Stikkere, svævebane og berømt spring: Her er fortællingerne fra Berlinmuren

Lørdag er det 30 år siden, Berlinmuren faldt, nærmere bestemt 9. november 1989.

Det bliver markeret med arrangementer rundt i hele Europa, i Danmark og København med Golden Days og også i Altingets seneste magasin. Her får du for eksempel interviews med danske borgerlige, der oplevede Sovjetkommunismens sammenbrud, og den følgende samling af nedslag i tiden omkring den historiske begivenhed:

Livet i Østtyskland
DDR blev oprettet på den sovjetiske besættelseszones område 7. oktober 1949, fire år efter afslutningen på Anden Verdenskrig, som konsekvens af, at de tre allierede modstandere tidligere samme år havde dannet BRD.

DDR var helt frem til genforeningen af Tyskland efter egen opfattelse en demokratisk republik. Virkeligheden var dog en anden: Det socialistiske styre kunne ved hjælp af såkaldte inoffizielle Mitarbeiter følge med i borgernes liv og slog ned på enhver form for politisk opposition.

Et berømt spring ind i friheden
Billedet af Conrad Schumann, der forcerer Berlinmuren i 1961, er ikonisk. Som 19-årig grænsevagt på hjørnet af Ruppiner Straße og Bernauer Straße i Østberlin, hvor Muren endnu var en rulle pigtråd, flygtede han til Vestberlin. Schumann slog sig ned i Bayern og sagde efter Murens Fald: "Først efter 9. november 1989 har jeg følt mig virkelig fri."

Unge Schumann var ikke alene
Omkring 5.000 mennesker havde held med at flygte til Vesten mellem 1961 og 1989. 574 af disse var grænsevagter. Opfindsomheden var stor, og der blev gravet tunneller, forsøgt ballonflyvning, og biler blev kørt i fuld fart gennem barriererne ved grænseovergangen.

Til lands, til vands og i luften
I alt menes 136 mennesker at have mistet livet i forsøget på at krydse Berlinmuren. Brødrene Ingo, Holger og Egbert Bethke lykkedes på mirakuløs vis alle med missionen – én ved hjælp af en flitsbue og en svævebane, én padlende på en luftmadras over Elben og én i et letvægtsfly.

Gorbatjov (tv.) og Honecker (th.) giver hinanden et kindkys i Berlin 6. oktober 1989. Foto: Rick Wilking/Ritzau Scanpix.

Kommunist med stort K
Erich Honecker var generalsekretær og politisk leder for DDR frem til oktober 1989 - en måned før Murens Fald. Honecker nægtede reformer, hvilket i sidste ende kostede ham lederposten og var medvirkende til DDR's sammenbrud.

Honecker blev tiltalt for mord på 13 mennesker, der havde forsøgt at flygte til Vesttyskland, men sagen blev opgivet på grund af hans skrantende helbred. Honecker mente til sin død, at Østeuropas sammenbrud alene skyldtes vestlige konspirationer – ikke det østeuropæiske folks vilje.

Mr. Gorbachev, tear down this wall!
Det berømte citat stammer fra en tale, præsident Ronald Reagan holdt 12. juni 1987 ved Brandenburger Tor. Talen var en direkte opfordring til Sovjetunionens leder, Mikhail Gorbatjov, om at rive Berlinmuren ned.

Kilometerlange stikkerrapporter
I 1992 blev Stasi-arkivet i Berlin oprettet efter intenst arbejde fra en østtysk borgerretsbevægelse. Arkivet huser tonsvis af forhørsprotokoller og sagsmapper fra DDR's overvågning, herunder 180 realkilometer stikkerrapporter om borgerne i Øst- og Vesttyskland.

Stasi-arkivet i Berlin. Foto: Richard Krause/Reuters/Ritzau Scanpix.

Hvem var min onkel egentlig?
Da Berlinmuren faldt, havde Stasi i hvert fald 200.000 såkaldte uformelle informanter. Af Stasi-filerne fremgår det, hvem informanterne var – altså hvilke venner, kolleger og familiemedlemmer der muligvis arbejdede som stikkere for Stasi. Siden Stasi-arkivet blev oprettet, har mere end 3,2 millioner mennesker søgt aktindsigt. I 2018 søgte 42.700 østtyskere om aktindsigt for at finde ud af, hvad Stasi vidste om dem.

Murens sidste offer
"Et job og en lille bankkonto. Det er ikke godt nok til et helt liv. Du kan da nå at starte forfra." Sådan sagde 20-årige Chris Gueffroy til sin mor, Karin, da han i midten af 1980'erne ville overtale hende til at forlade DDR. Gueffroy blev det sidste offer ved Muren: Han blev skudt ned kort før midnat 5. februar 1989 og er siden blevet mindet som et meningsløst offer.

Berlinmuren spøger stadig
Alternative für Deutschland har haft markant fremgang i det tidligere DDR, og målinger viser en forskel på, hvordan det gamle Øst- og Vesttyskland ser på demokratiet. 10 procent af vesttyskerne mener, at demokrati ikke er den bedste styreform, mens tallet i Østtyskland er 23 procent.

Vidste du, at ...
Det amerikanske udenrigsministerium prøvede i 1950'erne at få Danmarks Radio til at sende propagandaudsendelser om USA's hjælp til Europa af frygt for, at danske unge skulle opfatte amerikanerne som imperialistiske, hvis de kun blev oplevet gennem dramatiske avisoverskrifter?

Bruce Springsteen til koncerten ved Muren i 1988. Foto: Imago/Ritzau Scanpix.

Frihedens klokkespil?
Et år før Murens Fald optrådte Bruce Springsteen for 300.000 østberlinere få kilometer fra Muren. Til koncerten holdt han en kort tale, hvor han sagde: "I am not for or against a government. I've come to play rock and roll for you, in the hope that one day all barriers will be torn down".

Regenten og regeringen 60 meter under jorden
Hvis Den Kolde Krig blev varm, havde Danmark et problem med sin centrale placering i Natos fremskudte forsvar. Der blev derfor bygget omkring 1.400 koldkrigsanlæg og bunkere fra 1950'erne og frem, som skulle huse blandt andet dronningen, regeringsledere og borgmestre – og landets fortsatte administration – i tilfælde af krig og militære angreb på Danmark.

Historisk citat var planlagt
I krig er sandheden det første offer, skrev den græske digter Aischylos.

26. juni 1963 sagde den amerikanske præsident, John F. Kennedy, foran rådhuset i Berlin, angiveligt improviseret, at han så sig selv som berliner: "Ich bin ein Berliner". Senere undersøgelser har dog vist, at taleskrivere i Washington længe forinden havde udtænkt det berømte citat.