Spring i udligning giver kommunal hovedpine

På Bornholm gik de lokale politikere på sommerferie med en nagende bevidsthed om, at der skulle skæres 80 millioner kroner af budgettet ved efterårets budgetforhandlinger. Kort tid efter opdaterede Økonomi- og Indenrigsministeriet talgrundlaget bag udligningsordningen, og nu står solskinsøens politikere pludselig over for en økonomisk udfordring på 125 millioner kroner.

"Vi er blevet ramt ekstraordinært hårdt af nogle forskydninger i datagrundlaget bag udligningsordningen. Det betyder, at vi nu skal ud i en langt hårdere sparerunde, end vi forventede tidligere på sommeren," siger Claus Stensgaard Jensen, økonomidirektør i Bornholms Regionskommune.

Den nye virkelighed for kommunen meldte sig, da Økonomi- og Indenrigsministeriet sidst i juni offentliggjorde fordelingen af næste års udligning og tilskud til landets kommuner.

Situationen på Bornholm afspejler den, en række andre kommuner oplevede sidste sommer, hvor store forventninger til de netop vedtagne ændringer af udligningsordningen endte med ophedet kritik fra skuffede borgmestre.

De havde forventet flere penge mellem hænderne, men endte i stedet med at få færre. Debatten fik Økonomi- og Indenrigsministeriet til at undersøge, hvad der ligger bag udsvingene i udligningen fra år til år, og hvor store udsvingene reelt er.

Det er rigtig mange penge, og det er et stort problem, at vi ikke har bedre mulighed for at forudsige de her ting.

Leif Johannes Jensen
Direktør for økonomi- og arbejdsmarkedsområdet i Hjørring Kommune

Chokmelding koster millioner
Ministeriet slår med sin nyligt offentliggjorte analyse fast, at sidste års ændringer af udligningsordningen ikke i sig selv har skabt større udsving mellem årene. Men det står også klart, at der hvert år er kommuner, som oplever markante uforudsigelige udsving, der lægger betydeligt pres på den efterfølgende budgetlægning.

Omkring 2/3 af alle kommuner oplever årligt bevægelser i tilskuds- og udligningsbeløb, som er større end 0,1 procent af beskatningsgrundlaget. Det lyder måske ikke af meget, men når det samlede kommunale beskatningsgrundlag er på godt og vel 985 milliarder kroner, så kan forskydninger mellem kommunerne på blot nogle enkelte promiller slå hårdt igennem på de enkelte budgetter.

For de kommuner, som oplever de største forskydninger, kan det betyde indtægtstab, der svarer til et fald i skatteniveauet på op mod to procent.

"Det er rigtig mange penge, og det er et stort problem, at vi ikke har bedre mulighed for at forudsige de her ting," siger Leif Johannes Jensen, direktør for økonomi- og arbejdsmarkedsområdet i Hjørring Kommune.

Efterår under pres
Det var hans politiske chef, borgmester Arne Boelt (S), der sidste år førte hårdt an i debatten om, at udligningsreformen havde slået fejl, fordi Hjørring Kommune efter borgmesterens udsagn blev forbigået med 85 millioner kroner.

Heraf kunne de 23 millioner kroner ifølge Leif Johannes Jensen direktes relateres til opdateringen af statistikkerne bag en række af de kriterier, som lægges til grund for de årlige udligningsbeløb.

I år har Hjørring tabt yderligere otte millioner kroner som følge af opdateringen af talgrundlaget bag flere af udligningsordningens sociale kriterier.

Det er særligt opdateringen af de socioøkonomiske kriterier, der volder problemer. De lader sig ikke forudsige på samme måde som befolkningsudviklingen og ændringerne i bloktilskuddet. Samtidig opgøres statistikken for flere centrale kriterier, som isoleret set kan svinge meget mellem årene, først meget tæt på sommerferien.

Sociale statistikker snyder
"Det er store udsving i forhold til, hvor sent vi bliver gjort opmærksomme på det. Særligt når der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem det, vi mister indtægt på, og så udviklingen i vores udgifter på det pågældende område," siger Claus Stensgaard Jensen fra Bornholms Regionskommune.

For Bornholms vedkommende er det blandt andet sociale kriterier, der afspejler et fald i befolkningen og udviklingen i arbejdsløsheden, som koster på indtægtssiden. Men det største tab kommer fra kriteriet 'børn som har flyttet kommune mindst tre gange'.

Her taber kommunen ifølge en opgørelse fra KL 16 millioner kroner, samtidig med at udgiftspresset til udsatte børn og unge stiger.

Derfor har kommunen også valgt at lægge stor vægt på de uforudsete udsving i sin ansøgning til puljen for 'særligt udfordrede kommuner'. En vinkling, der burde vække en vis resonans i Økonomi- og Indenrigsministeriet, der netop peger på særtilskudspuljen som et muligt middel til at rette op på problemerne med springene i udligningsbeløbene.

Særpuljer i spil
"Udviklingen i kommuners indtægter har også tidligere været taget med i vurderingen af kommuners samlede økonomiske situation ved fastsættelsen af særtilskud for vanskeligt stillede kommuner, så det er ikke usædvanligt, at det er bragt ind i billedet," siger Dorte Lemmich Madsen, kontorchef i Økonomi- og Indenrigsministeriet, der dog ikke konkret kan forholde sig til Bornholms situation.

Også i ministeriets analyse fremgår det, at særtilskudspuljerne kan medvirke til at afbøde større negative konsekvenser, som vanskeligt stillede kommuner måtte opleve ved opdateringen af dataen bag udligningsordningen.

Ifølge Dorte Lemmich Madsen peger analysen ikke på, at der er baggrund for større omlægninger af systemet, men Økonomi- og Indenrigsministeriet vil gå i dialog med Danmarks Statistik om så vidt muligt at få de bagvedliggende statistikker på plads tidligere på året. Og så vil ministeriet forsøgsvis overgive en pakke med de første tilgængelige statistikker til KL tidligere på foråret.

"Vi vil gerne forsøge med at lave en første hurtigere pakke. Men det vil kun være muligt for en delmænge af kriterierne og vil ikke kunne fjerne en usikkerhed om, hvor det samlede indeks lander, fordi der fortsat vil kunne mangle nogle essentielle kriterier," siger Dorte Lemmich Madsen.