Anmeldelse af 
Birthe Larsen

Stjernehistorikers bog om nedlukningen viser velfærdsstatens styrker. Men den er skrevet for tidligt

Der er mange sandheder i Adam Toozes bog om coronanedlukningen. Men den bekræfter også, at historiebøger først skal skrives, når noget kan kaldes historie, skriver Birthe Larsen, der er lektor i økonomi ved CBS.

Pandemien var ikke slut i september 2021, da Adam Toozes bog udkom på engelsk. Var bogen skrevet nu, kunne det have ledt til en anden konklusion, skriver Birthe Larsen.
Pandemien var ikke slut i september 2021, da Adam Toozes bog udkom på engelsk. Var bogen skrevet nu, kunne det have ledt til en anden konklusion, skriver Birthe Larsen.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Birthe Larsen
Nedlukket - Hvordan corona rystede verdensøkonomien
Adam Tooze
412 sider, Informations Forlag, udkom 24. marts 2022

 

Ukrainekrigen betød, at politikerne dykkede dybt ned i lommerne efter penge. Der fandtes nemlig penge til sikkerhedspolitik. På tilsvarende måde tøvede politikerne ikke med at gældsætte sig under coronakrisen for at finansiere hjælpepakker til pandemiramte sektorer. Gæld blev det nye sort.

Klimakrisen har modsat ikke ledt til en tilsvarende offervillighed fra det offentlige budgets side. Ej heller de seneste års stigning i ulighed. Men coronakrisen og nu Ukrainekrigen vendte tingene på hovedet.

Coronakrisen illustrerede på den mest uhyggelige måde, at et velfungerende velfærdssystem, herunder et solidt pålideligt sundhedsvæsen, er fundamental og altafgørende i en moderne økonomi. Ordet nødvendighedens politik fik en anden betydning.

Alt det omhandler Adam Toozes nye bog: 'Nedlukket - Hvordan corona rystede verdensøkonomien'.

Neoliberalismen er død

Tooze argumenterer for, at verden igen tror på økonomen John Maynard Keynes tankegods - og det i langt højere grad end i de seneste årtier. Samt at coronakrisen bekræftede, at markedet ikke kan regulere sig selv i forhold til økonomiske chok.

Der er mange spændende betragtninger i Adam Toozes bog. Men den bekræfter også, at historiebøger skal skrives, når noget kan kaldes historie

Birthe Larsen
Lektor i økonomi, CBS

Coronavirusens potentielt dødelige udgang gav krisen en meget mere presserende karakter, hvorimod klimakrisen eller den stigende ulighed ikke har fået samme bevågenhed. Der har været en tro på, at begge dele kan løses i morgen.

Pandemien førte til, at både rige og lidt fattigere landes politikere støttede op om virksomheder og arbejdere med hjælpeprogrammer i langt højere grad, end man har set i mange år. Adam Tooze argumenterer for, at det ikke er sket siden i efterkrigsperioden, og det er en erkendelse af, at neoliberalismen er død. Markedet kan ikke klare det alene.

Han argumenterer videre for, at de finansielle markeder var for skrøbelige til at klare det udefrakommende viruschok. Pandemien illustrerede selv veludviklede sundhedssystemers udfordringer, og at ulighed i sundhed indenfor og imellem lande har været afgørende for dødelighedsrisikoen.

Der er aldrig nogen garanti. Men har du penge, står du bedre.

For tidligt født bog

Der er mange spændende betragtninger i Adam Toozes bog. Men den bekræfter også, at historiebøger skal skrives, når noget kan kaldes historie. Det vil sige efter nogle år, når støvet har lagt sig efter chokket, og eftervirkningerne fremstår skarpere.

Eller blot når den omtalte begivenhed er ovre. Pandemien var ikke slut i september 2021, hvor bogen udkom på engelsk. Den forhåbentligt nu endelige pandemiafslutning kan have ledt til en anden konklusion.

To forhold får mig til at skrive dette. For det første er det bemærkelsesværdigt, hvor hurtigt mange økonomier er kommet på fode igen efter pandemien. Det bevidner, at mange landes økonomier har været ualmindeligt modstandsdygtige, selvfølgelig hjulpet godt på vej af den offentlige støtte.

Den økonomiske forskning omkring pandemien har været markant under pandemien. Og de følgende år vil fostre mere forskning og give et klarere billede af, hvad der har hjulpet de enkelte lande igennem krisen.

En anderledes krise har overtaget

For det andet erstattedes coronakrisen for nogle uger siden af ukrainekrigen, som forstærkede de prisstigninger, vi har set tidligere blandt andet på energi.

Pandemien viste os, at hvor der er vilje, er der vej. I hvert fald for de rigeste lande

Birthe Larsen
Lektor i økonomi, CBS

Den nuværende krise minder i langt højere grad om oliepriskrisen i 70'erne, og her er der ikke længere den samme oplagte løsning på krisen som ved coronakrisen. En opskruning af reallønnen kan hjælpe lavindkomstgruppen, men skubbe priserne yderligere i vejret.

Lad mig supplere med et citat fra bogen. Da den amerikanske centralbanks direktør, Jerome Powell, på en pressekonference blev spurgt, om han betragtede inflation som en risiko, var svaret: "Vi hilser helt ærligt en højere inflation velkommen. Den problematiske inflation som min generation voksede op med, virker meget fjern og usandsynlig i den nationale og globale kontekst, vi længe har levet i."

Hvor der er dollars, er der vej

Når det er sagt, er der mange sandheder i Adam Toozes bog.

For det første viste pandemien os, at hvor der er vilje, er der vej. I hvert fald for de rigeste lande. Især de velstillede økonomier kan finde pengene, hvis de ønsker det. Årelange efterveer efter Finanskrisen gjorde mange lande, og også EU, rundhåndet med støtte og engagement i en koordineret indsats i forhold til hjælpepakker og vaccineopkøb.

Adam Tooze dvæler ved, at halvfjerdsernes stagnation og inflation ledte til opdeling af stat og centralbank. Det skete for at undgå, at skiftende regeringer ville benytte centralbanken til at lade seddelpressen løbe og dermed skabe inflation, hvis der i virkeligheden er tale om en udbudschok, som oliekrisen var.

Coronakrisen udfordrede denne opdeling, men berørte i mange lande ikke tilliden til staten. Pandemien viste os, at økonomier er afhængige af økonomisk stabilitet. Men måske lige så vigtigt, er de afhængige af tillid til hinanden og til staten. 

For det andet beskriver Tooze, hvordan den todelte krise berigede den allerede velstillede del af befolkningen endnu mere i forhold til den øvrige del af befolkningen. Og pressede de fattigste. Både nationalt og globalt. Et faktum, der er tydeligt illustreret med hensyn til vaccineudrulningen.

For det tredje dykker Adam Tooze ned i globaliserings udfordringer. Både i forhold til teorier om Kinas indflydelse på coronavirussens fremkomst og spredning, samt geopolitiske udfordringer ved afhængighedsforholdet mellem Vesten og den stærk voksende Kinesiske økonomi samt Ruslands energisektor. Ved sidstnævnte fik han mere ret, end han sikkert havde håbet.

Tillid og digitalisering har reddet Danmark

Økonomier som den danske er øverst på listen over lande, der har klaret sig godt igennem coronakrisen. Der er fire umiddelbare årsager: For det første den tidlige aftale om hjælpepakker til nødstedte virksomheder. Vores forskning viser, at hjælpepakkerne har reddet mange jobs.

Adam Toozes bog illustrerer, hvordan et velfærdssystem er bedre, når krisen viser sit grimme ansigt

Birthe Larsen
Lektor i økonomi, CBS

For det andet har digitalisering lettet ansøgningsprocessen og udbetaling af hjælpepakker, lettet skolegangen for hjemsendte børn og studerende, overkommeliggjort hjemmearbejde og tilvejebragt virksomhedsomlægnings- og virksomhedsopstartsmuligheder.

Den tredje årsag er vores erhvervsstruktur og den fjerde er tillid. Sydeuropæiske landes erhvervsstruktur var udfordrede af turismeafhængigheden, mens pandemien ikke berørte Danmarks eksport af medicinalvarer.

Tillid er en ofte overset faktor. OECD's tillidsindeks bekræfter omfangsrig tillid til staten i de nordiske lande, hvilket kan være en betydelig forklarende faktor for vores succes under coronakrisen. Det kan både have reduceret smitten, og sikret at hjælpepakkerne er kommet ud til de mest trængende.

Længe leve velfærdsstaten

Landes eksistensgrundlag har tilbage fra tidernes morgen, med indsamling af tiende som betaling for militærbeskyttelse af borgeren, været et bærende element. Stater skal redde liv.

For den smittede sikrer et universalt sundhedsvæsen, at befolkningen kan behandles både akut, men også for langsigtsvirkninger efter corona. Adam Toozes bog illustrerer, hvordan et velfærdssystem er bedre rustet til den opgave, når krisen viser sit grimme ansigt.

Adam Tooze konkluderer, at robuste velfærdssystemer med et udspændt sikkerhedsnet, både økonomisk og sundhedsmæssigt, har været essentiel under krisen. Men han kritiserer også, hvor godt vi var forberedt. Det første er jeg enig i. Det andet er jeg mere forbeholden overfor. Lad mig forklare hvorfor.

Læs også

På den ene side har mange i årevis talt om, at en pandemi var lige om hjørnet. Så man kan argumentere for, at vi burde have været bedre forberedt.

På den anden side er man måske aldrig helt klar til en bestemt pandemi. Det vil altid tage tid at udvikle test, strategi, vaccine og så videre. Måske skal vi acceptere, at alt ikke kan forudses og planlægges. At det moderne menneske er begrænset. At usikkerhed er et vilkår.

Men vi kan begrænse de økonomiske og menneskelige konsekvenser af chokket ved at handle hurtigt og stå klar med en hjælpende hånd til virksomheder, arbejdere og syge og dermed hindre at befolkningen kastes ud i armod.

For at redde menneskeliv og for at sikre at økonomien ikke går helt i stå. Og for det enkelte menneskes skyld.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Adam Tooze

Professor, Columbia University, European Institute, forfatter
BA (økonomi, King's College Cambridge 1989), ph.d. (London School of Economics 1996)

Birthe Larsen

Lektor, ph.d, Økonomisk Institut, Copenhagen Business School, leder af ulighedsplatformen, Copenhagen Business School
Msc econ (London School of Economics, 1993), cand.polit (Københavns Uni., 1994), ph.d.polit (Københavns Uni., 1999)

0:000:00