Socialrådgiverne: Ved politikerne, hvem kontanthjælps-modtagerne er?

Af Majbrit Berlau 
Formand for Dansk Socialrådgiverforening

I sidste uge sendte KMD varslingsbreve ud til 48.777 kontanthjælpsmodtagere, som fik at vide, at de har udsigt til at blive ramt økonomisk af regeringens nyligt indførte 225-timers regel.

I februar vurderede beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) ellers, at kun godt 8.000 fuldtidspersoner ville blive ramt af stramningen.

Der er bekymrende langt fra 8.000 fuldtidspersoner til de næsten 49.000 varslede borgere, og det kræver en kæmpe social- og beskæftigelsesmæssig indsats, hvis det antal borgere, som er blevet varslet, skal ned på 8.000 fuldtidspersoner i alt.

Det gør det blandt andet, fordi de seneste års reformer på beskæftigelsesområdet har sendt tusindvis af psykisk og fysisk syge, nedslidte, handicappede og borgere med store sociale og misbrugsrelaterede problemer ud i kontanthjælpssystemet.

Kender politikerne målgruppen?
Størstedelen af de borgere, der er i målgruppen for 225-timersreglen, er ifølge ministeriets egne tal såkaldt ”aktivitetsparate” - altså i den gruppe af ledige med så store sociale og sundhedsmæssige problemer, at de ikke vurderes i stand til at varetage et job på ordinære vilkår.

Politikernes vedvarende mantra om, at ”det skal kunne betale sig at arbejde”, samt at manglende motivation er en væsentlig årsag til, at folk er på kontanthjælp, tyder altså på en stor mangel på viden om, hvem kontanthjælpsmodtagerne er.

Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening

Dette må formodes også at gælde en del af de næsten 49.000 borgere, som har modtaget varslingsbreve.

Politikernes vedvarende mantra om, at ”det skal kunne betale sig at arbejde”, samt at manglende motivation er en væsentlig årsag til, at folk er på kontanthjælp, tyder altså på en stor mangel på viden om, hvem kontanthjælpsmodtagerne er.

En undersøgelse foretaget af Dansk Socialrådgiverforening i foråret viser, at helt op mod 90 procent af kontanthjælpsmodtagerne har fysiske og/eller psykiske helbredsproblemer som medvirkende årsager til, at de står uden for arbejdsmarkedet. Undersøgelsen er foretaget blandt 1000 tilfældigt udvalgte aktuelle kontanthjælpssager i landets jobcentre.

Helbredsproblemerne dækker over fysiske lidelser som eksempelvis diskusprolapser, alkoholskader og gigt, samt psykiske lidelser som depression, skizofreni, PTSD og ADHD. Hver fjerde kontanthjælpsmodtager i undersøgelsen har fysiske handicaps som spastiske lammelser og/eller kroniske fysiske sygdomme, eksempelvis hjerneskade, som er medvirkende til, at de er på kontanthjælp.

Det er disse mennesker, regeringen vil bruge økonomiske incitamenter i form af 225-timers regel, kontanthjælpsloft og integrationsydelse til at få ud på arbejdsmarkedet.

Brug for en sammenhængende indsats
Men som socialrådgivere har vi gentagne gange advaret om, at de pågældende borgere ingen, eller meget ringe, mulighed har for at agere på politikernes økonomiske incitamenter.

Der er i stedet brug for en sammenhængende indsats bestående af sociale, sundhedsmæssige og beskæftigelsesrettede indsatser, hvis de borgere, som rammes af 225-timers regel, kontanthjælpsloft og integrationsydelse skal ind på arbejdsmarkedet. Det kan for eksempel være en øget brug af revalidering, kvalificerede ressourceforløb, sundhedsindsatser som psykologbehandling, mentorer, misbrugsbehandling. Det kan være en stærk uddannelsesindsats, blandt andet praktikker, og fokus på de eventuelt familiemæssige problemer, der kan være til stede. Samtidig er det vigtigt, at de forskellige indsatser koordineres til en sammenhængende indsats, individuelt tilpasset den enkelte borger.

For langt hovedparten af kontanthjælpsmodtagerne i vores undersøgelse er de fattigdomsskabende ydelser udelukkende med til at skabe yderligere problemer, og i sidste ende kan resultatet blive både menneskeligt og økonomisk dyrt: Øget risiko for hjemløshed, misbrug, kriminalitet og selvskadende adfærd hos borgerne, og øget arbejdspres for socialrådgivere, -pædagoger, sygehusvæsen og andre sociale og sundhedsmæssige aktører.