Socialdemokratiet stemmer blankt til håndtrykslov

INDFØDSRET: Socialdemokratiet stemmer blankt til regeringens forslag om at gøre det lovpligtigt at give hånd, når man modtager sit statsborgerskab. Det til trods er der fortsat flertal for forslaget, der fredag blev førstebehandlet i Folketinget. 

I september meldte Mette Frederiksen (S) ud, at Socialdemokratiet ikke støtter udlændingeminister Inger Støjbergs (V) forslag om, at det skal være et lovkrav at give hånd for at blive dansk statsborger.

Fredag cementerede Socialdemokratiet den holdning, da lovforslaget blev førstebehandlet i Folketingssalen.

Her meddelte partiets indfødsretsordfører, Astrid Krag, at Socialdemokratiet har tænkt sig at trykke på den gule knap – altså stemme blankt – når forslaget kommer til afstemning i Folketingssalen.

"Inger Støjberg har valgt at fremsætte det her lovforslag, så man ikke kan stille ændringsforslag til det om håndtryk, fordi det er så malerisk beskrevet i lovmærkningerne," lød begrundelsen fra ordføreren.

"Man kan heller ikke bede om at få et lovforslag splittet op med henblik på lovbemærkningerne, så den mulighed har vi ikke. Så parlamentarisk er der ikke andre muligheder end den gule knap," fortsatte hun. 

Håndtryk er naturligt
Socialdemokratiet indgik før sommerferien en ny indfødsretsaftale med regeringen og Dansk Folkeparti.

Aftalen skal gøre det sværere for udlændinge at opnå dansk statsborgerskab, og en del af aftalen handler om de ceremonier, der fremover skal afholdes på rådhuset, når nye borgere modtager deres statsborgerskab. Det er ved disse ceremonier, at de omdiskuterede håndtryk – såfremt loven stemmes igennem – skal gives. 

At Socialdemokratiet bakker på netop det lovforslag, vakte undren fra flere sider ved fredagens folketingsdebat. Blandt andet fra Venstre, der gav udtryk for, at Socialdemokratiet støttede idéen om håndtryk under behandlingerne af lovforslaget. 

"Var det egentlig ikke således, at Socialdemokratiet faktisk sagde, at det var en rigtig god idé, som I gerne ville have ind i aftalen? Altså lige præcis det her med, at håndtrykket er det, der besejler, at man har indgået en aftale?" spurgte Venstres gruppeordfører, Karen Ellemann. 

Til det svarede Astrid Krag: 

"Til forhandlingerne sagde vi, at det er naturligt, at man giver hånd. Det siger jeg også i dag. Der skal gives hånd til de ceremonier."

"Uenigheden her står i, hvor meget vi skal lovregulere fra Christiansborgs side. Jeg synes, det er en helt naturlig diskusison, som borgmestrene rejser, og i øvrig tror jeg, at det er den helt intuitive reaktion fra rigtig mange danskeres side: Er det virkelig rigtigt, at den lovgivningskraft, vi har her i Folketinget, ikke skal reserveres til de steder, hvor vi har nogle reelle problemer, der skal løses? Nogle reelle problemer, der presser vores samfund. Det er ikke tilfældet her."

Smalt flertal
Selvom Socialdemokratiet har besluttet hverken at stemme for eller imod, betyder det ikke, at flertallet for forslaget smuldrer. 

Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative støtter nemlig forslaget, mens Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet er imod. 

Såfremt forslaget bliver stemt igennem, er det meningen, at de første indfødsretsceremonier skal afholdes – og de obligatoriske håndtryk gives – på landets rådhuse i efteråret 2019.  

Forrige artikel Nyt filmforlig: Flere skal se danske film i biografen Nyt filmforlig: Flere skal se danske film i biografen Næste artikel "Jeg havde det lidt ligesom Bilbo i Hobbitten, der vender hjem til Herredet"