ungdomsuddannelserne. Det er forslag, der er baseret på konkrete erfaringer fra de mest effektive institutioner. Jeg er helt bevidst om, at det ikke er nogen nem øvelse at effektivisere, men med rapporterne kan ledelserne på skolerne finde inspiration til opgaven. Det er vigtigt, at de lokale ledere og bestyrelser træffer beslutningerne, så man tager hensyn til lokale forhold og forskelligheder,” lyder det i en skriftlig kommentar fra undervisningsministeren til Altinget.

Fortællingen er ikke rigtig
Liberal Alliances undervisningsordfører, Merete Riisager, påpeger, at analysen afslører et større potentiale for besparelser end de sparekrav, som uddannelsesinistitutionerne netop nu – under store protester – tvinges til at gennemføre på grund af omprioriteringsbidraget.

”Vi kan se, at fortællingen om, at det går ud over kvaliteten, når man skal effektivisere, simpelthen ikke er rigtig – og det er vigtigt at holde sig for øje. Analysen viser, at ungdomsuddannelserne – og specielt gymnasierne og VUC – har opbygget nogle praksisser, hvor man ikke bruger pengene på den rigtige måde. Derfor er det muligt at effektivisere uden at forringe kvaliteten,” siger Merete Riisager.

Hun oplyser, at hun nu har opfordret undervisningsministeren til at etablere et program med seminarer for skoleledere og rektorer, der skal sættes grundigt ind i, hvordan det store effektiviseringspotentiale kan realiseres i den virkelige verden.

”Det er klart, at der er ting, der er forskellige fra skole til skole, fra gymnasium til gymnasium – men der er også ting, der går igen. Og selv om man er en fagligt dygtig leder, er det ikke sikkert, at man er ekspert i at finde effektiviseringspotentiale. Derfor bør vi stille denne viden til rådighed, så vi får gennemgået de forskellige muligheder,” siger Merete Riisager.

Gymnasier tvivler på potentialet
Men formanden for Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen, tvivler stærkt på, at der findes så stort et potentiale for effektiviseringer i virkelighedens verden.

”Det er jo oplagt, at hvis man laver en analyse af et hvilket som helst område, så vil man altid kunne finde nogle tekniske besparelser, fordi nogle for eksempel i en bestemt situation har kunnet købe nogle computere billigere end andre. Jeg er da overbevist om, at konsulenterne bag rapporten er dygtige mennesker, men jeg stiller mig meget tvivlende over for det, de har regnet ud. I virkelighedens verden er det jo sådan, at nogle køber noget på nogle særlige vilkår, nogle kan på grund af deres struktur organisere sig på en bestemt måde – men det betyder ikke, at vi kan lave fuldstændig ens skoler over hele landet. Det giver ingen mening,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Hun understreger dog, at hvis analysen rummer ”nogle gode idéer, så vil vi selvfølgelig kaste os over dem."

”Men jeg tvivler på, at der er så stort et potentiale – og i øvrigt ligger det største potentiale hos erhvervsskolerne,” siger formanden for Danske Gymnasier.

Forbedringer kan hurtigt gennemføres
Ifølge Qvartz udgør effektiviseringspotentialet på cirka én milliard kroner om året 11-15 procent af den ”påvirkelige omkostningsbase”. Potentialet fremkommer ud fra en lang række forbedringsinitiativer for hvert område i analysen.

Forbedringsforslagene forudsætter generelt ikke særlige investeringer for institutionerne, før de kan implementeres, og mange af forslagene kræver kun relativt begrænsede ændringer i praksis, understreges det i konsulentrapporten. Her noteres det også, at størstedelen af forbedringsforslagene kan implementeres allerede fra 2017 eller før – og at forslagene kan være fuldt indfaset i løbet af fem år.

 

 

 

 

 

 

Forrige artikel Vækstplan får ros fra erhvervet og ris fra naturelskere Vækstplan får ros fra erhvervet og ris fra naturelskere Næste artikel Staten scorer kassen på fonds-indgreb Staten scorer kassen på fonds-indgreb
Podcast: Det ved vi om millionsvindelsagen fra København

Podcast: Det ved vi om millionsvindelsagen fra København

AJOUR: Teknik- og Miljøforvaltningen har opdaget, at der formentlig er svindlet for cirka 50 millioner kroner. Hvordan er det sket? Og hvad mangler vi at få svar på? Det forklarer Altingets hovedstadsredaktør mere om i dagens udsendelse.