Samuelsen og Elbæk: Sådan starter man et parti

NYE PARTIER: Det kræver ekstrem vedholdenhed, organisatorisk styring og klarhed om målet at skabe et politisk parti. Og så hjælper det at have en god håndbog at støtte sig til, fortæller partistifterne Anders Samuelsen og Uffe Elbæk.

Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget
Lasse Lange

Trial and error.

Det var metoden, da Ny Alliance blev stiftet for snart ti år siden.

Fakta
Liberal Alliance
Stiftet: 7. maj 2007
(som Ny Alliance)
af Naser Khader, Anders Samuelsen og Gitte Seeberg

Partibogstav: I

Mandater i
Folketinget: 13
Medlemmer: 6.600
(april 2016)

Valgresultater
2007: 2,8
2011: 5,0
2015: 7,5

Formænd
2007-2009: Naser Khader
2009-: Anders
Samuelsen



Fakta
Alternativet
Stiftet: 23. november 2013 af Uffe Elbæk

Partibogstav: Å

Mandater i
Folketinget: 10
Medlemmer: 10.697
(26. august 2016)

Valgresultater
2015: 4,8

Formænd
2015-: Uffe Elbæk

Det siger partistifter Anders Samuelsen i dag.

Fakta
BLÅ BOG


Anders Samuelsen

Født 1. august 1967
Uddannelse
Cand.scient.pol fra Aarhus Universitet i 1993
Student fra Viborg Katedralskole i 1986

Politisk karriere
2011- Folketingsmedlem for Liberal Alliance i Nordsjællands Storkreds
2009- Politisk leder for Liberal Alliance
2008-2011 Folketingsmedlem for Liberal Alliance i Østjyllands Storkreds
2007-2008 Folketingsmedlem for Ny Alliance i Østjyllands Storkreds
2004-2007 - Medlem af Europa-Parlamentet for Radikale Venstre
2001-2004 Folketingsmedlem for Radikale Venstre i Vejle Amtskreds

Anders Samuelsen har skrevet bøgerne “Vejen til et bedre Europa – en bro mellem ja og nej”, “Europas stemmer”, “Breve fra Europa – de første år i Bruxelles”, “Det Danmark jeg drømmer om – Danmark i et større perspektiv” og sammen med Hanne Sindbæk biografien "Comeback Kid".


“Problemet var, at der jo ikke var nogen håndbøger i, hvordan man skaber et politisk parti,” forklarer han Altinget.

Fakta
BLÅ BOG

Uffe Elbæk

Født 15. juni 1954
Uddannelse
Socialpædagog fra Peter Sabroe Seminariet i 1982
Student fra Aalborg Katedralskole i 1975

Politisk karriere
2013-: Leder af Alternativet
2013-: Medlem af Folketinget Alternativet
2011-2012: Kulturminister
2011-2013: Medlem af Folketinget for Radikale Venstre
2001-2007: Medlem af Aarhus Byråd for Radikale Venstre
Tidligere partipolitisk aktiv på den yderste venstrefløj

Direktør, World Outgames, fra 2007 til 2009.
Grundlægger og rektor, KaosPiloterne, fra 1991 til 2006.
Grundlægger og leder, Frontløberne, fra 1982 til 1991.

Uffe Elbæk har skrevet bøgerne “KaosPilot – en personlig beretning om en skole, en uddannelse og et miljø”, “KaosPilot fra A til Z” og “Ledelse på kanten”.

Stadigvæk i dag har jeg min tvivl, om det var det hele værd. For prisen var høj. Og det har haft omkostninger.

Anders Samuelsen
Stifter af Liberal Alliance
Sådan starter du et partiUffe ElbækDo’s1. Kom med svar på et reelt oplevet behov i befolkningen2. Gør det, fordi det giver dyb mening for initiativtagerne3. Vær klar på, hvad der er til diskussion. Og hvad der ikke er.Don’tsUndgå at...1. … gøre forskel på det, du siger, og det, du gør2. … gå på akkord med din integritet (svært)3. … blive for farvet af Christiansborg-logik.
Sådan starter du et parti

Uffe Elbæk
Do’s
1. Kom med svar på et reelt oplevet behov i befolkningen
2. Gør det, fordi det giver dyb mening for initiativtagerne
3. Vær klar på, hvad der er til diskussion. Og hvad der ikke er.

Don’ts
Undgå at...
1. … gøre forskel på det, du siger, og det, du gør
2. … gå på akkord med din integritet (svært)
3. … blive for farvet af
Christiansborg-logik.



Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget

Det er der dog i dag, mener han og henviser til sin egen anmelderroste bog 'Comeback Kid', der skildrer Ny Alliances storhed og fald og den efterfølgende reinkarnation med ham selv i spidsen.

“I dag er der en håndbog. Min egen. Derfor gav jeg den til Uffe. Jeg ved ikke, om han læste den. Men jeg tror, at han i hvert fald havde lært en del af, hvad der gik galt med Ny Alliance,” siger Anders Samuelsen, der står i spidsen for en af de mest succesfulde politiske nyskabelser de seneste år.

Altinget: magasinNy udgave af
Altinget: magasin, hvor du kan læse flere portrætter, interviews og
baggrundsartikler om dansk politik. 
Læs hele magasinet her.
Altinget: magasin
Ny udgave af Altinget: magasin, hvor du kan læse flere portrætter, interviews og baggrundsartikler om dansk politik.

Læs hele magasinet her.

Foto:
Sådan starter du et partiAnders SamuelsenDo’s1. Erkend, at der skal være ekstremt meget topstyring2. Vær ikke bange for at skuffe nogen3. Saml et stærkt hold med folk, du stoler på.Don’tsUndgå at...1. … vælge nemme løsninger2. … give op 3. … tro, at du kan alt selv.
Sådan starter du et parti

Anders Samuelsen
Do’s
1. Erkend, at der skal være
ekstremt meget topstyring
2. Vær ikke bange for
at skuffe nogen
3. Saml et stærkt hold med folk, du stoler på.

Don’ts
Undgå at...
1. … vælge nemme løsninger
2. … give op
3. … tro, at du kan alt selv.

Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget

Spiser gamle partier
Ny Alliance blev skabt af Anders Samuelsen, Gitte Seeberg og Naser Khader i maj 2007. Partiet var fra samme øjeblik, det blev lanceret, ekstremt populært, men reelt begyndte det at smuldre indefra, allerede før det havde set dagens lys.

Små to år senere tog Samuelsen over som formand for partiet, der i mellemtiden havde skiftet navn fra Ny til Liberal Alliance. Mens alliancens første udgave gik til i slingrekurs, kaos og interne magtkampe, har Anders Samuelsen som formand løftet alliancens anden inkarnation op fra 0,0 procent i meningsmålingerne i 2009 til i dag at have 13 mandater og et solidt og succesfuldt partiapparat.

Fakta
Partikirkegården
Siden jordskredsvalget i 1973 har nye partier spillet en rolle i dansk politik. Nogle findes stadig, mens mange er forsvundet igen. Stemmetallet er valgresultatet fra sidste gang partiet var opstillet. 

Centrum-Demokraterne
Stiftelsesår: 1973
Lukningsår: 2008
Stemmetal: 33.880 stemmer – 1,0 % (2005)
Højdepunkter
CDs politiske leder, Erhard Jakobsen, var dagen efter stiftelsen af partiet årsagen til, at daværende statsminister Anker Jørgensen (S) måtte udskrive valg og efterfølgende tabte regeringsmagten, da Jakobsen kom for sent til en afstemning i folketingssalen.

Fælles Kurs
 Stiftelsesår: 1986
Lukningsår: 2001
Stemmetal: 57.896 stemmer – 1,8 % (1990)
Højdepunkter
Et populistisk valgprogram om borgerløn, afskaffelse af arbejdsløshed, miljøsvineri og militær samt udmeldelse af EF og NATO var ikke nok til at sikre Fælles Kurs repræsentation i Folketinget i 1988. Heller ikke det strategiske samarbejde med Mogens Glistrups Trivselspartiet i 1990, kunne sikre partiet en plads på tinge.

De Grønne

Stiftelsesår: 1983
Lukningsår: 2014
Stemmetal: 27.642 stemmer - 0,9 % (1990).
Højdepunkter
De Grønne blev spået en lovende fremtid i 1980’erne, men opnåede aldrig repræsentation i Folketinget. Partiet har derimod været en del af De Europæiske Grønne i Europa Parlamentet frem til 2008. Her blev de ekskluderet fra gruppen, da de samarbejdede med Folkebevægelsen mod EU.

Det Humanistiske Parti

Stiftelsesår: 1984
Lukningsår: Ikke lukket, men er en international bevægelse
Stemmetal: 763 stemmer – 0,0 % (1990)
Højdepunkter
Afstandtagen fra vold i alle dens former - fysisk, økonomisk, psykologisk såvel som religiøs - og et ønske om en grundlovsændring, der indeholder et totalforbud mod deltagelse i krig som løsning af konflikter, er på Det Humanistiske Partis partiprogram.

Demokratisk Fornyelse
Stiftelsesår: 1994
Lukningsår: Valgforbundet blev opløst i 1998, men partiet har været en del af Grønne Demokrater siden 2002.
Stemmetal: 10.768 stemmer - 0,3 % (1998)
Højdepunkter
Udmeldelse af EU, ophævelse af partidisciplinen i Folketinget samt indførelse af mere direkte demokrati var mærkesagerne for Demokratisk Fornyelse, der blev stiftet som valgforbund af ni mindre partier og bevægelser. Partiet opnåede aldrig repræsentation i Folketinget og har siden 2002 været en del af valgsamarbejdet Grønne Demokrater.

Minoritetspartiet
Stiftelsesår: 2000
Lukningsår: 2007
Stemmetal: 8.850 stemmer - 0,3 % (2005).
Højdepunkter
Fhv. imam Abdul Wahid Pedersen var blandt de mere prominente partimedlemmer, da Minoritetspartiet i 2005 kæmpede for borgerløn og bedre børnevilkår til blandt andre de tvangsaktiverede, de syge og de etniske minoriteter.

Retsforbundet
Stiftelsesår: 1919
Lukningsår: Stadig aktivt
Stemmetal:  17.181 stemmer - 0,5 % (1990)*
Højdepunkter
Retsforbundet spillede en central rolle i dansk politik, da Hedtoft-regering ”gled i smørret” og blev væltet i 1950, og igen fra1957-1960, hvor partiet var en del af trekantsregeringen. Siden indførelsen af spærregrænsen i 1960 har partiets indflydelse været begrænset, og partiet har således heller ikke været at finde på tinge siden 1981.

Fremskridtspartiet
Stiftelsesår: 1972
Lukningsår: Stadig aktivt.
Stemmetal: 19.340 stemmer – 0,6 % (2001).
Højdepunkter
”Begrænsning af papirvældet” og ”sanering af lovgivningen” var blandt kravene da Fremskridtspartiet bragede i Folketinget med 28 mandater i 1973. Senere blev en indvandrerkritisk argumentation, herunder krav om stop for indvandring fra de muslimske lande samt hjemsendelse af indvandrere, kendetegnende for partiet.

Kristendemokraterne
:

Stiftelsesår: 1970
Lukningsår: Stadig aktivt
Stemmetal: 29.077 stemmer – 0,8 % (2015)** 
Højdepunkter
Per Ørum Jørgensen var flere gange tungen på vægtskålen for VK-regeringen i forbindelse med finanslovsforhandlingerne i 2010, men storhedstiden må alligevel være 1980’erne, hvor partiet var del af firkløverregeringen og dermed kunne påvirke de familiepolitiske, miljøpolitiske samt etiske spørgsmål.

*Rettet fra 45.174 stemmer - 1,4 %, som var valgresultatet i 1981.
** Rettet fra 78.793 stemmer – 2,3 %, som var valgresultat i 2001.
    

Kilde: www.danmarkshistorien.dk

På nogenlunde ligeså lang tid, som det tog Anders Samuelsen at rehabilitere sin alliance, er Uffe Elbæk gået fra at være skandaliseret eks-minister og latterliggjort gøgler til at være leder af et markant oppositionsparti med ti mandater, et sekretariat og en masse frivillige i ryggen.

Folketingets ældste partier – Konservative, Venstre, Socialdemokraterne og Radikale – går samlet set tilbage i disse år, mens nyere partier som Enhedslisten, Dansk Folkeparti og ikke mindst Liberal Alliance går så markant frem, at de nye meget vel kan få flertal på Christiansborg efter næste valg – for første gang nogensinde.

Men hvordan starter man et nyt parti? Og hvordan får man succes? Altinget har bedt partistifterne Anders Samuelsen og Uffe Elbæk dele ud af deres erfaringer.

Fire-fem gange fallit
“I Ny Alliance var det bare at prøve sig frem,” siger Anders Samuelsen med henvisning til manglen på lærebøger i det at skabe nye partier.

“Hvad virker? Hvad virker ikke? Vi prøvede at holde fast i fundamentet, grundideen, i den proces, men de første tre år med Ny og Liberal Alliance kom til at gå med at gå fallit minimum fire-fem gange.”

Anders Samuelsen kommer halsende fra Statsministeriet, hvor han har været til det faste tirsdagsmøde med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og de øvrige borgerlige partiledere. Han smider sin velstrøgne, lyseblå skjorte, hopper i en mere behagelig Denmark-sweatshirt, som han har med hjem fra OL i Rio, snupper en karamel fra en pose på bordet og går så igang med at fortælle om det at starte et politisk parti.

“Stadigvæk i dag har jeg min tvivl, om det var det hele værd. For prisen var høj. Og det har haft omkostninger,” siger Anders Samuelsen.

“Hvis man forestiller sig, hvor hårdt det bliver, så kan man gange med 500. Man gør sig ikke begreb om, hvor voldsom en proces det er. Så det kræver, at man brænder tilstrækkeligt meget.”

Skrækfilm
Uffe Elbæk holder til godt 100 skridt længere ude ad Ridebanen, der i sig selv føles som Christiansborgs yderste fløj. Det vil sige, Uffe Elbæk har ikke rigtigt sit eget kontor, men Alternativet har fået indrettet en række kontorfællesskaber og mødelokaler med navne som Ydmyghed, Generøsitet og Mod.

Anders Samuelsen har helt ret, når han antager, at Uffe Elbæk har lært af Ny Alliances vanskeligheder, fortæller Alternativets grundlægger, da Altinget møder ham i Humor-rummet, få dage inden han flyver til USA for at deltage i et seminar for internationale ledere i forbindelse med Demokraternes konvent i Philadelphia.

“Mit skrækscenarie er den måde, Ny Alliance lavede politik på,” siger Uffe Elbæk med henvisning til den måde, partiets politikskabelse bliver skildret på i Christoffer Guldbrandsen-filmen 'Dagbog fra midten'.

Han er i det hele taget glad for filmiske skræmmebilleder. Udover 'Dagbog fra midten' refererer han gerne til tv-serien 'Borgen', hvori hovedpersonen, Birgitte Nyborg, starter partiet Nye Demokrater, der til forveksling ligner en Ny Alliance-pastiche. Inden den fiktive partistifter får set sig om, er hun omgivet af en uoverskuelig mængde entusiastiske tosser med ligeså mange forskellige dagsordener, der allesammen gerne vil være med til at udvikle partiet og dets politik i deres egen retning.

“Når man har en meget flad og inviterende kultur, er der en risiko for, at der kommer mange mennesker, der projicerer deres egne ambitioner op på det tomme lærred,” konstaterer Uffe Elbæk.

Og det var netop en af de ting, der gik skævt i Ny Alliance, erkender Anders Samuelsen.

“I starten samlede vi mange drømmere. De kom uden at stille spørgsmål, og de troede, at vi kunne alt muligt, som vi ikke kunne,” siger partilederen.

Undervejs i transformationen fra Ny til Liberal Alliance smed partiet imidlertid alle de medlemmer ud, der ikke aktivt tilkendegav, at de ønskede at blive, og i dag er partiet forskånet for den slags begyndervanskeligheder, mener Anders Samuelsen.

“Dem, der kommer nu, har allerede stillet spørgsmål, og vi har overbevist dem på baggrund af det, vi har leveret,” siger han.

Retning
For at undgå de fælder, som Anders Samuelsens og Birgitte Nyborgs partier faldt i, præsenterede Uffe Elbæk allerede adskillige måneder inden Alternativets reelle grundlæggelse, og mens han stadig var medlem af Radikale, sin inderkreds for et såkaldt grundkoncept, hvori det vordende partis værdier, politiske retning og organisatoriske tilgang blev slået fast.

“Vi brugte enormt meget tid på at tænke over, hvordan vi skulle gøre. Og så lavede vi noget, der godt nok var åbent, men hvor vi også gjorde det klart, hvad der ikke var til diskussion. Hvis du accepterede de spilleregler, var du velkommen. Det har været helt afgørende,” siger Uffe Elbæk.

Han vurderer, at det har været helt essentielt for Alternativets foreløbige succes, at der har været enighed om, hvilket verdenshjørne man havde kurs mod.

“Anders Samuelsen, Gitte Seeberg og Naser Khader var måske nok nogenlunde det samme sted, da de stiftede Ny Alliance. Men de var også på vej i hver sin retning, og så nytter det ikke noget.”

Det er Anders Samuelsen enig i.

“Det er helt korrekt. Den pointe har jeg faktisk turneret med i flere år,” siger LA-lederen.

I hans formandstid, hvor de rester, der var tilbage af Ny Alliance, er blevet forvandlet til et veldefineret ideologisk parti med stabil vælgerfremgang, har det været afgørende at undgå fejltagelserne fra den første tid.

“Ny Alliance var en kombination af tre forskellige grundholdninger. Gitte Seebergs rejse væk fra Konservative, Nasers værdipolitiske ting på udlændingepolitikken og så min liberale reformpolitik. Nu er det entydigt den ene del,” siger Anders Samuelsen.

Der er mange årsager til, at Liberal Alliance i dag er en succes, mens Ny Alliance endte som en fiasko, understreger han. En af de vigtigste er tillid.

Alle tre Ny Alliance-stiftere havde ved flere lejligheder en oplevelse af, at en eller to af de andre gik bag om ryggen på dem, og ifølge Anders Samuelsen blev der aldrig for alvor opbygget et tillidsfuldt forhold mellem dem.

“Mens Liberal Alliance er båret af begejstring og en ekstrem grad af tillid, var det i Ny Alliance en meget høj grad af mistillid internt i partiet,” siger Anders Samuelsen, der også mener, at den solide organisation, Liberal Alliance i dag har fået bygget op, gør en stor forskel.

“Der foregår i dag et meget hardcore organisationsarbejde i Liberal Alliance, der er langt bedre struktureret, end Ny Alliance var,” siger Anders Samuelsen.

Ekstrem topstyring
I Alternativet foregik det på den måde, at Uffe Elbæk allerede i grundkonceptet fra sommeren 2013 – før partiet var stiftet – skitserede de overordnede organisatoriske rammer for Alternativet med et lille sekretariat på Christiansborg og politiske laboratorier som en central platform for politikskabelse.

“Jeg vil ikke sidde her og sige, at vi lykkedes, fordi vi var så dygtige. Men det er klart, at det at starte et parti kræver udpræget organisationstalent og erfaring, godt lederskab fra de folk, der skal tegne partiet, og en viden om, hvordan man motiverer mennesker til at gå ind i frivilligt arbejde,” siger Uffe Elbæk, der med en fortid som grundlægger og mangeårig rektor af den alternative iværksætter-, lederskabs- og projektuddannelse Kaospiloterne har været ekstremt bevidst om lige præcis organiseringen og struktureringen af sit parti fra før day one.

Også Anders Samuelsen lægger stor vægt på ledelse.

“Man bliver nødt til at erkende, at der skal være ekstremt meget topstyring, når man starter et parti,” siger Anders Samuelsen med en kommentar, der imidlertid ligger meget langt fra noget, man har hørt Uffe Elbæk sige.

Skal passe med værdier
“Liberal Alliance har gjort det på en helt anden måde end os. Vi har bygget partiet op nedefra. De har gjort det oppefra. Og det er jo lykkes for dem,” konstaterer Uffe Elbæk.

“Men de er et helt andet parti. Det ville ikke gå for Alternativet, for det ville slet ikke passe til vores værdier,” afslutter partilederen, der skal videre til en anden aftale.

Interviewet er slut. Men der er en ting, vi ikke har fået spurgt om. Kan det virkelig passe, at det er Anders Samuelsens bog, der har lært Uffe Elbæk at bygge et parti?

Ikke rigtigt, fortæller Elbæk, da Altinget nogle uger senere møder ham på Christiansborgs gange.

“Det er rigtigt, at Anders gav mig sin bog, som jeg blev meget glad for,” indrømmer Elbæk på vej ned mod Borgens vandrehal.

“Den lå også længe på mit natbord, men jeg er desværre ikke nået længere end til indholdsfortegnelsen. Nej, jeg har brugt min egen bog, Ledelse på Kanten, fra 2010,” siger han med et smil.

“Den er udsolgt fra forlaget, men du kan sikkert finde den på biblioteket.”.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Samuelsen

Adm. direktør, UV Medico, fhv. udenrigsminister, politisk leder og MF (LA)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1993)

Uffe Elbæk

Forfatter, fhv. MF (ALT), fhv. kulturminister (R)
socialpædagog (Peter Sabroe Seminariet 1982), journalistisk tillægsuddannelse (DJH 1987)

0:000:00