Majbrit Berleu
Den nye formand for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau (på billedet), er medlem af Enhedslisten og kommer selv fra en politisk familie, hvor faren var medlem af Folketinget for Fælles Kurs i 1987-1988.

Socialrådgiver-formand: Ingen politisk uenighed her

14. november 2012 kl. 7:27
INTERVIEW: Et skift i det politiske klima var en af årsagerne til, at den tidligere formand stoppede. Men der er ingen politiske fraktioner hos Socialrådgiverne, lyder det fra den nye formand, Majbrit Berlau, der vil sætte mere fokus på, at socialt arbejde også økonomisk kan betale sig.
| Flere

I valgkampen er mit medlemskab i Enhedslisten diskuteret flittigt og åbent. I fem år har det aldrig været et problem for mig, og det har åbenbart ikke stået i vejen for at gøre mig til formand blandt medlemmerne. Jeg er socialrådgiver med meget stort s. Jeg har ét bagland. Det er hovedbestyrelsen og medlemmerne i DS.
Majbrit Berlau
Ny formand for Dansk Socialrådgiverforening
35-årige Majbrit Berlau tiltræder den 24. november som formand hos Dansk Socialrådgiverforening, der de sidste år har spillet en stor rolle i den offentlige debat om fremtidens velfærd.

Derfor har Altinget | Social taget en snak med Majbrit Berlau om Dansk Socialrådgiverforenings mål, organisering og fremtidige rolle i den offentlige debat.

Efter fire år som formand for Region Øst og medlem af hovedbestyrelsen overtager hun posten fra Bettina Post, der fik nok. Hovedbestyrelsen var blevet for politisk, og mulighederne for at ytre sig var begrænset, lød det blandt andet fra Bettina Post.

Bettina Posts afgang har været med til at stille spørgsmål i valgkampen til foreningens legitimitet, når Majbrit Berlau har været folketingsmedlem og er medlem af Enhedslisten.

Men medlemmerne er ikke flygtet trods Majbrit Berlaus politiske baggrund, og hun afviser samtidig blankt, at foreningen har forskellige politiske fraktioner.

Fakta:
Majbrit Berlau
- 35 år
- Har siddet i hovedbestyrelsen i otte år
- Formand for Region Øst siden 2007
- Medlem af DS' forhandlingsdelegation siden 2007 og har derfor deltaget i forhandlinger af vores overenskomst i både 2008 og 2011
- Har taget en forhandler-uddannelse og er i gang med en diplomuddannelse i ledelse
- Har tidligere været ansat som socialrådgiver i et kontanthjælps-team i Stenløse og senere Egedal Kommune, dog afbrudt af en kortere periode som medlem af Folketinget for Enhedslisten.
- Privat bor hun i bofællesskab med sin mand og to døtre
- Datter af Henrik Berlau, tidligere MF for Fælles Kurs og tidligere formand for Sømændenes Forbund. I dag er han forhandlingssekretær i 3F's transportgruppe.
- Fakta fra
Dansk Socialrådgiverforening, Altinget.dk
"Ingen i hovedbestyrelsen mener, der er politiske fraktioner i ledelsen. Men der findes faglige uenigheder. Socialt arbejde har ikke en facitliste, men handler om menneskesyn, erfaring og evidens for, hvad der rykker."

Ikke politisk bundet
Bettina Post begrundede blandt andet sin afsked med, at der var et skift i det politiske klima i hovedstyrelsen, som hun ikke kunne arbejde i. Hvordan hænger det sammen?

"Det står for hendes egen regning. Jeg genkender, at hovedbestyrelsen har ønsket at diskutere dagpenge, den nye socialpolitiske fortælling og fleksjob. Men i 98 procent af tilfældene har vi været enige."

Hvilken indflydelse tror du, at din politiske baggrund får for Dansk Socialrådgiverforenings evne til at nå ud til medier og politikere?

"Det ved jeg ikke. I valgkampen er mit medlemskab i Enhedslisten diskuteret flittigt og åbent. I fem år har det aldrig været et problem for mig, og det har åbenbart ikke stået i vejen for at gøre mig til formand blandt medlemmerne. Jeg er socialrådgiver med meget stort s. Jeg har ét bagland. Det er hovedbestyrelsen og medlemmerne i DS. Vi lægger linjen i fællesskab, som vi også gjorde under Bettina Post."

Har du overvejet dig at melde dig ud af Enhedslisten?

"Mange gange. Men ikke fordi jeg er blevet formand. Jeg er Majbrit, og jeg repræsenterer medlemmerne åbent og ærligt. Dansk Socialrådgiverforening ændrer ikke profil, fordi jeg bliver formand. Vi forbliver en partipolitisk uafhængig organisation, der kan samarbejde med alle partier."

DS blev interessant
Bettina Post har også udtalt, at hovedbestyrelsen var blevet for politisk, og at hun var blevet mere bundet i forhold til hovedbestyrelsen. Er du enig i den betragtning?

"Jeg er enig i, at hovedstyrelsen blev mere interesseret i, hvilke input ministerholdet fik fra foreningen, så vi sikrede den socialfaglige kvalitet, som vi gerne vil være kendt for. Det skyldtes blandt andet, at der åbenlyst blev lyttet mere til os af den nye regering, samtidig med at der kom fart på reformerne."

I dit opstillingsgrundlag skriver du, at udspil og indspark i debatten altid skal kvalificeres ved at inddrage socialrådgivere, der arbejder med området. Betyder det mere basisdemokrati i forhold til udmeldinger fra dig som formand?

"Nej. Vi har et godt basis demokrati i forvejen. Vi er priviligerede over at have megen ekspertise i form af specialiserede faggrupper, som jeg gerne vil hive tættere ind i vores udspil. Det er væsentligt, at vores udspil falder sammen med den aktuelle diskussion. Men hvis jeg bliver spurgt af f.eks. en journalist om noget, jeg har en viden om, så svarer jeg. Sådan har vi altid gjort."

Bettina Post har tidligere udtalt, hun ikke vil kæmpe for at fastholde et særligt ydelsesniveau for velfungerende unge mennesker, som "egentlig bare går og klør røv, fordi de ikke rigtig gider". Er du enig budskabet om, man bør stille højere krav til folk, der selv kan gøre en større indsats for at komme videre?

"Jeg idémand til udspillet, som hovedbestyrelsen blev enige om i den debat, hvor vi foreslår at udvide uddannelsespålægget til de 25-30-årige. Jeg er enig i, at unge er matchet forkert, hvis de får kontanthjælp og kan gennemføre en uddannelse. Hvis man skal stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet, skal folk have de kompetencer, der skal til for at stå til rådighed. Men det er vigtigt, at vi skelner mellem arbejdsmarkedsparat og uddannelsesparat."

Hverken det ene eller andet
Bettina Post har karakteriseret sig som en "hardliner" i forhold til, om socialrådgivere skal være de ultimative omsorgspersoner eller stille flere krav f.eks. folk på kontanthjælp. Hvordan vil du placere dig i den debat?

"Jeg synes ikke, det er en måde at karakterisere sig selv på, at man enten er det ene eller andet. For socialrådgivere handler det, om man har redskaberne til at sætte folk i stand til at klare sig selv eller får løfte deres livkvalitet.

Men det er fornuftigt, at man både har rettigheder og forpligtelser, fordi det så vidt muligt skaber en lighed i mødet med systemet."

Du er tidligere citeret for: "Der er intet i vores faglige viden, der tyder på, at nedsatte ydelser kan motivere de unge. Tværtimod". Hvad mener du med det?

"Kun to procent af dem på starthjælp i 00'erne fik et ordentligt arbejde, mens andre fik førtidspension og uddannelse. Nogle forsvandt helt fra systemet. I alt bevægede 11 procent sig, mens resten bare sad fast. Og unge, der har været længe på ungeydelsen, popper op på herberger, fordi de ikke kan betale deres husleje. Det er svært at være motiveret uden at få dækket sine primære behov, fordi folk ikke kan overskue at tænke over, hvordan de kommer videre."

Er det ikke en selvmodsigelse, hvis man holder det op imod det, du sagde om uddannelsespålægget, hvor kontanthjælpen fjernes fra uddannelsesparate unge, der ikke starter på en uddannelse?

"Hvis man vil se det på den måde, så er det rigtigt. Men i stedet for at fjerne ydelsen giver vi en anden mulighed. Vi åbner en anden dør til et nyt forsørgelsesgrundlag. Hvis man får den mulighed i kontanthjælpssystemet sammenholdt med finansloven, hvor der skabes reelle muligheder for praktikpladser, begynder det at give mening. Men uddannelsessystemet skal være gearet til det."

Ind i prioriteringsdebat
Hvordan vil du og Dansk Socialrådgiverforening gå til prioriteringsdebatten, der raser for fuld skrue?

"Prioriteringsdebatten giver kun mening, hvis vi bidrager til den. Hvis vi skal levere kvalitet i den offentlige sektor, er vi nødt til at have alle fagliggrupper med. Her er den socialfagligheden mindst ligeså vigtig som den økonomiske faglighed."

Kan man forestille sig, at DS siger god for besparelser og forringelser?

"Ja, men på en måde, hvor vi argumentere for at investere i en tidligere indsats. Derved sparer man millioner på lange behandlinger eller folk, der er i systemet i årevis. Hvis vi får en tillidsreform, der skaber mulighed for, at det faglærte personale rent faktisk får grundlag for at levere det, vi er bedst til, kan vi spare millioner. Det skriger til himlen at have et system, der fodrer sig selv, når f.eks. folk har 20 forskellige sagsbehandlere."

Hvad bliver dine mærkesager i forhold til jeres fagforeningsdel?

"For det første skal socialrådgivernes arbejdsmiljø kraftigt forbedres, så folk ikke bliver syge af at gå på arbejde. Hvis vi skaber ordentlige arbejdsvilkår, hæver vi også kvaliteten af vores arbejde. I dag er der f.eks. for mange sager per socialrådgiver.

For det andet skal vi sætte en dagsorden om, hvordan vi får faglighed og økonomi til at spille bedre sammen. Mange socialrådgivere får frataget kompetencer, der overtages af ledelsen. Dermed kan der gå dage eller uger, før borgerne får svar, og imens føler borgeren sig fremmedgjort for beslutninger om sit eget liv. Jo mere der tages højde for en socialfaglig vurdering, jo mere kan der spares. Vi kan skabe bedre løsninger og spare penge, hvis vi sænker antallet af sager, og socialrådgivere, der har indsigt til at træffe beslutninger, får kompetencer tilbage.

Hvis beslutningstagerne er parate til at indføre en tillidsreform, er vi parate til at forpligte os på resultaterne.

For det tredje skal vi styrke vores tillidsrepræsentanter. Der skal skabes tillid og tid mellem repræsentanten og ledelsen. Tillidsrepræsentantsystemet skal anerkendes alle steder. Det bygger bro mellem ledelse og medarbejdere."

Hvad bliver dine mærkesager som formand eksternt i forhold til den generelle socialpolitik?

"Vi vil tage del i prioriteringsdebatten, og vi vil argumentere for, at det kan betale sig at investere i det sociale arbejde - også selvom f.eks. kommunerne har en stram økonomi. Socialt arbejde er ikke en pølsefabrik. Vi har med mennesker at gøre, der skal hjælpes videre.

Derudover vi forsøge at kæmpe for et mere forebyggende perspektiv. Det er billigere og bedre, men det kræver nytænkning i, hvordan vi griber det an. Jeg hører mere klare toner fra Christiansborg om, at det vil man gerne vil i gang med det arbejde. Men det er en supertanker, der skal vendes."

 
Altinget | Social

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK