Køb abonnement
Annonce

Spørg om retsforbeholdet - Skal vi til flere folkeafstemninger?

Frem til 3. december svarer Altinget på spørgsmål om retsforbeholdsafstemningen.
Frem til 3. december svarer Altinget på spørgsmål om retsforbeholdsafstemningen.Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget
24. november 2015 kl. 12.52

Spørgsmål fra Cecilia:
Jeg synes efterhånden at være godt inde i, hvad vi stemmer om, men én ting kan jeg ganske enkelt ikke finde et tydeligt svar på. Vi har en ”pakke” med 50 retsakter. Heraf har vi valgt at stemme om at være med i de 22. Tilbage er 28. Hvis de 28 skal i spil, skal der så være endnu en folkeafstemning, eller kan vores politikere selv vælge dem til? Altså rent lovgivningsmæssigt – et håndslag kan man ikke regne med.

 

Kære Cecilia
Rikke AlbrechtsenHvis det bliver et ja til tilvalgsordningen 3. december, er der rent juridisk ikke noget krav om, at danskerne skal til en ny folkeafstemning, hvis et flertal på Christiansborg ønsker, at vi skal gå med i mere af EU’s retssamarbejde.
Faktisk er det tværtimod udspecificeret i den såkaldte protokol 22 i EU-traktaterne, der beskriver tilvalgsordningen, at Danmark til enhver tid kan signalere til de øvrige EU-lande, at vi har lyst til at springe med på eksisterende lovgivning.

De 22 retsakter, du nævner, er dem i det lovgivningsmæssige bagkatalog, som de fem ja-partier bag folkeafstemningen (V, K, R, S og SF) ønsker at tilvælge med det samme. Derudover har de også allerede nu peget på politisamarbejdet i Europol, anklagemyndighedssamarbejdet Eurojust og flypassagerregistret PNR som områder, hvor Danmark skal deltage.

Fakta
Om Altingets brevkasse
3. december skal vi stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal erstattes af en såkaldt tilvalgsordning. Det er et kompliceret spørgsmål. 

Derfor har Altinget åbnet en brevkasse, hvor vores EU-korrespondent, Rikke Albrechtsen, frem til afstemningen vil svare på læsernes spørgsmål om, hvad vi egentligt skal stemme om. 

Send dit spørgsmål til: brevkasse@altinget.dk

Vi kan desværre ikke love at svare på alle spørgsmål.

Til gengæld er der blevet indgået en politisk aftale mellem de fem partier bag folkeafstemningen om, at de hver især har vetoret, når det kommer til at inddrage Danmark i EU’s fælles asylpolitik, som tegner sig for 18 af de resterende 28 retsakter, du nævner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er gået endnu videre og har garanteret, at der skal holdes en folkeafstemning, før den danske regering vil gå med i den del af samarbejdet, hvilket støttes af Konservative og Socialdemokraterne. Dette politiske løfte er skrevet ind i bemærkningerne til lovforslaget om afstemningen, hvilket dog ikke skaber noget bindende juridisk krav om, at vi skal til urnerne igen, før vi kan gå videre end de 22 retsakter.

Med venlig hilsen 

Rikke Albrechtsen
Altingets EU-redaktør

Du kan også skrive til brevkassen. Send dit spørgsmål til brevkasse@altinget.dk.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026