Søren Espersen: Folketinget ser til, mens Grønland styrer mod katastrofe

KOMMENTAR: Grønland er på fallittens rand. Men Grønlands politikere bruger al deres energi på at drømme om selvstændighed, og danske politikere vender det blinde øje til af frygt for at virke ”koloniherre-agtige”, skriver Søren Espersen (DF).

På min foranledning havde vi i Folketinget fredag 19. januar forespørgselsdebat til statsministeren om Grønlands økonomiske udsigter.

Sagen er, at Grønland styrer lukt mod en økonomisk katastrofe – og at Grønlands Landsting og Landsstyre virker ganske apatisk.

Ikke fordi grønlandske politikere generelt ikke er energiske, men de bruger bare al deres energi på at drømme om selvstændighed – i stedet for at løse deres lands dramatiske strukturelle problemer.

En ros til statsministeren oven på debatten. Lars Løkke Rasmussen forstår til fulde, hvad det er, der venter Grønland økonomisk, men kan intet stille op, for grønlænderne vil ikke nedværdige sig til at søge hjælp og støtte i Danmark.

Hvad angår mine folketingskolleger fra de andre partier: Jeg tror egentlig et eller andet sted, at de godt ved, at det er ravende galt – og at Grønland så småt – selv med en årlig kontanthjælp fra Danmark på knap fire milliarder kroner – er ved at gå rabundus, men alligevel vælger at sætte kikkerten for det blinde øje. For så stor er skrækken for at virke ”koloniherre-agtige”. Hvor latterligt!

Jeg har oplevet denne naragtige anti-koloniherre-apati så ofte i folketingssalen og ved arrangementer rundt omkring, at det egentlig ikke længere burde kunne overraske mig.

Men når man er så personligt engageret i Grønland, som jeg alle mine dage har været – så ER det altså også denne gang en kæmpestor negativ overraskelse og skuffelse, at danske folketingspolitikere generelt bliver ved med at agere på denne måde. Eller rettere: bliver ved med IKKE at agere ...

Lige så vildt engageret, man i partierne kan blive, når det drejer sig om Palæstina, om Vestsahara, om Zimbabwe, om Peru, om Sydsudan, om alverdens lande og om alverdens børn og sociale problemer i alverdens lande – lige så fuldstændig ligeglad og uengageret er man, når det gælder Grønland.

Og vi taler altså her om DANSKE statsborgere! Ikke om jeg nogensinde fatter det. Men det er jo, som det er …

Og dog vil jeg sige: at når man undlader at agere, spiller man kortene i hænderne på virkelighedsfjerne grønlandske politiske kræfter, som negligerer landets problemer til fordel for utopiske drømmebilleder.

Og således bliver den grønlandske befolkning atter snydt for den reelle fortælling om, hvordan situationen vil være for dem – den dag, selvstændigheden er en realitet.

Man hører ikke, hvad der vil ske, når bloktilskuddet på fire milliarder fjernes, og landskassen dermed mister over halvdelen af landets finanser.

Man hører ej heller, hvad det vil betyde af ændringer i internationale lånebetingelser. Man hører heller ikke, hvor meget man mister, når samtlige sundhedsudgifter, når samtlige uddannelsesudgifter, når samtlige udgifter til politi og retsvæsen 100 procent skal erholdes af Grønland i en situation, hvor dygtige folk i øvrigt i stort tal forlader øen og flygter til Danmark.

Lige så lidt som man fortæller, hvad der skal udredes, når forvaltningstunge områder som udlændinge og arbejdsmiljø- og fødevarelovgivning, udenrigstjeneste, sikkerhed og forsvar samt Søfartsstyrelsen skal betales af Grønland – idet man i øvrigt også glemmer at fortælle, at der hverken er det fornødne mandskab eller de fornødne kompetencer til disse overtagelser.

Den løsagtige selvstændighedsretorik bliver fulgt nøje også uden for Danmark og Grønland. Og derude holder man, som konsekvens af den alt andet end solide politiske situation, igen med investeringer. Interesserede finansielle aktører såvel inden for turisme som råstofudvinding, som ville være interesseret i investeringer, holder sig skræmt væk.

Sagen er, at selvstændighedssnakken er altødelæggende for det grønlandske folks velfærd og standard.

Mit sidste håb for Grønland er, at der i løbet af kort tid vil vise sig et parti bestående af eftertænksomme politikere, som vil gøre op med selvstændighedssnakken og i stedet i Rigsfællesskabet arbejde for at løse landets problemer. Jeg har hørt rygter om, at det er på vej. Det vil sandelig være til gavn og glæde for Grønland.

-------

Søren Espersen (MF, Dansk Folkeparti) er blandt andet formand for Det Udenrigspolitiske Nævn. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Carl Valentin: Politikernes straf er hård, hvis man følger sine drømme Carl Valentin: Politikernes straf er hård, hvis man følger sine drømme Næste artikel Lisbeth Knudsen: #respektdemokratiet! Lisbeth Knudsen: #respektdemokratiet!
”Vi siger ikke, det er sandt”

”Vi siger ikke, det er sandt”

MEDIER: Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter.