Køb abonnement
Annonce

Statsministerens nytårstale: 2009 blev et mentalt vendepunkt

Lars Løkke Rasmussens første nytårstale som statsminister: "Der skal være vilje til at få det udenlandske til at sætte danske blomster. Det skal være slut med parallelsamfund. For så går sammenhængskraften fløjten."
Lars Løkke Rasmussens første nytårstale som statsminister: "Der skal være vilje til at få det udenlandske til at sætte danske blomster. Det skal være slut med parallelsamfund. For så går sammenhængskraften fløjten."Foto: Stm.dk
1. januar 2010 kl. 19.30

I sin første nytårstale som statsminister tog Lars Løkke Rasmussen (V) naturligt afsæt i den økonomiske krise, der for alvor bed sig fast i 2009:

"2009 vil, når historiebøgerne skal skrives, vise sig at have været et meget vigtigt år - et slags mentalt vendepunkt. Et år som viste os - og lærte os - at vi skal kæmpe for at holde fast i fremskridtet - og vi skal kæmpe for at holde fast i de ting, vi har opnået."

Statsministeren erkendte, at det offentlige i disse måneder bruger flere penge, end der kommer ind:

"Krisen tærer på den fælles kasse, og - ja - der bliver en regning at samle op, når vi er fuldt og sikkert gennem krisen. Men det er forsvarligt, fordi vi afdrog på gælden i de gode år. Og fordi det medvirker til at holde hjulene i gang og genskabe optimisme og tro på fremtiden. I en tid vil arbejdsløsheden stadig stige - det er uundgåeligt - men i tredje kvartal blev de blodrøde økonomiske nøgletal på ny sorte. Der er grund til at tro på, at vi kommer helskindede gennem krisen."

Han kom også ind på de mange nye danskere, der er kommet til:

"Om blot en generation vil omkring en halv million danskere have en ikke vestlig baggrund. Vi får brug for hver eneste af jer. Problemet er, hvis der er for få, der er i arbejde, og hvis op mod halvdelen af de unge mænd ikke får en uddannelse. Det må være slut med, at unge laver ingenting. Alle skal i uddannelse eller arbejde.

Det er ligesom med kulturen: Jeres bidrag er meget velkomne. Det var udenlandske påvirkninger, der skabte den danske guldalder. Meget af det mest pæredanske kommer udefra. Juletræet, balletten, arbejderbevægelsen! Kultur trives ikke i et drivhus. Men der skal være vilje til at få det udenlandske til at sætte danske blomster. Det skal være slut med parallelsamfund. For så går sammenhængskraften fløjten."

Altinget.dk bringer hele nytårstalen neden for.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce

Nyhedsoverblik




Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026