Støttepartier kritiserer: Regeringen bruger bistandsmillioner på at få migranter til at rejse hjem

Skal dansk udviklingsbistand bruges på migrationsproblemer i Europa?

Nej, mener både SF og Enhedslisten, der reagerer på, at udviklingsminister Rasmus Prehn (S) i weekenden fortalte, at han sammen med udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har sendt 15,4 millioner kroner til Vestbalkan for at få strandede migranter ”til at rejse hjem”.

”Det er på grænsen af, hvad vi kan tillade os at bruge vores udviklingsbistand på,” siger udviklingsordfører Rasmus Nordqvist (SF).

Bistanden betaler
Pengene går ifølge de to ministre til et projekt gennem FN’s Organisation for Migration og skal bruges på at arrangere selve hjemrejsen samt at hjælpe migranterne på plads i deres hjemlande.

Det er klart, at vi altid, og særligt når vi giver penge til Europa, skal holde øje med, om tingene lever op til DAC-direktivet. Det gør det her projekt. FN mener, at det er kolossalt vigtigt, at vi hjælper til

Rasmus Prehn (S)
Udviklingsminister

Regeringen finder millionerne i udviklingsbistanden, og det er både SF og Enhedslisten utilfredse med. 

”Vi siger, at Udlændingeministeriet kan betale for flygtningepolitikken. (...) Udviklingsbistanden skal gå til udvikling,” siger udviklingsordfører Christian Juhl (EL).

SF’s ditto, Rasmus Nordqvist, er enig:

”Når vi har så begrænsede midler, som vi har til international udvikling, så synes jeg, at det er farligt at begynde at bruge penge på tilbagesendelse. Det er der ikke meget udvikling i,” siger han.

Minister: Værdigt projekt
Hjemsendelsesprojektet på Vestbalkan blev indledt i 2015 af FN's Organisation for Migration med støtte fra Holland, Tyskland, Østrig og EU. 

Forventningen er, at projektet med den danske støtte kan hjælpe yderligere mindst 500 irregulære migranter tilbage, samt hjælpe 300 med repatriering i hjemlandet. 

Derfor kalder Rasmus Prehn det en ”meget værdig opgave”, som han har taget på sig ved at sende de 15,4 millioner kroner afsted.

”Der er nogle stakkels mennesker, som har taget flugten i troen på, at de kunne opnå asyl. Det har de ikke fået, fordi de ikke opfylder betingelserne, og så er de endt i klemme i en lejr på Vestbalkan, hvor der er meget ulykkelige og tvivlsomme vilkår,” siger han.

Artiklen er en kortere version af en artikel bragt på Altinget Udvikling, hvor der er flere kommentarer og detaljer. Du kan tegne et prøveabonnement her.