Staten ansætter stadig flere kommunikationsfolk

Journalister og kommunikationsansatte har fået flere studiefæller som kolleger på de statslige arbejdspladser.

Siden 2010 har staten nemlig ansat 25 procent flere med disse baggrunde. Stigningen betyder, at staten nu bruger næsten en halv milliard kroner på løn til ansatte med en uddannelse inden for kommunikation eller journalistik.

Det viser tal fra økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) i et svar til finansudvalget.

“Det virker umiddelbart som en drastisk stigning og lidt voldsomt, hvis man virkelig skulle have et behov for ekstra ansatte svarende til en 25 procents stigning,” siger Jacob Jensen, finansordfører for Venstre.

Når man siger, at der ikke kan spares i den offentlige sektor, så er det her jo et glimrende eksempel på, at det kan der.

Joachim B. Olsen
Finansordfører, Liberal Alliance

Stop med nye ansættelsesbreve
Han understreger, at der selvfølgelig er kommunikationsmæssige opgaver, der skal løses, herunder at kommunikere, så folk forstår, hvad der foregår.

“Men når man taler om, at man mangler ressourcer til kernevelfærd som børnehaver, skoler og sygehuse, og man så samtidig i budgettet åbenbart finder plads til at øge sin kommunikation, så bør det være en venlig reminder om, at man måske lige bør tænke sig om, før man næste gang ansætter en ny journalist," siger Jacob Jensen.

Det virker umiddelbart som en drastisk stigning.

Jacob Jensen
Finansordfører, Venstre

Liberal Alliances finansordfører, Joachim B. Olsen, undrer sig.

“Når man siger, at der ikke kan spares i den offentlige sektor, så er det her jo et glimrende eksempel på, at det kan der,” siger han.

Kraftig vækst i kommuner
Journalister har også haft betydeligt vokseværk i kommunerne. Fra 2010 til 2017 er antallet steget med 53 procent og udgør i dag en lønudgift for kommunerne på 147 millioner kroner.

Til sammenligning er antallet i regionerne vokset med 17 procent, og her skete der faktisk et fald fra 2016 til 2017.

“Det er simpelthen utroligt, at de samme kommuner brokker sig over, at der er stramme budgetter, og de må skære i plejepersonale og alt muligt andet, og så bruger de gudhjælpemig penge til at ansætte journalister. Det er foragteligt,” siger Joachim B. Olsen.

Kommuner og statslige institutioner vil vel sige, at medietrykket og kommunikationsbehovet er øget så voldsomt, at de er nødt til at ansætte for at følge med…

“Det er simpelthen den dårligste undskyldning nogensinde. Deres job er at servicere borgerne, og det gør de ved at have sosu-assistenter, læger og pædagoger ansat. Journalister leverer altså ikke kernevelfærd,” siger Joachim B. Olsen.

Åbenhed eller mørkelygte
Lisbeth Bech Poulsen, finansordfører for SF, opfordrer til at holde øje med, at stigningen ikke bare fortsætter.

Hun mener, at udviklingen kan være et gode eller et problem afhængigt af, hvad kommuner og stat bruger de kommunikerende folk til.

“Det kan være en god ting for demokratiet, hvis man bruger dem til reelt at være mere transparent, dialogsøgende og til at svare på spørgsmål. Men hvis de mere bruges som en art spindoktorer, der konstant skal frame et budskab eller lukke møgsager ned, så får borgerne og demokratiet ikke meget ud af det," siger hun.