30. oktober 2013 kl. 11.46
Fhv. politisk rådgiver Søs Marie Serup kommer fremover til at skrive for BT.
"Jeg er og bliver en politik-nørd og glæder mig til at skrive fast i BT. Det skal være nemt at forholde sig til politik, og jeg lægger stor vægt på, at jeg kan fortælle, hvad der foregår bag kulisserne," siger Søs Marie Serup til BT og fortsætter:
"Politik er en kampplads, hvor meninger brydes. Det betyder, at man ikke kan forstå ét parti uden også at forstå dets modpart, samarbejdspartnere og udfordrere. Jeg kender politik indefra efter at have arbejdet otte år på Christiansborg. Jeg har selvfølgelig et særligt indblik i Venstre. Men jeg vil behandle alle partier, personer og emner ens: Og det vil ske fair og kontant."
Søs Marie Serup har arbejdet otte år på Christiansborg; i Finansministeriet, Statsministeriet og for Venstre, som hun forlod i marts 2011.
Hun driver virksomheden By Serup og har optrådt som kommentator på Børsen og DR og er lige nu fast kommentator i det politiske magasin 1240K på TV2 News.
Indsigt
- Løkke tabte magtkampen med de blå. Nu bliver hans sejre på de rødes nåde
- Stor vælgeranalyse viser enorme forskelle på blå partier. En akilleshæl for blokken, mener politisk redaktør
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- EL-veteran afviser Løkkes advarsler: Hovedbestyrelsen har ikke underkendt os de sidste 25 år
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan


















































