EU blåstempler biobrændsel, der er værre end diesel

Snart kan du hælde amerikansk soja i tanken, når du fylder biobrændstof på din bil.

EU-kommissionen har nemlig tirsdag blåstemplet amerikanske sojabønner som bæredygtigt brændstof, og selvom det har skabt glæde på den anden side af Atlanten, undrer de grønne organisationer sig hjemme i Europa. 

For sojabønner er nemlig kun bæredygtige, hvis man kniber øjnene helt sammen, forklarer Jan Søndergård, politisk rådgiver i Greenpeace:

"I virkeligheden udleder soja og palmeolie langt mere CO2 end diesel, hvis man tager de indirekte effekter med i regnestykket," forklarer han. 

I virkeligheden udleder soja og palmeolie langt mere CO2 end diesel, hvis man tager de indirekte effekter med.

Jan Søndergård
Politisk rådgiver, Greenpeace

Soja fra andre dele af verden har været godkendt som biobrændsler i EU i et årti, men stod egentlig til at blive udfaset fra 2021. Nu er bekymringen, at det øgede udbud af amerikansk soja kan skade klimaet og miljøet andre steder på kloden, forklarer Jacob Fjalland, international programchef hos Verdensnaturfonden WWF. 

"Soja er en global handelsvare, og i EU importerer vi meget soja fra USA, som vi primært bruger som dyrefoder," forklarer han. 

"Når vi nu også vil til at bruge det som biobrændsel, så skaber det en øget global efterspørgsel på soja. Det betyder så, at bønder i tropiske egne med høj biodiversitet især i Sydamerika og i stigende grad i Afrika får et større incitament for at rydde skovene og dyrke soja i stedet,” forklarer han. Det er det, man kalder markedsforskydning eller indirect land use change (ILUC) med et fagudtryk.

Politik trumfer miljø
Afskovning er et miljøproblem, fordi regnskovene er hjem for en stor artsrigdom, men er derudover også et klimaproblem, fordi regnskovene indeholder store mængder kulstof, der bliver frigivet, når træerne ryddes for at gøre plads til marker. 

Så hvorfor vender EU nu tommelfingeren op til amerikanske sojabønner? Ifølge Jens Ladefoged Mortensen, lektor i statskundskab ved København Universitet, kan forklaringen være mere handelspolitisk end egentlig grøn. 

”Den oplagte forklaring er, at det er et forsøg fra EU’s side på at løse op på den handelspolitiske hårdknude, der er opstået på tværs af Atlanten. Det har været en af de lavthængende frugter, hvor man kunne komme amerikanerne i møde, uden at det går for hårdt ud over hjemlige producenter,” siger Jens Ladefoged Mortensen. 

Læs mere på Altinget: miljø, hvor Jens Ladefoged Mortensen blandt andet forklarer, hvad EU håber at få i gengæld fra USA på handelsfronten, og hvorfor den amerikanske sojabønnes entré på den europæiske scene alligevel kan vise sig at blive en kort fornøjelse.