Statsrevisor-formand: Ministrene er blevet mere sarte

INTERVIEW: Formanden for Statsrevisorerne, Peder Larsen (SF), fejrer 25 år som statsrevisor. Han mener, ministrene i dag er langt mere ømfindtlige, og at det ikke kan undgås at være lidt politisk en gang imellem. Og så ser han håb i justitsminister Søren Pind (V).

14. oktober har Peder Larsen været statsrevisor i 25 år.
14. oktober har Peder Larsen været statsrevisor i 25 år.Foto: Nils Meilvang / Scanpix
Morten Øyen

Peder Larsens karriere som statsrevisor startede på trods.

Fakta
Om Statsrevisorerne
Statsrevisorerne overvåger, at skatteborgernes penge bruges, som Folketinget har besluttet, og at forvaltningen er så effektiv som muligt.  
Statsrevisorerne udtaler kritik af ministerier og styrelser på baggrund af Rigsrevisionens beretninger og notater. Det er ligeledes Statsrevisorerne, som udtaler sig til offentligheden om, hvilke initiativer der bør ske på baggrund af Rigsrevisionens beretninger og notater.
Statsrevisorerne er seks politikere, der er udpeget af Folketingets partier. De er valgt for en 4-års periode uafhængigt af folketingsvalg. De mødes en gang om måneden (bortset fra juli). Statsrevisorerne er de eneste, der kan bede Rigsrevisionen om at undersøge et område.  

Statsrevisorkollegiet består pt. af
Formand Peder Larsen (SF)
Næstformand Henrik Thorup (DF)
Klaus Frandsen (R)
Lennart Damsbo-Andersen (S)
Søren Gade (V)
Simon Emil Ammitzbøll (LA)



Kilde: Rigsrevisionen

Ved valget i 1987 blev SF's daværende statsrevisor Ib Bjørn Poulsen valgt til Folketinget, og partiet måtte finde en ny. En bekendt i SF ringede og spurgte, om det måske var noget for Peder Larsen.

Foto: Nils Meilvang / Scanpix

Oprindeligt var drømmen ellers at blive valgt til Folketinget for SF, men Peder Larsen havde indset, at det nok var for vanskeligt at blive valgt. Det gjorde statsrevisor-posten ekstra interessant.

Fakta
Dong-salget 
Statsrevisorerne har besluttet, at Rigsrevisionen skal udarbejde et notat eller beretning om salget af dele af Dong Energy. Det havde forinden været på tale at lade Rigsrevisionen undersøge, om dele af energigiganten i 2014 blev solgt for billigt. I stedet er det nu lagt op til, at Rigsrevisionen skal vurdere om det skal være et notat eller en mere omfattende beretning, omhandlende børsnoteringen og Dongs tilstand, da dele af selskabet blev solgt til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Finder Rigsrevisionen grund til det, kan undersøgelsen udvides.

Overbetaling af privathospitaler
 
Et flertal af Statsrevisorerne (SF's, Socialdemokraternes og De Radikales repræsentanter) konkluderede i 2009, at Lars Løkke Rasmussen (V) i sin tid som sundhedsminister havde brugt for mange skatteyderpenge på betaling til privathospitalerne for at afkorte sygehusventelisterne.

Kødskandalen  
Statsrevisorerne gav i 2006 den konservative forbrugerminister Lars Barfoed hård kritik for håndteringen af problemer med fødevarekontrollen. Ministeren fik påtale for ikke hurtigt og effektivt at have taget initiativ til at rette op på manglerne i tilsynet med fødevarevirksomhederne. Statsrevisorerne understregede, at det var op til Folketinget at drage konsekvenser af kritikken. Det skete dagen efter, hvor Lars Barfoed trådte tilbage som forbrugerminister.  

Kritik af Justitsministeriets embedsværk
 
Statsrevisorernes formand Peder Larsen rettede i 2014 på egen hånd en hård kritik af Justitsministeriets embedsværk. Det skete på baggrund af en undersøgelse fra Rigsrevisionen, der var kommet tidligere på året. Af den fremgår det, at sagsbehandlingstiden, fra en kriminel handling bliver anmeldt, til den kriminelle begynder afsoning i fængsel i gennemsnit, var på 433 dage. Bl.a. juristernes fagforbund DJØF fandt kritikken fra Peder Larsen urimelig.    

Svindel med skat
 
I februar i år påtalte Statsrevisorerne meget skarp kritik af Skat og Skatteministeriets ”helt utilstrækkelige” risikostyring i forbindelse med refusion af udbytteskat. Det formodes, at der er blevet svindlet med over ni milliarder kroner. Statsrevisor-formand Peder Larsen kaldte sagen for den værste i sin mere end 24-årige karriere.    

Solcellesagen
 
Statsrevisorerne kritiserede, at Klima- og Energiministeriet beregnede statens udgifter til solceller 1,8 milliarder kroner for lavt, og kritiserede skarpt, at daværende klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) ikke gav Folketinget fyldestgørende oplysninger.
Fakta
Peder Larsen
Født 1950 i Indslev-Tårup på Fyn.  
Medlem af SF siden 1973 og har været partiets statsrevisor fra 1. oktober 1998 og fra 14. oktober 1987 til 30. september 1994.
Formand for Statsrevisorerne fra 1998.
 

Har studeret statskundskab ved Aarhus Universitet og regnskab og revision ved Aarhus Købmandsskole. Har siden 2001 haft egen revisionsvirksomhed og er den eneste formand for Statsrevisorerne, som selv har været revisor.

Bor i Gentofte. Er kæmpe AGF-fan, holder med Manchester United ("selvom det ikke længere er som dengang, Alex Ferguson var cheftræner"), er meget historie-interesseret og har en stor bogsamling på næsten 5000 bøger og holder af at lave mad ("fra kogebøger").

SF-ledelsen havde dog en anden kandidat i ærmet: Jørgen Lenger, som kort forinden var kommet til SF fra Venstresocialisterne sammen med Anne Grete Holmsgaard. Det endte i kampvalg, og først i anden runde var der det nødvendige flertal bag en ny SF-statsrevisor.

De tåler ikke at blive kritiseret. Det er også derfor, de har spindoktorer. Hver eneste gang der kommer noget, så forsøger de at bagatellisere i stedet for at lære.

Peder Larsen (SF)
Formand for Statsrevisorerne

Flertal gik imod ledelsen
”Det var på trods, at det faldt ud til min fordel,” fortæller Peder Larsen og peger på, at ledelsen tidligere på hovedbestyrelsesmødet havde trukket et upopulært forslag igennem.

”Det betød, at der var et flertal, som var sure og gik imod ledelsens anbefaling.”

På det politiske plan mener jeg jo ikke, det er en gevinst, at Søren Pind (V) er blevet justitsminister. Men det er fandengaleme en gevinst for Justitsministeriet. De trænger til en, som kan ryste godt og grundigt op i tingene.

Peder Larsen (SF)
Formand for Statsrevisorerne

På fredag har Peder Larsen så 25-års jubilæum som statsrevisor.

Siden 1998 – hvor han kom tilbage efter en pause – tillige med titel af formand. Den titel fås ikke ved politisk flertalsvalg, det er Peder Larsen simpelthen, fordi han er den af de seks statsrevisorer, der har været i embedet længst.

Før kunne man leve med kritik
Og hvad har så ændret sig i arbejdet som statsrevisor på de 25 år?

Peder Larsen tøver ikke:

”Det, som først og fremmest har ændret sig, er ømfindtligheden. Hvor ministre og ministerier førhen godt kunne leve med lidt kritik, så er det i dag, som om at de næsten per automatik forsøger at gå til modangreb,” siger Peder Larsen.

Et af modangrebene er, at Statsrevisorerne – og måske i særlig grad formand Peder Larsen – politiserer.

Det er en nærliggende kritik, når der skal føres apolitisk regnskab med regeringens arbejde, mens revisorerne alle har et politisk hjerte.

Ifølge Peder Larsen undgås det værste politiseren dog af den simple tommelfingerregel, at statsrevisorerne udtaler sig i enighed. Oftest er de tre af dem udpeget fra regeringsblokken og tre udpeget fra oppositionen. Det betyder, at en sag godt kan starte ud med tre mod tre, men det er nødt til at ende sagligt og velfunderet, når alle seks skal enes om en udtalelse.

Politisk pres kan ikke undgås
Nogle gange banker det politiske hjerte dog lidt hårdere end andre gange. Som for nyligt i sagen om salget af Dong. Den skal nu undersøges, men det havde den ikke behøvet ifølge Peder Larsen; reglerne synes at være overholdt, men det er endt i en ”kalkunjagt” anført af Enhedslisten og tilsluttet af Dansk Folkeparti.

”Det kan ikke undgås at være lidt politisk en gang imellem. Ligesom det heller ikke kan undgås, at vi oplever politisk pres og kammeratlige samtaler. Men hvis ens ord som statsrevisor skal tages alvorligt, så skal man ikke køre alt for meget partipolitik,” siger Peder Larsen.

Han peger selv på sagen om overbetaling af privathospitaler i 2009 som en sag, hvor grænserne mellem det apolitiske virke og de politiske overbevisninger berørte hinanden. Sagen er den ene af kun to gange i Peder Larsens 25 år som statsrevisor, hvor kollegiet ikke kunne blive enige, og der blev afgivet dissens.

Det skete, da statsrevisor-kollegaerne Helge Adam Møller (K) og Svend Erik Hovmand (V) afstod fra at være med i kritikken. Efterfølgende lagde Peder Larsen selv ekstra ved på bålet ved at komme med advarsler mod byggeriet af de nye supersygehuse.

Sololøb fra statsrevisorer
Et andet eksempel var, da Lars Barfoed (K) blev afsat som forbrugerminister oven på en kødskandale i 2006. Ifølge Peder Larsen var Statsrevisorernes kritik ikke nok til at få afsat en minister, men der var allerede gået højpolitik i sagen. 

Det betød, at da statsrevisorerne mødte pressen med deres beretning, endte Helge Adam Møller (K) med at stå og forsvare sin K-minister.

Helge Adam Møller var trods alt samtidig Konservatives gruppeformand i Folketinget.

”Det drillede vi Helge med bagefter: at han startede dagen som en god statsrevisor, men endte som en god gruppeformand,” siger Peder Larsen med en tydelig overbærenhed i forhold til det dilemma, den konservative statsrevisor var i.

I 2014 gik Peder Larsen selv ud med en solomelding om, at Juristministeriets folk sætter jura over mennesker. Det skete på baggrund af, at Rigsrevisionens undersøgelse afslørede, at sagsbehandlingstiden, fra en kriminel bliver anmeldt, til den kriminelle begyndte afsoning i fængsel, i gennemsnit var over 400 dage.

Det førte til hård kritik af Justitsministeriet, men ifølge Peder Larsen, tog ministeriet den ikke seriøs.

”Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at der er et hav af dygtige medarbejdere, og jeg tror også, at de indimellem kan være menneskelige, men det er nok mest, når de ikke er på arbejde,” lød det dengang fra Peder Larsen i Politiken.

Fidus til Søren Pind
I dag holder statsrevisoren fast i kritikken og mener ikke, her er tale om, at han krydsede en grænse, bare fordi han skød mod embedsmænd og ikke ministeren.

”Den kritik har jeg hørt før. Men når vi taler om chefniveau, så kan man ikke bare dække sig ind. Så er man udsat for kritik – og hvis de ikke kan tåle det, så skal de lade være at søge de stillinger.”

Men du talte jo også generaliserende om embedsmænd og jurister i Justitsministeriet?

”Ja, det var en barsk omgang. På det politiske plan mener jeg jo ikke, det er en gevinst, at Søren Pind (V) er blevet justitsminister. Men det er fandengaleme en gevinst for Justitsministeriet. De trænger til en, som kan ryste godt og grundigt op i tingene,” siger Peder Larsen.

Ifølge statsrevisoren er den gal med kulturen blandt juristerne: Bilagene er altid i orden, men juristerne forstår ikke at være politisk lydhøre og lave målopfyldelse.

”Jeg siger ikke det her, fordi jeg selv har læst statskundskab. Men hvis man ikke sigter efter målene, men mere er interesserede i juridiske detaljer, så må man bare konstatere, at det ikke er mærkeligt, scient.pol.erne har overhalet juristerne i hele den offentlige forvaltning. De har en langt bedre forståelse af at opnå de resultater, som samfundet beder om. Jeg betvivler ikke juristernes begavelse, men for mange af dem bruger den ikke snusfornuftigt.”

Ser op til Robin Hood
For Peder Larsen drejer politik sig i bund og grund om to ting: Borgerne har nogle behov, som de gerne vil have opfyldt – til gengæld for det vil de levere støtte til det politiske system.

I den ligning er statsrevisorernes arbejde med til at sikre, at der fortsat kan være tillid til det politiske system. Ifølge Peder Larsen lidt som Robin Hood i myten, der slår til, når magten går for vidt.

Nogle skal yde modstand når problemerne hober sig op i Skat, eller en regering ikke har styr på konsekvenserne af huller i solcelle-lovgivningen.

”Vi vil jo aldrig være elsket af departementschefer og ministre,” siger statsrevisor-formanden og fortsætter:

”Når der så en sjælden gang kommer en sønderlemmende kritik, så er der den her ømfindtlighed. De tåler ikke at blive kritiseret. Det er også derfor, de har spindoktorer. Hver eneste gang, der kommer noget, så forsøger de at bagatellisere i stedet for at lære.”

Vil gerne fortsætte
Peder Larsens periode som statsrevisor udløber i 2018. Til den tid vil han være godt 68 år. Ifølge Larsen kan han til den tid godt tillade sig at gå på pension. Men han vil hellere fortsætte en periode mere og dermed blive den længst siddende statsrevisor-formand i Danmarkshistorien.

Noget tyder dog på, at skal det ske, så skal valget af Peder Larsen igen ske på trods.

”Tænker man på SF’s nuværende størrelse, så er det ikke givet, at vi kan få lov at beholde pladsen. Men spørger du mig, så vil jeg gerne blive efter 2018.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peder Larsen

Fhv. formand (SF) for Statsrevisorerne, revisor
merkonom (Aarhus Købmandsskole 1996), ba.scient.pol. (Aarhus Uni. 1989)

0:000:00