Det tidligere folketingsmedlem Torben Hansen bliver Socialdemokratiets spidskandidat til kommunalvalget i Randers Kommune, skriver Randers Netavis. Det bliver dermed hans opgave at tilbageerobre borgmesterkontoret, som traditionelt set har haft en socialdemokrat huserende.
Udover valget af Torben Hansen som spidskandidat fik partiet også sat navn på de resterende kandidater. I alt stiller partiet med 29 kandidater til kommunalvalget i Randers Kommune.
"Vi har en rigtig fin blanding af nye og rutinerede kræfter og en god spredning på køn, alder og geografi. Jeg er sikker på, at mange af de øvrige partier og lister vil misunde os sådan et hold med så mange gode navne," siger Torben Hansen i en pressemeddelelse.
Torben Hansen er oprindeligt uddannet skolelærer fra Skive Seminarium, og han sad i Folketinget fra 2001 til 2015 og var blandt andet miljø-, energi- og arbejdsmarkedsordfører.
Hele listen over kandidaterne kan findes her.
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Spørgsmålet om den socialdemokratiske arvefølge stjal opmærksomheden, da Wammen og Hummelgaard byttede plads
- Her er de nye regeringsudvalg










































