Carolina Magdalene Maier: Støjbergs manglende anger gør hende menneskeligt uværdig til Folketinget

Inger Støjberg er måske nok demokratisk værdig til at sidde i Folketinget, men vi har ikke brug for flere politikere af hendes slags, som ikke kan erkende egne fejl, skriver Carolina Magdalene Maier.

Carolina Magdalene Maier

Folketingskandidat (R)

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Støjbergs politiske comeback kom vel ikke bag på nogen. Længe havde man hvisket i krogene, og længe havde hun selv insinueret, at færdig i politik var hun ikke. I sidste uge kom så den længe ventede nyhed om, at hun stifter et nyt parti.

Der er flere elementer i historien om Støjberg, som kalder på eftertanke. For det første er det første gang i Danmarkshistorien, at en politiker, som er dømt i Rigsretten, med al sandsynlighed vender tilbage til Folketinget.

Det er første gang, at en politiker, som er dømt for forsætligt at have forbrudt sig mod ministeransvarsloven, har modet (frækheden?), viljen og evnen til igen at skulle repræsentere det danske folk.

Det har fået mange til at dele holdninger om, hvorvidt det er i orden. Kan et menneske, som er dømt ved landets højeste domstol, og som forsætligt har brudt loven, virkelig sidde som folkevalgt medlem af Folketinget?

Det er at udvise foragt for folkestyret og en hån mod demokratiet, er nogle af de argumenter, der har lydt imod Støjbergs sandsynlige genindtræden på det gamle slot.

Selvom jeg tæller blandt dem, der virkelig ikke ønsker Støjberg tilbage på Tinge, så er jeg dog også af den overbevisning, at hun demokratisk sådan set er værdig til at vende tilbage.

Hun har begået en forbrydelse, ja, men hun har også afsonet sin straf. For hende, som for ethvert andet menneske i dette land, må gælde den grundlæggende præmis, at har man afsonet sin straf, så er man renset og klar til at indgå i samfundet på fuldstændigt lige vilkår som alle andre.

På intet tidspunkt har hun givet det en overvejelse, at hendes lovovertrædelse måske kunne give anledning til eftertanke eller selvrefleksion eller til at udvise anger for sin kriminelle handling og give en undskyldning til de personer, der er blevet ramt af den
Carolina Magdalene Maier (R)
Kommentarskribent, folketingskandidat

Til gengæld mener jeg ikke, at Støjberg er menneskeligt værdig til at sidde i Folketinget. For én ting er at afsone den straf, man bliver tildelt. Noget andet er at udvise anger for sin brøde.

Støjbergs brøde findes ikke kun på papiret deri, at hun har overtrådt dansk lovgivning. Den findes også menneskeligt deri, at hun, fuldstændig kynisk og med egen etik som eneste pejlemærke, som minister har ageret på en måde, der har haft store menneskelige konsekvenser for de ægtepar, som blev skilt ad uden at have fået en individuel vurdering af deres situation.

Støjberg har både før rigsretssagen, under retssagen og efter dommen rigidt fastholdt, at hun handlede rigtigt, ligesom hun har fortsat sit ”barnebrude”-spin.

På intet tidspunkt har hun givet det en overvejelse, at hendes lovovertrædelse måske kunne give anledning til eftertanke eller selvrefleksion eller til at udvise anger for sin kriminelle handling og give en undskyldning til de personer, der er blevet ramt af den.

Det er menneskelig afstumpethed i en grad, vi sjældent bevidner. Og lige præcis derfor bør Inger Støjberg ikke sidde i Folketinget.

Dette land har nok politikere, som ikke kan se egne fejl, selvom de tændte lyset over spejlet, og som har frygteligt travlt med at feje for egen dør uden tanke på andre mennesker eller grundlæggende retsstatsprincipper. Vi har ikke brug for flere af den slags personer i Folketinget.

Læs også

DIIS-forsker: Tyrkiet har tvunget Sverige under galgen før historisk Nato-topmøde

Det er klart, at manglen på menneskelig værdighed ikke afholder Støjberg fra at optage en af de 179 stole i Folketingssalen efter næste folketingsvalg.

For mens lovgivningen kan anvende demokratiske utilstrækkeligheder som grundlag for at umuliggøre en persons adgang til et folkevalgt embede, så kan menneskelige utilstrækkeligheder kun straffes af medmennesker.

Og her er vi så ved et andet element, som kræver eftertanke. Nemlig den massive opbakning, som Støjberg fik allerede på dagen, hun præsenterede sit nye parti. Hun fik sine vælgererklæringer i hus (de skal dog genbekræftes) indenfor et døgn. Det må være danmarksrekord for den hurtigste indsamling af vælgererklæringer.

Vi bliver også nødt til at tage den store tilslutning til Støjberg alvorligt. For den er ikke kun et tilvalg af hende, men også et fravalg af noget andet
Carolina Magdalene Maier (R)
Kommentarskribent, folketingskandidat

Det er ret vildt, og vi kan ryste på hovedet ad det, hvilket også både jeg selv og mange i min omgangskreds gør.

Men vi bliver også nødt til at tage den store tilslutning til Støjberg alvorligt. For den er ikke kun et tilvalg af hende, men også et fravalg af noget andet.

Et gæt herfra er, at de mange mennesker, der har givet Støjbergs parti en vælgererklæring, ikke kun er ligeglade med, at hun som minister brød loven. De er også rigtig trætte af politikere på Christiansborg, som altid svarer udenom, når de bliver stillet spørgsmål af pressen.

De er trætte af Mette Frederiksens pressemøder og magtfuldkommenhed, og de er trætte af mudderkasteriet mellem regeringen og oppositionen om trumpisme og andre skældsord.

De er trætte af Morten Messerschmidts manglende erkendelse af egne ledelsesmæssige utilstrækkeligheder og af politikere, der kalder hinanden for tøsedrenge og deslige.

Debatniveauet i dansk politik trænger så gevaldigt til at komme på niveau med den brede befolkning. Det kan godt være vi skal ned i lix-tal for at ramme det niveau, men vi skal i dén grad op i dannelsesniveau.

Det, Støjberg kan, og det, der nu potentielt får hende tilbage i Folketinget, er at tale rent ud af posen. Hun stiller op til interview med Ekstra Bladet, når dets journalister jagter hende, og hun svarer på det, hun bliver spurgt om.

Hun er milevidt fra vores statsministers gentagne afvisninger af pressens forsøg på at få interview med hende.

Det kan folk mærke, for det betyder noget at have politikere, der ikke gemmer sig bag tunge døre, når de kritiske spørgsmål falder, eller som indleder ethvert svar på et kritisk spørgsmål med ”det, der er vigtigt for mig, er…”, hvilket de har lært til den obligatoriske medietræning.

Jeg håber ikke, Støjberg kommer tilbage i Folketinget. Jeg mener som skrevet ikke, at hun menneskeligt er værdig til at repræsentere det danske folk. Jeg mener heller ikke, at hendes kommunikationsstrategi er hverken flatterende eller anstændig. Men vi kommer ikke udenom, at hun taler direkte til folk og svarer direkte på de spørgsmål, hun bliver stillet.

Hvis vi ikke tager ved lære af, at hun på trods af menneskelig afstumpethed og et bevidst lovbrud, er uhyre populær, så er vi ikke vores opgave voksen.

Vi kunne godt vælge at sige, at det bare er de 50.000 mennesker, der på kort tid gav Støjberg en vælgererklæring, som er ubegavede. Vi kunne også overveje, om det er magtfuldkommenheden og debatniveauet i dansk politik, den er gal med.

Politik har aldrig været vigtigere