Sociale klausuler giver flere praktikpladser

PRAKTIK: Skolepraktik er ”hamrende dyr,” mener Socialdemokraterne, der i stedet vil have offentlige til at ansætte flere lærlinge selv - og ved brug af klausuler. Nye tal viser, at sociale klausuler skaber flere praktikpladser.

Statens tiltagende brug af sociale klausuler for at øge antallet af uddannelses- og praktikpladser ser ud til at have effekt.

Antallet af unge, der har fået sig en praktikplads som en konsekvens af klausulerne, er steget fra 340 i 2013 til 580 i 2014, viser en opgørelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

”Vi ved, det virker. Derfor bør vi satse endnu mere på klausulerne, så de offentlige udbud indeholder en ”følg eller forklar”-klausul – ikke blot på bygge- og anlægsopgaver, men for mange andre opgaver også,” siger Socialdemokraternes erhvervsuddannelsesordfører, Mattias Tesfaye.

Gælder også kommuner og regioner
Det såkaldte ”følg eller forklar”-princip om de sociale klausuler har været gældende for statslige ordregivere siden februar 2013. Princippet skal øge brugen af uddannelses- og praktikpladser, og indebærer, at de statslige ordregivere ved udbud inden for bygge- og anlæg og tjenesteydelser skal anvende sociale klausuler – eller forklare, hvorfor de ikke gør det.

Siden er princippet også blevet udvidet til at omfatte kommuner og regioner, der dog endnu ikke har tal for, hvor mange praktikpladser det har ført med sig.

Ifølge Socialdemokraternes Mattias Tesfaye understreger tallene, at det offentlige i det hele taget bør satse langt mere målrettet på at ansætte flere lærlinge selv – og ved at udvide brugen af sociale klausuler ved opgaver, der udbydes.

Pengene kan bruges bedre
Det skal ikke mindst ses i lyset af et svar fra undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), der har svaret Mattias Tesfaye på, hvad udgifterne lyder på til elever, der er i skolepraktik i hele deres praktikforløb.

Af svaret fremgår det, at udgifterne til en tømrer er 428.000 kroner, til en elektriker 302.000 kroner, til en smed 380.000 kroner og til en mekaniker 363.000 kroner. Udgifterne betales dels af staten, dels af arbejdsgivernes indbetalte AUB-midler.

”Det er hamrende dyrt for staten at uddanne inden for skolepraktikken. Spørgsmålet er jo, om vi ikke kunne bruge de skattekroner bedre, for eksempel ved at det offentlige selv ansætter nogle flere lærlinge. Der er jo det særlige ved skolepraktikken, at man i udgangspunktet ikke producerer noget af værdi til samfundet. Det er bedre brug af skattekronerne at ansætte lærlinge og elever i det offentlige og i forbindelse med offentlige udbud,” siger Mattias Tesfaye.

Endnu foreligger der ikke tal fra kommunerne om, hvor mange praktikpladser der følger med kommunernes brug af klausulerne, men ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anvendte 59 procent af kommunerne klausulerne ved relevante udbud i 2014.

Opfordring til kommunerne
”Men en klausul er jo bare ét værktøj. Hvis man sidder som politiker i et byråd eller en region eller hvor som helst, så kan man jo nøgternt konstatere, at vi brænder for mange penge af på skolepraktikken. I stedet for at gå rundt på et praktikcenter kunne de unge mennesker jo lige så godt lave noget for borgerne. Vi betaler jo for det under alle omstændigheder,” siger Mattias Tesfaye.

Han opfordrer derfor landets lokalpolitikere til at besøge de lokale praktikcentre og få klarhed over, hvor mange elever den enkelte kommune har gående dér - ”og så overveje, om de ikke kunne klemmes ind et eller andet sted.”

”Det er et budskab til kommunerne om at prøve at gribe det lidt systematisk an. Hvis kommunerne tager fat på det her – både som arbejdsgiver og over for kommunens virksomheder – så er jeg ret sikker på, at det vil være med til at mindske manglen på praktikpladser,” siger S-ordføreren.

 

 

 

Forrige artikel Folketingsflertal vil styrke dansk militær-indsats i Syrien Folketingsflertal vil styrke dansk militær-indsats i Syrien Næste artikel Geodatastyrelsen kæmper mod medarbejderflugt Geodatastyrelsen kæmper mod medarbejderflugt
Podcast: Det ved vi om millionsvindelsagen fra København

Podcast: Det ved vi om millionsvindelsagen fra København

AJOUR: Teknik- og Miljøforvaltningen har opdaget, at der formentlig er svindlet for cirka 50 millioner kroner. Hvordan er det sket? Og hvad mangler vi at få svar på? Det forklarer Altingets hovedstadsredaktør mere om i dagens udsendelse.