Sophie Løhde ny sundhedsminister

Statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterede søndag formiddag sin nye regering.
Sophie Løhde bliver ny sundheds- og ældreminister. Området er ikke ukendt for Sophie Løhde, som siden 2011 været sundhedsordfører for Venstre.
Hun blev valgt til Folketinget i 2007 og arbejdede inden da som politisk assistent for MF Michael Aastrup Jensen fra 2005.
Med sine 31 år bliver Sophie Løhde regeringens yngste minister. Men hun er langt fra ny i politik. Som 18-årig blev hun som landets yngste medlem af amtsrådet i Frederiksborg Amt, hvor hun sad fra 2001 til 2006. Hun var medlem af kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune 2006-2007 og af regionsrådet i Region Hovedstaden 2006-2008.
Mandag vil der være overdragelse i Sundhedsministeriet, hvor afgående sundhedsminister Nick Hækkerup (S) overdrager ministeriet til den nye minister.
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Politisk økonom: Løkke og Dragsted kan enes om en grøn industripolitik, hvis Løkke forlader nullernes dogmer
- Holstein: Frederiksen endte med den eneste mulige regering
- Nu er regeringsgrundlaget her: Det lagde de fire partiledere vægt på










































