Spin og fakta: Altinget guider dig gennem kassetjek og nyt råderum

ØKONOMI: Fem milliarder mere i statskassen, men alligevel færre penge til velfærd. Altingets kommunalpolitiske analytiker vurderer konsekvenserne af ubetalte regninger og nye økonomiske nøgletal.

Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede tirsdag regeringens kassetjek samt de nyeste økonomiske nøgletal fra Finansministeriet. 
Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede tirsdag regeringens kassetjek samt de nyeste økonomiske nøgletal fra Finansministeriet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Martin Mauricio

Der bliver færre penge at investere i velfærd end hidtil forventet, fordi Lars Løkke Rasmussen og co. ifølge regeringen har efterladt en bunke ubetalte regninger på 3,5 milliarder kroner.

Sådan lød meldingen fra finansminister Nicolai Wammen (S), da han tirsdag fremlagde resultatet af det kassetjek, S-regeringen har foretaget i løbet af august.

Samtidig kunne finansministeren glæde sig over, at nye beregninger fra Finansministeriet øger det økonomiske råderum med fem milliarder mere end forventet i perioden 2020 til 2025.

Men hvordan hænger de to meldinger, der umiddelbart kan virke modstridende, egentlig sammen?

Altingets kommunalpolitiske analytiker, Kim Rosenkilde, giver dig et overblik over, hvad der er op og ned i de tal, der tegner fremtiden for dansk økonomi og dermed de kommende økonomi- og finanslovsforhandlinger.

Hvad er et kassesyn, og hvorfor foretager man det?

"Man kan kalde det en tradition. Da Bjarne Corydon indtog Finansministeriet i 2011, sagde han, at SRSF-regeringen havde overtaget "et håndværkertilbud" fra den tidligere regering, og da Claus Hjort Frederiksen trådte til som finansminister for Venstre-regeringen i 2015, sagde han, at SR-regeringen havde "photoshoppet" dansk økonomi. Men det er også meget naturligt, for der er indgået nogle aftaler, som den tidligere regering ikke har nået at følge op på og få implementeret alle aspekter af. Når man som regering vedtager aftaler, forudsætter man naturligvis, at man fortsætter med at have regeringsmagten. På den måde er der ikke noget unaturligt i, at den nye regering opdager, at der ligger nogle regninger og aftaler, der ikke er fuldt finansieret. Sådan er det, når magten skifter hænder."

Læs også

Hvor overrasket kan finansministeren reelt være over det kassetjek, han præsenterede i dag?

"Man skal huske at dele det op i to ting. Først er der nogle aftaler, hvor den tidligere regering ikke har fået finansieringskilder på plads, og nogle aftaler, hvor den finansiering, man har sat til side, ikke har været tilstrækkelig. Det kan man kalde ubetalte regninger. Dernæst er der tale om nogle flerårige bevilliger på eksempelvis skatteområdet og inden for politiet, der udløber, og som dermed efterlader et hul, der skal fyldes ud. Og det sidste er noget, alle ved. Men dybest set er finansministeren nok ikke særlig overrasket over tallene, fordi Socialdemokratiet rent faktisk sidder med i langt de fleste af de aftaler, hvor man har fundet ubetalte regninger. Derfor har de formentlig været opmærksomme på, at de aftaler ikke var fuldt indfaset. De burde i hvert fald have vidst det."

Hvordan kan finansministeren tale om, at "de sorte skyer er rykket tættere på", når han forventer, at det økonomiske råderum øges med fem milliarder kroner?

"Det er noget af det, der er værd at hæfte sig ved. Finansministeren siger, at opjusteringen med de fem milliarder er det bedste skøn, Finansministeriet har her og nu. Men samtidig slår han fast, at det er et mere usikkert skøn end dem, man tidligere har lavet. Det skyldes, at der sker nogle ting i den internationale økonomi, som påvirker en lille, åben økonomi som den danske meget. Han peger konkret på Brexit, handelskrigen mellem Kina og USA og afmatningen af den tyske økonomi som udfordringer, der kan ramme dansk økonomi. Han tager dermed et forbehold for, at situationen kan ændre sig, og at tordenvejret kan ramme dansk økonomi."

Hvad betyder tallene for regeringens forhandlinger om kommunernes fremtidige økonomi?

"Det lægger pres på kommunerne i den forstand, at de fem milliarder ikke er penge, der kan bruges her og nu. Tværtimod er der trukket tre milliarder ud af økonomien på den korte bane. Økonomiaftalerne mellem stat og kommuner gælder for det næste år og er dermed den korte bane. Det lægger et pres på kommunerne, fordi finansministerens melding er, at de økonomiske rammer til at lave en aftale er gevaldigt snævret ind, og at regeringen derfor ikke kan give alt det, man ellers gerne ville."

Hvad betyder tallene for de forestående finanslovsforhandlinger med især de røde støttepartier?

"Tallene er med til at lave et baggrundstæppe for forhandlingerne. I valgkampen har Socialdemokratiet sagt, at man vil dække udgifterne til flere ældre og flere børn, samtidig med at man øger kvaliteten. Men på baggrund af tallene kan regeringen nu sige, at de økonomiske rammer for forhandlingerne ikke giver plads til alt det, den ellers gerne vil give penge til. Dermed kan det være et argument for at holde udgifterne lidt mere i ro. Det er en klassik ambition for en finansminister at lægge en dæmper på alle de mange mennesker, der gerne vil bruge flere penge."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kim Rosenkilde

Redaktør, Altinget Kommunal
ba.scient.pol. (Aarhus Uni. 2005), bachelor i journalistik (SDU 2009)

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

0:000:00