Debat

Socialborgmester: Kommunernes indsigt kan udfylde den faglige mangel på Slotsholmen

Lovgiverne tager ikke hensyn til, at det er kommunerne, der arbejder med at implementere og drifte efter det christiansborgske makværk. Kommunernes indsigt i borgernes hverdag vil kunne udfylde store dele af den faglige manko i slotsholmskontorerne, skriver Mia Nyegaard.

På Slotsholmen slås man om principper og ord i stedet for at fokusere på virkeligheden, som man gør i kommunerne og regionerne, skriver Mia Nyegaard.
På Slotsholmen slås man om principper og ord i stedet for at fokusere på virkeligheden, som man gør i kommunerne og regionerne, skriver Mia Nyegaard. Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Mia Nyegaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Altinget har stillet det helt rigtige spørgsmål i sommerens mest interessante, politiske debatserie ”Har vi et dysfunktionelt demokrati”?

Tager man seriens skribenter for pålydende, fungerer demokratiet og driften af det langt fra så godt, som det kunne og burde.

Sommerserie

Sigge Winthers 'Entreprenørstaten' og Anders Langballes 'Forfra' har kickstartet en debat om demokratiets tilstand og vilkårene for politikere, embedsmænd og journalister. 

Senest blev bolden grebet af Radikales leder, Sofie Carsten Nielsen, der i sin tale til Folketingets afslutningsdebat stillede spørgsmålstegn ved arbejdsforholdene på Christiansborg. 

Altinget giver i sommerserien 'Har vi et dysfunktionelt demokrati?' ordet til embedsmænd, journalister og politikere, som i debatindlæg vil komme ind på, hvorvidt vi har et dysfunktionelt demokrati, og hvordan vi får demokratiet og det politiske system ud af kniben.

Hvis du er interesseret i at deltage i debatten, kan du skrive til debat@altinget.dk.

Som socialborgmester i København må jeg desværre konstatere, at lovgiverne ikke tager hensyn til, at det er os ude i kommunerne, der arbejder med at implementere og drifte efter det christiansborgske makværk. Det er os, der står ansigt til ansigt med borgerne.   

Politik tager tid

Politiske processer er lange og kedelige. Det er grundigt og ofte besværligt arbejde, hvor interessenter og eksperter høres og diskuteres med. For kvalitetssikring er centralt, alle fagligheder er i spil.

Og når man endelig er klar til at sende arbejdet videre til implementering i kommunerne og dermed til borgerne, udvælges enkelte forsøgskommuner, så man kan melde tilbage, kursjustere og kvalitetssikre på ny, inden lovgivningen endelig rulles ud nationalt.

Sådan burde det være. Men ifølge samtlige kilder (politikere, embedsmænd og journalister) i Sigge Winthers bog ”Entreprenørstaten”, der er et af forlæggene for artikelserien, er virkeligheden den stik modsatte. Demokratiet og borgerne er fremdeles statister i det, der bedst kan beskrives som et cirkus og en parallelvirkelighed på og omkring Christiansborg.

Den faglige manko

Det, der for alvor har sat sig i mig under sommerlæsningen, har været beskrivelserne af, at der mangler faglighed i kontorerne. På Christiansborg og i ministerierne. Det forklarer meget, skulle jeg hilse og sige.

Både socialforvaltningen og jeg selv har i de forgangne snart fire år oplyst skiftende regeringer om lovgivning, der decideret spænder ben for den kommunale indsats.

Mia Nyegaard (R), socialborgmester, Københavns Kommune

Det må være derfor, at vi for eksempel skal administrere en parallelsamfundslovgivning, som undergraver indsatsen for at skaffe hjemløse tag og hovedet.

Jeg har mødt flere tidligere topembedsmænd fra Slotsholmen, som ikke kan få lovgivning, som de selv har skrevet, til at give mening efter de har skiftet job til det kommunale niveau. Dét rammer hovedet på sømmet.

På Slotsholmen slås man om principper og ord i stedet for at fokusere på virkeligheden, som man gør i kommunerne og regionerne. Og det er et kæmpe problem, som vi er nødt til at tale om.

For én ting er sikkert, vi kan ikke fortsætte med hovedrystende paragraffer og horrible reformer som blandt andet de seneste reformer af Skatteforvaltningen og folkeskolen. 

Kommunal kvalitetssikring

Når man som landspolitiker vil reagere håndfast på et problem, der er opstået på forsiden af en morgenavis undrer det mig, at man undlader at rådføre sig med kommunalpolitiske kolleger. Eller at embedsværket ikke per automatik søger dialogen med kommunerne for at kvalitetssikre lovgivningen. 

Kommunernes indsigt i borgernes hverdag vil kunne udfylde store dele af den faglige manko i slotsholmskontorerne.

Både socialforvaltningen og jeg selv har i de forgangne snart fire år oplyst skiftende regeringer om lovgivning, der decideret spænder ben for den kommunale indsats. Det havde været bedst for enkelte, hvis vi have talt sammen først. Og kommunerne vil tilsvarende være oplagte til at følge op på ny lovgivning, på nye reformer.

Det er bydende nødvendigt, for efter tredjebehandlingen på Christiansborg er de jo allerede videre til det næste. Det er den fremherskende kultur og modus. Det er ikke mine ord, det er de ledende landspolitikeres egne.

Forsiden et mål i sig selv

Og derfor har vi desværre set reform på reform. Og sågar reformer af reformer - allerede inden man ved, om den oprindelig reform virker. Ude i den kommunale ende når vi knap nok selv at evaluere eller konkludere, om noget virker, før der kommer nyt. 

Hvorfor? Ja, blandt andet fordi det at nå en forside bliver et mål i sig selv, fordi det belønnes i partier og på valgdagen.

Belønningen for at drive et forslag igennem politisk og for at bringe det ud i virkeligheden til dialog med rigtige menneskers liv, rimer til gengæld ikke på 2021. Ingen gider løfte mikrofonen for kompleksitet, nuancer og substans.

Desværre.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sigge Winther Nielsen

Direktør, Djøf, bestyrelsesmedlem, Planetary Impact Ventures, forfatter
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2010), ph.d. i politisk marketing (Københavns Uni. 2013)