Søren Espersen: Journalisternes selvransagelse, der udeblev

KOMMENTAR: Danske EU-journalister opererer som en flok dopede cykelryttere, der næsten altid tester 'EU-positive', mener Søren Espersen.

For nylig blev jeg atter mindet om, hvordan udøverne af mit eget fag, journalistikken, har det sværere med selvransagelse end andre mennesker.

Anledningen til min overvejelse var, at Kristian Thulesen Dahl i sin tale på Dansk Folkepartis årsmøde fromt ønskede, at danske medier fortæller mere neutralt og nøgternt om udviklingen i EU og Brexit.

”Den særdeles kritiske journalistik huserer vildt og blodigt, når det gælder dækningen i London. Men den forsvinder fuldstændig ud i tågerne, når det gælder Bruxelles. Dette er ikke bare trist. Det er skadeligt for vort demokrati,” sagde min formand blandt meget andet godt.

Det var skønne, spildte ord på blomsten af Danmarks journalistkorps.

Og – ak …! Talen var vel knap slut, før Danmarks Radios korrespondent i Bruxelles, Ole Ryborg, fornærmet skrev på de sociale medier:

”Glæder mig til at se dokumentationen for konklusionerne i landsmødetalen. Flot arbejde. Vildt imponerende af DF's formand Kristian Thulesen Dahl.”

Dokumentationen, der efterlyses, behøver Ole Ryborg ikke lede længe efter. Den slås fast stort set hver eneste dag i aviser, i radio eller i fjernsynet. Vil man have det sort på hvidt i bogform, er det med at tage fat på den mangeårige EU-korrespondent Erik Høgh-Sørensens bog ”Mod vinden. Danmarks plads i Europa” fra 2014.

Erik Høgh-Sørensen var Ritzaus korrespondent i Bruxelles i fem år og skrev i den tid 7.200 artikler om EU. Bogen indeholder et kapitel med eksempler på, hvordan nogle EU-journalister, heriblandt Ole Ryborg, ”opererer som en flok dopede cykelryttere”, der med Erik Høgh-Sørensens ord ”tester EU-positiv” meget af tiden.

Korrespondenten blev naturligt nok så tilpas træt af EU, at han siden blev folketingskandidat for Dansk Folkeparti. På årsmødet bakkede han fra talerstolen Kristian Thulesen Dahl op: ”Det er ikke, fordi medierne skal rapportere hverken negativt eller positivt om EU. Men bare neutralt. Hvor svært kan det være?”

Tjah, i mine øjne forekommer det at være et fair og sagligt oplæg til en spændende faglig debat blandt journalister.

Men tilbage i 2014 overvejede Thomas Falbe, der er ledende redaktionschef i DR Nyheder, tilsyneladende en injuriesag mod Erik Høgh-Sørensen. Bogen var en tand for afslørende. Vrede mails blev ifølge Erik Høgh-Sørensen sendt til forlaget bag bogen, dvs. Danmarks Radios topmedarbejdere brugte angiveligt tid på at standse en nødvendig faglig debat i journaliststanden.

Erik Høgh-Sørensen afviste kritikken.

Det er imidlertid ikke kun Danmarks Radio, som er problemet.

En større vælgerundersøgelse viste i foråret 2016, at nej-siden ved folkeafstemningen året før om retsforbeholdet blev snydt for op til 11 procentpoints tilslutning på grund af de danske mediers EU-dækning.

Havde medierne omtalt ja-politikernes de facto grundlovsændring mere udførligt, ville op til 65 procent af de stemmeafgivende danskere have stemt nej og ikke kun de 53 procent, som blev resultatet 3. december 2015.

Vælgerundersøgelsen var repræsentativ og kvalitetssikret af Epinion, som DR bruger, men pudsigt nok fik undersøgelsen ingen større bevågenhed i medierne. Altså endnu et eksempel på de danske mediers manglende selvransagelse.

Joh, Kristian Thulesen Dahl havde ganske ret, da han på Dansk Folkepartis årsmøde 2017 sagde, at mediernes EU-skævvridning skader vort demokrati.

Jeg venter spændt på alt læse alt om denne spændende debat i journalisternes fagblad, ”Journalisten” - lad se, om den kommer …

-------

Søren Espersen (MF, Dansk Folkeparti) er bl.a. formand for Det Udenrigspolitiske Nævn. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Cordua: Burka-forbuddet rykker nærmere Cordua: Burka-forbuddet rykker nærmere Næste artikel Sigrid Friis: Giv mig mere Macron i dansk politik! Sigrid Friis: Giv mig mere Macron i dansk politik!