Spørgetime: Det spurgte partilederne om

Som sædvanlig var der mere drilleri end konkrete spørgsmål og svar, da Folketingets partiledere tirsdag mødtes til statsministerens spørgetime i Folketingssalen.

Læs her, hvad partilederne spurgte regeringslederen om.

Venstre-fokus på kontanthjælp
Lars Løkke Rasmussen koncentrerede sig om, hvorvidt det i Danmark anno 2015 kan betale sig at arbejde, og det blev vanen tro til en omgang tal-battle mellem statsministeren og Venstres formand.

Lars Løkke Rasmussen ville have Helle Thorning-Schmidt til at svare på, om det er rimeligt, at en lønmodtager i et lavtlønnet job har en gevinst på seks kroner i timer i forhold til en kontanthjælpsmodtager. Det svarede Helle Thorning-Schmidt ikke på, men til gengæld ville hun have Lars Løkke til at æde deres tal, og så opfordrede hun dem til at fremlægge partiets konkrete politik om, hvordan de vil indføre kontantshjælpsloft, hvis de vinder valget.

DF vil genindføre starthjælp
Kristian Thulesen Dahl hæftede sig ved, at asylchefen for Bulgariens Røde Kors, Mariana Stoyanova, i dag har sagt, at Danmark de seneste to år er rykket op ad listen over lande, der er attraktive for flygtninge. Det skyldes Danmarks gode modtagelse af flygtninge samt de høje ydelser.

Derfor ville Dansk Folkerpartis formand have Helle Thorning-Schmidt til at svare på, om hun var enig med Mariana Stoyanova i diagnosen, og om statsministeren derfor ville genindføre starthjælpen.

Thornings hovedbudskab var, at det faktum, at et stigende antal flygtninge kommer til Danmark, mere end noget andet skyldes, at rekordmange er på flugt verden over - særligt på grund af borgerkrigen i Syrien. Hun slog fast, at regeringen har fremlagt stramninger af asylpolitikken for at kunne følge med flytningestrømmen, men starthjælpen vil regeringen på ingen måde genindføre.

SF tager fat i nytårstale
Pia Olsen Dyhr tog fat i tre emner fra Thornings nytårstale: Vækst, børn og integration. Der var mange flotte hensigter i nytårstalen, men hvor blev de konkrete udspil af, spurgte SF-formanden.

Hun kritiserede først og fremmest, at børneminister Manu Sareen (R) i sidste uge afslog, at der skulle bruges flere penge på at sikre flere voksne i institutionerne. Pia Olsen Dyhr mente, at det burde være en del af det børneudspil, der er på vej fra regeringen. Derudover efterspurgte hun konkrete vækst-tiltag og planer for at få asylansøgere i arbejde med det samme.

Helle Thorning-Schmidt svarede ikke konkret på, om der ville være indsats for flere voksne i institutioner, men understregede, at regeringen arbejder på et børneudspil, som vil blive lagt frem, når det er færdigt. Det samme budskab havde hun om den konkrete plan for at få indvandrere i arbejde. Til slut pegede hun på, at Danmark i seks kvartaler i træk har haft vækst, og at regeringens tidligere tiltag derfor virker.

EL vil have overvågning - med dommerkendelse
Johanne Schmidt-Nielsen og Helle Thorning-Schmidt brugte en del tid af deres ping-pong på at danne en fælles front mod Venstres aktuelle kontanthjælpskampagne. Men den politiske ordfører fra Enhedslisten spurgte også statsministeren konkret ind til arbejdsmarkedskonflikten i flybranchen, hvor hun ville have Helle Thorning-Schmidt til at tage klar afstand fra brugen af "skruebrækkerselskaber" på samme måde, som den svenske socialdemokratiske statsminister, Stefan Löfven, har gjort det.

Enhedslisten ville også have svar på, hvorfor regeringen insisterede på, at det skulle være muligt at overvåge danskere i udlandet uden dommerkendelse, når ledende juridiske eksperter havde kritiseret dette og kaldt det centralt for retsstaten, at der skal være en dommerkendelse.

Thorning afslog at udtale sig om konflikten mellem Norwegian og flypersonalet, fordi statsministeren understreger, at det er en central del af den danske model, at man som regering ikke blander sig i konflikter. Til spørgsmålet om dommerkendelse svarede hun, at det var vigtigt, at man kunne overvåge såkaldte foreign fighters, der udgør en særlig terrortrussel mod Danmark. Som det er nu, skal man forbi en dommer og have en konkret mistanke, før man kan overvåge danskere i udlandet - regeringen mener, det skal være en mulighed at kunne overvåge, selv før man har en konkret mistanke.

LA påpeger enighed
Anders Samuelsen slog indledningsvist fast, at Liberal Alliance og regeringen var enige om, at det kan lade sig gøre at effektivisere i den offentlige sektor, uden det går ud over serviceniveauet. Uenigheden går blot på, hvor meget det er muligt at effektivisere. Derefter spurgte han statsministeren, om man kunne blive enige om at bruge effektiviseringsgevinsten på at fjerne registreringsafgiften, da det efter Liberal Alliances mening vil give flere arbejdspladser i Danmark.

Statsministeren mente nu ikke, at Liberal Alliance og regeringen var så enige, som Anders Samuelsen gav udtryk for. Hun mente, at der var en ret væsentligt forskel på, hvor meget de ville effektivisere. Man kan slet ikke gøre det i den størrelsesorden, som Liberal Alliance lægger op til, uden det går alvorligt ud over serviceniveauet, var hendes budskab. Hun afslog i øvrigt pure at fjerne registreringsafgiften. Det ville være 18 milliarder, som statskassen så pludseligt ville mangle, sagde hun.

K vil have penge til politi
Mai Mercado, som er politisk ordfører for Konservative, kredsede udelukkende i sine spørgsmål om den terrorpakke, som regeringen har fremlagt, og som nu er til forhandling i blandt andet Justitsministeriet. Her anklagede hun regeringen for dels ikke at lægge nok penge på bordet til politiet, dels at dele af terrorpakken skal finansieres af politiet selv. Hun kritiserede også, at Helle Thorning-Schmidt før angrebet i København havde bedyret, at terrorberedskabet i Danmark var godt nok.

Helle Thorning-Schmidt påpegede, at hun allerede efter angrebene i Paris i januar havde lavet en spørgerunde til de relevante tjenester og spurgt, om de havde de redskaber, de havde brug. Det er det, der ligger til grund for regeringens terrorpakke.

Hun understregede, at der altså var fundet nye penge til politiet, og kritiserede Konservative og de øvrige partier i Folketinget for, at de hellere vil diskutere proces end at komme ned i Folketingssalen og stemme for at give politiet ekstra penge.