Slutspil i forhandlinger om sygedagpenge

REFORM: De borgerlige partier udelukker ikke en kontanthjælpsydelse uden udløbsdato. Til gengæld kan retten til sygedagpenge blive kortet endnu længere ned end den halvering til 6 måneder, som regeringen foreslår.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S)  kan muligvis lande en reform af sygedagpenge-systemet inden for få uger.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) kan muligvis lande en reform af sygedagpenge-systemet inden for få uger.
Jørgen Skadhede

Forhandlingerne om en reform af sygedagpengene er gået ind i sin afgørende fase. Uenigheden står primært om regeringens forslag om at lave en kontanthjælpsydelse til de langtidssygemeldte uden nogen udløbsdato.

Men meget tyder på, at de borgerlige partier, trods en principiel modstand, ender med at sige ja til forslaget.

Derimod er det mere usikkert, hvad de borgerlige forligspartier skal have til gengæld for at støtte regeringens mærkesag om at sløjfe tidsbegrænsningen for offentlig forsørgelse til de langtidssyge.

Sygedagpenge kan beskæres yderligere
Ifølge Altinget.dks oplysninger har Venstre dog fremført et krav om, at varigheden af selve sygedagpengene skal sættes ned til 5 måneder og ikke 6 måneder, sådan som regeringen foreslår.

Vi er store modstandere af at fjerne varighedsbegrænsningen og indføre denne luksus- kontanthjælp uden modregning fra samleverens indkomst. Skal vi med i reformen, så skal vi have noget andet til gengæld.

Joachim B. Olsen (LA)
Arbejdsmarkedsordfører

Regeringen vil med sit udspil i forvejen halvere perioden, hvor man kan få sygedagpenge fra et år til kun et halvt år. Det skal være med til at finansiere de nye ressourceforløb på kontanthjælpsydelse uden tidsbegrænsning.

Reformen skal lukke det hul, der lige nu betyder, at cirka 1.400 langtidssyge hvert år mister sygedagpengene og står helt uden offentlig forsørgelse, fordi deres ægtefælle tjener for meget til, at de kan få kontanthjælp.

Alle tre regeringspartier gik til valg på at fjerne tidsbegrænsningen på sygedagpenge. Men både Enhedslisten og flere patientforeninger har kaldt regeringens udspil for løftebrud, fordi selve perioden på sygedagpenge bliver halveret.

Og Enhedslisten vil ikke være med til, at de langtidssyge selv skal betale regningen for at lave en ydelse uden udløbsdato.

Hos regeringen håber man på at få en aftale i hus inden jul med de borgerlige forligspartier V, DF, LA og K.

Blødere retorik fra V og LA
I princippet kan regeringen få flertal for sin reform alene med Dansk Folkeparti, som er mere enig med regeringen end med de andre borgerlige partier i spørgsmålet om sygedagpenge.

Hos Venstre og Liberal Alliance er retorikken da også blevet mere blød. De kalder ikke længere regeringens forslag for borgerløn ad bagdøren. Og de to partier vil ikke udelukke, at de siger ja til en kontanthjælpsydelse på ressourceforløb helt uden udløbsdato.

Venstres arbejdsmarkedsordfører understreger dog, at partiet principielt fortsat mener, at ydelsen og ressourceforløbene skal være midlertidige.

"Vi ønsker ikke, at rigtig mange nu parkeres på en livsvarig ydelse. Vi ønsker, at når man er syg, så skal man hjælpes til at blive rask og hurtigst muligt tilbage på arbejdsmarkedet, og det har vi brugt meget tid på at drøfte med ministeren," siger Hans Andersen.

Heller ikke Liberal Alliance vil udelukke, at de går med til en ydelse uden tidsbegrænsning.

"Det kan jeg ikke svare ja eller nej på. Vi ser på det overordnede resultat af en reform. Om den trækker i retning af mere arbejdsudbud eller mindre arbejdsudbud. Skal vi med, skal der leveres noget mere på arbejdsudbud, end der er lagt op til nu," siger arbejdsmarkedsordfører Joachim B. Olsen (LA).

LA kræver modydelser
Han understreger dog også, at ydelsen ikke bliver indført med Liberal Alliances gode vilje.

"Vi er store modstandere af at fjerne varighedsbegrænsningen og indføre denne luksus- kontanthjælp uden modregning fra samleverens indkomst. Skal vi med i reformen, så skal vi have noget andet til gengæld," siger Joachim B. Olsen.

Kan det eksempelvis være at korte perioden med sygedagpenge ned til mindre end 6 måneder?

"Det kan være et element. Men det kan også være en begrænsning af virksomhedernes omkostninger," siger Joachim B. Olsen.

I dag skal virksomhederne selv finansiere de ansattes løn under sygdom i de første 30 fraværsdage. Før 2011 skulle arbejdsgiverne kun finansiere de ansattes løn de første 21 dage med sygdom.

Men det blev hævet til 30 dage som en del af arbejdsgivernes bidrag til VK-regeringens genopretningspakke. Her blev fagbevægelsen til gengæld ramt af, at skattefradraget for faglige kontingenter blev kraftigt barberet.

Hos Dansk Folkeparti så man gerne, at de langtidssyge får flere garantier end dem, som regeringen stiller i udsigt.

"Det skal ikke være sådan, at folk skal gå på de forløb i tid og evighed uden nogen afklaring. Det kan ingen være tjent med. Derfor har vi foreslået, at et ressourceforløb maksimalt kan vare i fem år, og derefter skal folk have en afklaring enten i form af førtidspension eller en visitering til fleksjob," siger arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted (DF).

Må ikke ende i langtidsparkering af syge
Både regeringen og de øvrige forligspartier deler holdningen om, at de nye ressourceforløb ikke må ende som en langtidsparkering af de langtidssyge.

Men hverken regeringen eller de andre borgerlige forligspartier ønsker at give de langtidssyge en garanti om, at de kan få førtidspension eller en visitering til fleksjob, hvis de fortsat er sygemeldte efter fem år.

"Vi synes, at fem år på et ressourceforløb er rigtig lang tid. Det skal handle om, at de fleste via et ressourceforløb skal tilbage på arbejdsmarkedet hurtigst muligt. Ellers er det jo blot en ny form før førtidspension," siger Hans Andersen (V).

Men kan man undgå, at det ender sådan, hvis man siger ja til regeringen forslag om, at der ikke skal være nogen tidsmæssig bagkant?

"Det bliver lidt en gentagelse. Vi ønsker, at de allerfleste kommer meget hurtigt tilbage på arbejde. Vi ønsker ikke at parkere dem på et ressourceforløb i fem eller ti år. Det har hverken den enkelte eller samfundet godt af. Et ressourceforløb skal være en midlertidig ydelse," siger Hans Andersen.

For DF er der heller ikke tale om noget ufravigeligt krav.

"Vi stiller aldrig ultimative krav," som Bent Bøgsted siger.

Ydelserne ikke forligsbelagt
Regeringen har mulighed for at få flertal for sin reform alene med Dansk Folkeparti. Selve ydelserne og deres længde er ikke forligsbelagt. Men det er derimod selve indsatsen.

Derfor vil et eller flere forligspartier i resten af denne valgperiode i princippet kunne blokere for de nye ressourceforløb og en tidligere indsats for at få sygemeldte tilbage i job. Den nye indsats vil så først kunne træde i kraft efter næste valg.

 

Dokumentation

Loftet på sygedagpenge

Cirka 8-10.000 personer falder hvert år for loftet på højest et års sygedagpenge inden for de seneste 18 måneder. I visse tilfælde som eksempelvis ved livstruende sygdom og alvorlige kroniske lidelser er det muligt at få forlænget perioden på sygedagpenge.

En stor del af de personer, der falder for tidsfristen, overgår til anden offentlig forsørgelse, f.eks. revalidering, kontanthjælp eller førtidspension. Men cirka 1.400 mister hvert år helt deres forsørgelsesgrundlag, da de ikke er berettiget til kontanthjælp, fordi de har formue, friværdi eller en ægtefælle med en indkomst på over 28.000 kr. om måneden.

Tidligere har loftet for, hvor længe man kan få sygedagpenge, været væsentlig højere. I 1989 var loftet eksempelvis på 91 uger inden for en periode på tre år.

Regeringens forslag til ny sygedagpengemodel
 
•Alle sygemeldte, der opfylder betingelserne for at få forlænget deres sygedagpenge efter de nuværende syv forlængelsesregler, bliver ikke påvirket. De vil fortsat modtage sygedagpenge med uændret sats.

  • Alle sygemeldte skal fremover have revurderet deres sag efter seks måneder. Sygemeldte, der i dag ikke opfylder betingelserne for at få forlænget deres sygedagpenge, starter på det tidspunkt i et ressourceforløb, hvor de er sikret forsørgelse.
  • Indsatsen i ressourceforløbet bliver tilrettelagt individuelt og indeholder en helhedsorienteret indsats med beskæftigelsesrettede, uddannelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige tilbud til at få afklaret sygdomsforløbet og vejen tilbage til arbejde.
  • Under hele forløbet modtager man som sygemeldt en ydelse, der i niveau svarer til kontanthjælpen. Ydelsen er ikke afhængig af formue eller ægtefællens indkomst.
  • En ny særlig forlængelsesregel for alvorligt syge borgere med livstruende sygdomme, hvor de bliver sikret sygedagpenge under hele sygdomsforløbet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hans Andersen

MF (V), byrådsmedlem (V), Frederikssund Kommune, kommitteret for Hjemmeværnet
cand.merc.aud. (Handelshøjskolen i København 2000)

Joachim B. Olsen

Politisk kommentator, B.T.
studier i historie (Uni. of Idaho 2002)

Bent Bøgsted

Fhv. MF (DD)
maskinarbejder, Aalborg Tekniske Skole 1976, oversergent (Avedøre Rekrut- og Sergentskole 1977), våbenmekaniker (Nørrejyske Artilleriregiment 1977)

0:000:00