'Statsrevisoratet' har 50 års jubilæum

Indtil 1966 blev statsrevisorerne betjent ligesom øvrige udvalg i Folketinget, men fik for 50 år siden deres eget sekretariat.
”Man har fra politisk side ønsket at styrke statsrevisorernes faglighed og uafhængighed gennem sekretariatet,” siger Gitte Korff, sekretariatschef i Statsrevisorernes Sekretariat.
Sekretariatet yder beslutningsstøtte og rådgivning på revisorernes område.
Statsrevisorerne har eksisteret siden den første grundlov i 1849.
Value for money
Statsrevisorerne rapporterer, om der er styr på bogføringen i staten, og laver 20 til 25 beretninger om året inden for alle politikområder.
”Her får vi svar på, om forvaltningen er effektiv, og om den når de resultater og mål, som man ønsker, og om skatteborgerne i sidste instans får 'value for money' – mest muligt for pengene,” siger hun og fortsætter:
”Det er en vigtig funktion i et moderne demokrati. Især med det skattetryk, som vi har i Danmark.”
Unikt for Danmark
I andre lande har man en funktion i parlamentet, der svarer til det, statsrevisorerne laver. Typisk bliver der fra landets rigsrevisions side rapporteret ind til et af de stående udvalg i parlamentet.
”Statsrevisorerne er specielt for Danmark, da de er en selvstændig institution på linje med ombudsmandsinstitutionen og rigsrevisionen. Det er de tre kontrolinstanser, vi har i Danmark,” siger Gitte Korff.
Statsrevisorerne udførte selv revisioner af de forskellige ministerier indtil 1976, hvor Rigsrevisionen blev etableret.
Indsigt
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Spørgsmålet om den socialdemokratiske arvefølge stjal opmærksomheden, da Wammen og Hummelgaard byttede plads
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med






































