Spørg om retsforbeholdet - Kan jeg få tilbageholdt penge på min konto?

BREVKASSE: For at hjælpe vælgerne med at manøvrere i debatten om den forestående folkeafstemning om det danske retsforbehold svarer Altingets EU-redaktør frem mod afstemningen på spørgsmål fra læserne. 

Frem til 3. december svarer Altinget på spørgsmål om retsforbeholdsafstemningen.
Frem til 3. december svarer Altinget på spørgsmål om retsforbeholdsafstemningen.Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget
Rikke Albrechtsen

Spørgsmål fra Claus

Hej Altinget

I forhold til de 22 retsforbehold, der også bliver ophævet som direkte følge af et ”ja”, har det undret mig, at særligt to forbehold ikke kommer frem i debatten. Det drejer sig om henholdsvist betalingspåkravsprocedureforordningen og småkravsprocedureforordningen.

Når man læser på de hjemmesider, som man fra officiel side har oprettet til oplysninger om retsforbeholdet, står der egentlig ikke ret meget. Man hæfter sig stort set kun ved, at det vil være en fordel for virksomheder og borgere, hvis de vil gøre krav gældende over fra andre personer uden for Danmark.

Fakta
Om Altingets brevkasse
3. december skal vi stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal erstattes af en såkaldt tilvalgsordning. Det er et kompliceret spørgsmål. 

Derfor har Altinget åbnet en brevkasse, hvor vores EU-korrespondent, Rikke Albrechtsen, frem til afstemningen vil svare på læsernes spørgsmål om, hvad vi egentlig skal stemme om. 

Send dit spørgsmål til: [email protected]

Vi kan desværre ikke love at svare på alle spørgsmål.

Mit spørgsmål er i denne forbindelse: Hvad nu hvis en virksomhed eller person fra et andet EU-land tilsvarende gør krav gældende over for mig? Kan der i så fald blive tale om inddrivelse via danske konti, eventuelt en spærring af konti eller egentlig løntilbageholdelse? Og hvordan stiller det mig retligt?

 

Kære Claus
Rikke AlbrechtsenAllerede i dag er det sådan, at en virksomhed eller en person fra et andet EU-land kan gøre krav gældende over for dig, hvis du skylder dem penge. Danmark er i dag via en parallelaftale dækket af et regelsæt om fuldbyrdelse og anerkendelse af retsafgørelser – i EU-slang kaldet Bruxelles I-forordningen.

De to forordninger, du taler om, der dækker henholdsvis større krav og krav på op til 2.000 euro (cirka 15.000 kr) forenkler proceduren og udvider reglerne en smule – både i forhold til, hvordan det fungerer i dag med indkrævning over grænser og i forhold til dansk inkasso-lovgivning. 

I grove træk fungerer det sådan, at en virksomhed eller en borger, der har penge til gode i udlandet, kan rejse et krav via én af de to forordninger i Danmark via en formular, der er ens for alle landene. Det krav går til den kompetente ret, som behandler sagen. Hvis sagen vurderes at leve op til reglerne, beder retten den pågældende skyldner om at betale. Hvis du som skyldner gør indsigelse, så fortsætter sagen ad almindelige civilretlige veje. Det vil sige, at du juridisk ikke er stillet anderledes end i dag.

De to forordninger ændrer på en række praktiske forhold. Det er blandt andet ting som, at krav kan gøres gældende, så snart man er bagud med betaling – altså uden at der først er sendt en rykker. Der er også andre regler for, hvordan skyldner kan gøre indsigelser, ligesom at der omvendt ikke er nogen appelmulighed for den, der mener at have penge til gode, hvis retten afviser sagen. Til gengæld er der mulighed for at rejse en ny sag eller bruge de eksisterende nationale regler. 

Spærring af penge
Når det kommer til det med spærring af penge på konti, så er vi ovre i en anden af de retsakter, som de danske ja-partier gerne vil vælge til, nemlig kontosikringsforordningen. Det er en ny forordning, som først træder i kraft i 2017. Den har til formål netop at gøre det lettere for nogen, der har penge til gode i et andet land, at sikre sig, at skyldneren ikke bare flytter eller hæver pengene for at slippe for at betale. En sådan kontosikringskendelse udstedes, hvis det vil være umuligt eller væsentligt vanskeligere at få sine penge igen, hvis de ikke blev blokeret.

Kendelsen drejer sig kun om at spærre pengene på kontoen, så de ikke forsvinder, mens der foregår en tvist om betalingen. Selve retskravet rejses på anden vis – for eksempel gennem en af de to ovennævnte procedurer.

Også her har vi allerede i dag mulighed for at få udstedt en sådan kontosikringskendelse og indefryse midler hos folk, der skylder os penge – igen i kraft af den famøse Bruxelles I-forordning. Ligesom det også er muligt for folk uden for Danmark at gøre den slags krav gældende mod os.

Den nye forordning går dog en smule længere på nogle punkter. Det gælder blandt andet i forhold til det, der kaldes overraskelseseffekten. Den indebærer, at skyldneren ikke bliver advaret om, at der udstedes en kontosikringskendelse mod ham eller hende, så personen ikke kan nå at gemme sine penge væk. Det er noget, som efter de gældende danske regler kun undtagelsesvist må ske. Til gengæld er der en række garantier, der skal sikre, at instrumentet ikke kan misbruges.

Til alle tre stykker lovgivning skal det siges, at det er valgfrie ordninger, der kan bruges som alternativ til de regler, der findes i national lovgivning.

 

Venlig hilsen 

Rikke Albrechtsen
Altingets EU-redaktør

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00