Køb abonnement
Annonce

Statsministeren om finanslovsaftalen

9. november 2010 kl. 16.12

Fra pressemødet den 9. november 2010

Statsministeren på pressemødet:

"[Der er] jo indgået en aftale om finansloven for næste år. Jeg er meget tilfreds med, at aftalen nu er på plads mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne, og at den jo repræsenterer en meget ansvarsfuld løsning, hvor de to partier sammen med regeringen nu tager ansvaret for dansk økonomi, for at sikre sunde offentlige finanser som den mest centrale forudsætning for at få væksten igen.

Jeg vil gerne opridse nogle af hovedpunkterne i aftalen.

Vi iværksætter bl.a. nye vækstfremmende initiativer for dansk økonomi. Det ligger i forlængelse af de mange initiativer, vi allerede har taget, og som jo samlet set betyder, at Danmark kommer fri af krisen med langt færre menneskelige omkostninger, end det vi ser i så mange andre europæiske lande.

Vi vil indgå en aftale med pensionsinstitutterne, der skal medvirke til at styrke markedet for risikovillig kapital med op til 10 mia. kr., så ikke mindst de små og mellemstore virksomheder får adgang til kapital. Vi sænker skatten på kapital til iværksættere, så nystartede vækstvirksomheder får bedre muligheder for at få tilført kapital og ekspertise. Vi omlægger forskerskatten for på den måde at gøre det lettere for vores virksomheder at tiltrække højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til deres virksomheder. Og vi gennemfører en række tiltag for at styrke det danske turismeerhverv.

Med aftalen gennemfører vi også en lang række målrettede indsatser for at bringe ghettoen tilbage til samfundet, bl.a. i form af et obligatorisk dagtilbud til tosprogede børn med danskproblemer. Vi kan ikke have, at børn møder op i 0. klasse uden at kunne sproget dansk. Så derfor styrker vi det. Vi styrker også regelsættet bag at give forældrepålæg, hvis et barn fx ikke møder op i dagtilbuddet eller passer sin skole.

Samtidig har vi på boligområdet i en bredere kreds af partier, der også indbefatter Det Radikale Venstre, aftalt et ekstraordinært løft til renoveringer på i alt 5 mia. kr. i 2011 til 2013. Og der er afsat 1⁄2 mia. kr. til nedrivning af boligblokke frem mod 2014 via midler fra Landsbyggefonden.

Så har vi aftalt en styrkelse af kræftområdet med 810 mio. kr. over de kommende år i en ny kræftplan 3. Den følger op på de markante resultater, der er skabt på sundhedsområdet de seneste år. Også på kræftområdet, hvor vi kan se markante resultater, når vi ser på helbredelse, på overlevelsesgrad, men vi har også et udestående med nogen bestemte kræftformer. De sættes nu i fokus, der gøres en særlig indsats, og samtidig udbygger vi hospicekapaciteten med 22 pladser til i alt 250 pladser i 2014.

Allerede abonnent? Log ind

Altinget Privat

Tror du også på politik?

0 kr. første måned

Fortsætter til 129 kr./måned


Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026